HONG KONG
1/1 2002. UD I DET BLÅ.

 Vi skal til Australien, men benytter lige chancen for at se Hong Kong på vejen. Det bliver til tre dage på vej ned, og tre dage på vej hjem.

Vågner 5 minutter før vækkeuret, kigger ud af vinduet og konstaterer det stadig er vinter. Det var meget hyggeligt med en hvid jul, men nu er jeg klar til sommeren.

Vores tasker på tre og syv kilo er pakket, vores hjem pakket sammen og så drager vi mod ukendte horisonter.

God tid i Kastrup, faktisk lidt for god tid; flyet er forsinket 20 minutter. Bruger tiden på at shoppe: Parfume, Hong Kong guide og selvfølgelig kaffe.

Rolig flyvning til London, hvor vi får "the scenic inflight" over Tower Brigde, Big Ben, parlamentet og det gigantiske pariserhjul. Indcheckningen er startet, da vi lander, så shopningen bliver en kort løbetur til gaten. Vi skulle have været gennem et sikkerhedscheck, men jeg havde ikke lige lyst. Min 7 liters mavebælte taske er proppet med skægtrimmer, computer, mobiltelefon, diverse ladere, kamera, kikkert og 100 gram tøj: Ikke velegnet til gennemlysning! Ydermere var den danske SAS-medarbejder ikke særligt begejstret for mit sammentapede pas, så det vil jeg heller ikke så gerne vise. Sidder i 5 minutter, før vi går ombord. Nok tid til at konstatere, at Københavns lufthavn er blandt verdens pæneste, reneste og hyggeligste.

Traver ud til 747eren med en lille flok mennesker; der er næsten liggeplads til alle. Der er god benplads og videoskærm til alle med 50 kanaler film, hvoraf nogle ikke er nået til Danmark endnu. Der er spil og infokanaler, dokumentar og andet. Rikkes begejstring får et yderligere nøk op af, da personalet deler menukort ud. Vælg mellem tre tre retters varme menuer og to varierede menuer til morgenmad. Strømper, tandbørster, øjenbind og varme vaskeklude øger også hyggen.

Efter maden ser jeg en morsom ridderfilm, mens Rikke genoplever Moulin Rouge. Så læser vi lidt om Hong Kong i Lonely Planet bogen, så vi ved hvor og hvad vi skal opleve. Et sted mellem Sct. Petersburg og Yekaterinburg døser Rikke hen, og jeg klarer ikke Ural.

Efter en noget søvnløs nat, bliver vi vækket til lækker morgenmad og en god komedie på flimmeren.

Lander i 20 graders varme klokken 14, og tage en bus til centrum. Palmer og andre tropiske planter flankerer vejen.

Der er mange byggerier på vejen ind; op til 50 etager og alle med bambus stilladser! Langt de fleste færdige huse er rædselsfulde beton klodser, boliger og industri i en lemfældig blanding. Enorme havneområder med store kraner og bjerge af containere.

Efter at have gået i fem minutter, finder vi det område vi vil bo i, og en lille sød dame spørger, om vi vil bo hos hende. Hun fører os rundt om hjørnet, ind i en bygning, op på 10. sal og rundt om mange hjørner.

Rent værelse med eget badekar og WC for kun 250 kroner i døgnet. Det er vist egentlig ret rimeligt efter Hong Kong forhold. Nogle af de hoteller vi kunne finde på kortet tog 5-15.000 kroner! Vi er nok sluppet billigt. Senere finder vi ud af hvorfor.

Rikke er sulten, så vi finder ned i byen. Vi er meget nær centrum af Kowloon, og forretningerne bugner med foto, mobiltelefoner, smykker, tøj (også de rigtigt dyre mærker, men i børnestørrelser), souvienere og restauranter.

Vi får en lækker gang majskolbe, kyllingevinger og en grønsagsrulle (OK, vi var på KFC) til kun 60 kroner for to. Massere af neonskilte er tændt, da vi vender tilbage til det proppede fortov. Det er let at fotografere; jeg rager godt og vel et hoved op over de fleste. Vi kigger lidt på deres tøj; det ser ikke pænt ud, og sidder endnu dårligere!

