[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

17/2. 60.000 KM PÅ EN DAG

Sover begge som sten, til klokken er otte. Gør os hurtig klar til at køre, men bilen vil ikke. Der er ikke gang i gløderørene, og hvad ved jeg om diesel? Følger skinnen, der forbinder gløderørene, men kan ikke finde nogen ledning i enderne. En temmelig fed ledning hænger og dingler, uden at have noget at lave. Den passer meget godt, og jeg holder den på, mens Rikke drejer nøglen.

Vi får startet, og kører over på tanken, for at få diesel, stik og pærer til bordbelysningen. På med stikket, og vores Red Dog er kampklar. Et slag ind til centrum, når de nu alligevel har åbnet. Mad til de næste dage, og så ud på Stuart High Way og syd på.

Vi når et godt stykke, og ser så et par flokke undulater, fantastiske flyvere. To thorny devils har også forvildet sig op på vejen, dårlig vane.

Vi standser på Jim's Place, for at få morgenkaffe. Snakker lidt om off-road kontra hovedvej. Finder ud af at Finke (som jeg havde tænkt mig at besøge) er en abo' by. Det er jeg ikke så tændt på at bruge 500 kilometer på. En dame på et turistkontor fortalte, at ville man se rød ørken, skulle man ud til Chamber Pillar. Rikke finder et foto, hvor søjlen er omgiver af fin grøn vegetation. Det er næppe 800 kilometer værd. De næste tracks er mellem 1000 og 1200 kilometer, og der er faktisk ikke nævnt noget som helst, man kan se, udover ensomheden. Vi tager hovedvejen.

Vi når lidt længere, og så er der lige et 4WD-track til Henbury Meterite Craters. Der er kun 15 kilometer; det må ses. Vejen er glimrende, og kraterne fantastiske. Der er tre ved siden af hinanden, det største 180 meter i diameter og 15 meter dybt. Man kan tydeligt se volden rundt om, og det skålformede center. Et af de små er helt dækket af lav vegetation; det er tæt i bunden, og kan holde på vandet.

Der går et par hundrede kilometer, før der sker noget igen. Nogle fjerne røgskyer viser sig at være buskbrand. Meterhøje flammer fortærer vegetationen, helt op til vejen, men kun i et to-tre meter bredt bælte.

Kilometertælleren driller igen, vi bliver ved med at have kørt 229800X. Jeg splitter den helt denne gang, og få noget WD40 ind, hvor det hjælper. Kører hjulene godt rundt, men da jeg samler det, får jeg sat det 60.000 frem. Vi har kørt langt i dag!

Krydser grænsen til Syd Australien med 80, og kommer til et lidt tørre og bart landskab. Vi passerer en del køer, nogle krydser vejen, så jeg må bremse. Mens vi kører langsomt, ser vi begge en stor ko stå og gumle på et lårben. Overvejer at standse for et foto, men et 800 kilo rovdyr?!!

Endnu en enlig dingo krydser vejene. Vi så, og klappede i øvrigt én, hos Jim. Rigtig flot dyr, lignede en krydsning af en chefer og en mynde, med gylden kort pels.

Vi når Marla i de sidste solstråler, og standser for diesel og aftensmad. Brætstore skinkeschnitzler med flødekartofler og grønsager for to, til under 100 kroner. Klokken bliver ni, før vi tanker, og fortsætter.

Der er kun 80 kilometer til det næste road-house, og de reklamerer med gratis camping. Det lyder godt, vi har lige betalt 100 kroner per nat. Hvis det viser sig at være for usselt/abo'et/klamt, er der kun yderligere 150 kilometer til Coober Pedy, hvor vi kender en nogenlunde plads.

Vi møder kun to biler, men en forfærdelig masse køer, der går i vejkanten, og krydser ind over vejen, som om vi ikke fandtes.

Vi ankommer halv elleve (og ja, vi har husket at stille uret en time frem), og finder et rigtigt pænt road-house. Det er gratis, og bad og toiletter er rigtig fine. Vi checker ind, og parkerer ved siden af to finner.

Har for resten ikke fået nævnt de små søde gekkoer, der sidder på mange af toiletternes vægge, lige ved siden af lyset. De har en gunstig indvirkning på antallet af insekter. Her er to arter, den ene har fine linier på langs af kroppen, den anden cirkler, og rigtig fed hale.

Vi skal være ude klokken ti, og skal lige nå at vaske lidt, så uret bliver sat til otte.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]