| [ Tilbage ] |
Det er blevet godt vejr, så vi får pakket sammen og kører ned til havnen. Skipper er en flink fyr, som har styr på sin kyst. Rikke og jeg får snorkelgrej med, så vi kan hoppe i, hvis lysten kommer over os.
Vi sejler ud af flodudmundingen og ud til et rev. Jeg bliver søsyg, så det er begrænset, hvor meget jeg ser. Jeg får ikke engang taget et foto. Drengene plumper i og dukker op efter en halv time med de bredeste grin.
De havde set wobbegonger, nursehajer, store stingrayes, grøn moræne, delfinfisk, walhi-walhi, kingfisk, striped catfish og en masse andet.
Vi sejler ind til kysten og skipper og Jesper hopper i igen. Morten har fået solcreme i mundstykket, så han springer over. Rikke er også blevet lidt søsyg, så vi springer snorklingen over.
De andre dukker op efter 45 minutter med et endnu bredere grin. De har set store stimer af gulstribede fisk, søpindsvin, skorpionsfisk, pineappelfish, tre meter nursehaj, diamond wrasse, bigeyed soldierfish, honneycomb moræne, små kulørte trope fisk og meget mere.
Vi sejler ind ad, men slår lige et par løkker om en flok delfiner. Vel i land skyller de dykkergrejet, og vi spiser frokost, mens det tørrer. Bilen proppes igen, og vi begiver os videre.
Vi svinger ind i landet ved Taree og kommer efter et stykke tid til en slynget grusvej. Det er hovedsageligt tæt skov, vi kører i, men der er også mange græsmarker med brogede køer. Vi kører meget opad, og ind i mellem kan vi se store kløfter, hvis stejle sider vi kører på.
Vi når målet: Ellenborough Falls, som er et smalt 160 højt fald. Vi står i enden af en meget stor skovklædt kløft, hvor siderne er meget stejle. Vi nusser lidt rundt og kører så ned af igen.
Vi kommer igennem flere små byer, og der er ikke langt mellem gårdene. Flere byer og bønder har nogle utroligt smukke træer stående. De er helt dækkede af mørke lilla blomster.
Vi standser i Wauchope for at købe ind til aftensmaden i Bi Lo, som er det mest discount-ramte supermarkedet, vi endnu har besøgt.
Jeg troede, vi kunne nå længere i dag, men de stejle, snoede og ujævne bjergveje er langsomme, og vi standser for natten i Kempsey. Det er allerede blevet mørkt, og der er 229 kilometer snoet bjergvej til næste lidt større by.
Brødrene slår telt op, Rikke laver med, og jeg bygger bilen om. Vi spiser, mens myggene dræner vores vener. En kop kaffe bagefter og så er vi klar til poserne. Klokken er også over otte!
| [ Tilbage ] |