Kigger lidt efter en GPS'er. Jeg var lidt ryster over, der kun var én model i Roskilde, og bliver ikke mindre rystet over, det er den samme de tilbyder mig her! Kan spare 25-35%, men det er alt.

Vi er godt trætte, og klokken 19.30 er vi tilbage på værelset. Så er det, vi finder ud af, hvorfor det er så billigt: Da vi har badet kommer to pakistanske mænd ind, og siger vi skal forlade deres værelse. De har en nydelig kvittering magen til vores. Nu er pakistanske mænd da heldig vis gentlemen (og deres bagage var her i øvrigt ikke), så de smutter igen.

Telefonen ringer, og en eller anden siger lyde i den anden ende. Vi er begge sikre på, det var en morgenvækning, indtil vi ser klokken kun er halv et! Jeg læser mere Lonely Planet, og døser så hen. Gid fanden havde jet-lag'en!

Sover dårligt, og pludseligt er klokken ni. Forbløffende lidt støj fra hovedgaden, som vi kan se ned på.

Vi finder morgenmad på en idyllisk lille snask med lokalkolorit - Starbucks Coffee! Muffin, pølsehorn, crossaint, yoghurt og to store cafe au lait til 110 kroner. Generelt er det meste meget tæt på danske priser - selv Hong Kong dollaren!

Går ned til havnen og finder straks Star Ferries; gamle åbne færger, der sejler os over til Hong Kong øen. Den offentlige transport fra sporvogne over busser til færger går flydende, og er overkommelig i pris. Afstandene er jo heller ikke så store.

En lille kilometer gennem de eksklusive forretninger bringer os til Peak Tram. Dette er en kabelsporvogn, som på ti minutter bringe os 552 meter op af en, til tider 50% stigning.

Fantastisk udsigt ned gennem smoggen til højhusene og havnene. Selve toppen er dækket af en stor skulpturagtig bygning, hvis øverste etage er en Marché/Mövenpick restaurant. Her sidder vi nu og skriver postkort og dagbog.

Rundt om toppen er der uspoleret natur. Høje træer og tæt krat, der ligne laurbær. Småfugle synger lystigt i solen, mens store glenter patruljerer over vores hoveder.

Vi kører ned med Falk Group-manden til byen igen, og finder den lille hyggelige botaniske/zoologiske have. Smukke bure med blomster omkring. Forskellige aber, rigtig mange smukke fugle, en seks meter Burma pyton (lever i HK), en stor sumpskildpadde, hulepindsvin, leoparder og moussehjorte.

Brovser videre ned gennem byen, får en kop café latte og en sandwich og finder så Man Mo tempelet. Hvor gammelt det er, ved man ikke, men det stod dér, da briterne overtog øen. Over alt under loftet hænger gigantiske røgelsesspiraler, og på trods af de kraftige el-ventilatorer, er luften tyk.

Det er ikke helt forkert, som der står i LPbogen: Hvis der er én, der smiler til dig, er det en thai eller filippiner! Det er rigtigt svært at få et smil, selv fra ekspedienterne. Bort set fra det, er de meget søde.

Så når vi det store Central Market. Tanketorsk; et fødevarer marked er kun interessant om morgenen. Nu er der kun lugten af fisk og fjerkræ tilbage. Ser ledt mere på kunst, antik og souvenirbutikker, før vi tager færgen tilbage til fastlandet.

Lige ved siden af færgelejet ligger Harbour City 700; det største mall, med sine cirka 1000x150 meter og så i fire etager. Vi kigger lidt på tøj og sko, drikker kaffe for en gangs skyld, og vender så næsen hjemad, for at se, om vi stadig har et værelse. Jeg er ved at tabe Rikkes vandunk, da jeg er på toilettet, men redder den i sidste øjeblik, på bekostning af mit kamera. Vi finder hurtigt et mage til, og så til 1/3 pris.

Nupper en stor club sandwich og en bagt kartoffel med tandorikylling på vejen hjem. Vi har stadig værelset! Et varmt bad, og på hovedet i seng klokken 22.

 Lider vist stadigt seriøst af jet-lag; vågner frisk og udhvilet klokken 5. Rikke lider helt klart ikke af det!

Morgen mad og kaffe, færgen over til Hong Kong øen, og op i en minibus, der kører over bjergene til den anden side af øen. Vi er de eneste passagerer på den halsbrækkende tur over passet, og der bliver kørt igennem

Her ligger Ocean Park, som er et gigantisk forlystelsesområde. Vi ankommer fem minutter før de åbner, så vi kan lige nå at parkere Rikkes store taske på kontoret. Indgangen koster 150 kroner per snude, men så er alt betalt. Går rundt og ser; vandland (uden vand - det er vinter), guldfiske pagode (meget sjældne arter), fugle teater, delfinskole, tivolier, pandaer, amazone regnskov, dinosaurer, sommerfugle, 360o biograf og en kabelbane. 

Vi tager banen op af bjerget og 1500 meter ud over bakkerne. Kommer til et endnu større område med sæler, hajer, delfiner show (3300 pladser), fugle, koralrev (200 arter), flamingoer, gyldne tårne (2x60meter), rutsjebane med tre loops, pariserhjul, vandrutsjebane, 100 meter udsigtstårn med roterende platform,

Der er ikke mange vilde dyr i den omgivende natur. Ingen firben eller gekkoer. Enkelte brillefugle, bül-büler, stære, glenter, gråspurve og enkelte sommerfugle.

Som alle andre steder vi kommer er der ingen der ryger. Har måske set fem i alt. Parkens personale går med nissehuer, der er julemænd, juletræer og pakker over alt, ledsaget af julemusik!

Ser delfin/sæl show, meget pænt men ikke imponerende. Atholen er nogle små koral akvarier og to enorme tanke, stoppet med koraller og store fisk. Her er djævlerokker på to meter, hajer, haveaborre på knapt to meter, moræner, tun og alle de andre.

Rikke prøver den største rutsjebane, jeg gider ikke! Frokost med udsigt; 150 meter ned til havet og hele det syd kinesiske hav med containerskibe og øer. Der ligger hele tiden en brun dis over by og vand. Måske er det støv fra de kinesiske stepper.

En tur i amazones, rundt med en anden rutsjebane, bio med vippende sæder, slædebane og kunstsne, julemænd der synger og spiller - vi må videre.

Vi tager dobbeltdækkeren tilbage til vores Star Ferry. Lidt dyrere end minibussen, men vi skyder genvej tværs gennem bjerget, og tager færgen i skumringen. Ti minutter med færgen koster 2,50, og de sejler konstant. Ryglænene kan vippes, så man sidder i sejlretningen; færgen vender ikke.

Går direkte ind i Harbor City 700 for at få aftensmad, og så måske shoppe - bare lidt! Går og ser på kvindesko; mange har fine stiletter, bare 4-5 numre for store, så tåspidsen stritter i vejret. Det gælder også for kondisko, hvorfor ved vi ikke, men det ser sjovt ud.

Har fundet den meget eksklusive del af centret: Gucci, Rudolph, Cerruti, Rolex, B&o, Dior, Mount Blanch, Givenchy, Ecco. Desværre har de ikke Rikkes størrelse!

Slutter af med den sædvanlige kop kaffe, og tæller vores penge bagefter: Bare rolig; der er fire kroner tilovers, når vi har betalt lufthavnsbussen! De bliver brugt på et postkort til Elmers.

Venter ti minutter på bussen, og to timer på flyet! Nå, det går; de har Armani, Cartier, Burberry og de andre i lufthavnen. Vi kunne egentlig bedre bruge en god seng.

Vi har set Australien, og er på vej hjem. Vi standser lige i Hong Kong, der kan jo være noget, vi ikke så for et halvt år siden. Nu er det også blevet sommer, og MEGET varmt!

Jeg føler det som om jeg lige har børstet én gang, og nu står jeg og gør det igen. Klokken er halv fem, og en ualmindelig brugt udgave af mig misser tilbage fra spejlet. Vi propper de sidste ting ned i kufferterne, og går ned til taxi'en, som kommer på slaget. I lufthavnen er ind-bookningen startet, men flyet bliver forsinket to en halv time. Så giver de til gengæld morgenmad, og det er vi ikke sene til at udnytte.

Fyren foran os har svært ved at forstå, han ikke kan tage sig ti centimeter lommekniv med op i flyet. 25 år og australier, han kommer nok fra landet. Vi spiser, og venter, og venter og venter. Der afgår praktisk talt ikke et eneste fly, uden de kalder navngivne passagerer gentagende gange. Forstår ikke, de ikke bare flyver. Måske fordi de ikke vil have en uledsaget kuffert med, og det ikke er muligt at grave den frem. Og dog, der er faktisk en, der kan hente sin kuffert ved gaten.

Vi skulle have lettet 7.40 men triller først ud af banen 10.20. De næste otte en halv time bliver tilbragt med at spise og zappe rundt på 20 videokanaler. Her er en del godt film, så tiden går nogenlunde hurtigt.

Vi sætter uret to timer tilbage, og lander i 34 graders fugtig varme. Klarer diverse formaliteter, og finder deres kuffertopbevaring. Checker lige prisen, og det var heldigt. De vil have 900 kroner for at babysitte vores tre små kabins-størrelse kufferter i tre dage. De kan rende mig i r...

Kan huske noget om, man skal have lige penge til bussen. Ganske rigtigt, de ryger bare ned i et hul, og chaufføren har ikke noget at give tilbage med. Desværre er han mere vågen end os, og nægter at accepterer det engelske pund, der har sneget sig med. Det var nu ellers ti gange så meget værd, og så må han have en femmer. Det engelske pund ryger også i hullet, det må give godt at være buschauffør.

Endnu en gang bliver jeg imponeret over deres bambusostiladser i op til 70 etager eller mere. Der er meget nybyggeri i gang langs havene, og en utrolig aktivitet på vandet.

Vi har ikke helt fod på, hvor vi boede sidste gang vi var i Hong Kong, men det var ikke så dårligt. Rikke har nogle fornemmelser, og vi ender med at blive samlet op af én fra samme hotel. Vi får et værelse med aircondition men uden vindue. Tror faktisk det er et hit her i byen. Værelset er ikke stort, men pænt og rent, og vi giver godt 500 kroner for to nætter.

Klokken er næsten ni, før vi kaster os ud i byen for at finde lidt aftensmad. Vi ser noget slidte ud, så det skal være et sted uden dress-code. KFC opfylder det krav. Bestiller først to menuer, men ser så, de koster små 100 kroner stykket. Godt nok er ting dyre her i byen, men... Får et par burger-menuer til 25 kroner stykket i stedet. Da Rikke forsøgsvis åbner sig burger, er hun ved at æde "kokken". Der er en stump kylling og tre slatne strimler salat. Sådan er det bare her, vi er forvendt fra Australien.

Vi går direkte tilbage til værelset, det har trods alt været en lang dag; 20 timer og 7400 kilometer. Natten er også varm, sådan cirka 30 grader.

Vi sover til klokken ni, og kaster os så ud i den travle by. Rikke kan heldigvis huske, hvor der ligger en Starbucks Café, så vi kan få andet end ris til morgenmad. Hvis jeg skulle være længere tid i Hong Kong/Kina ville jeg sætte mig ind i deres mad, men ikke for to dage.

Resten af dagen går groft sagt med at shoppe og spise. Finder en taske, et par sko og en trøje til Rikke, og en lille souvinier til mig. Her er alt fra de dyre mærker, til de aller billigste efterligninger af dem. Det eneste vi ikke kan finde, er blomster- og dyreforretninger. En enkelt shop har lidt levende potteplanter, ellers er det kun plastikblomster vi ser. Vi ser en del levende dyr i forretninger, men det er restauranter. Der er også en enkelt med fem hundehvalpe og andre remedier til hunde, så de er da heldigvis beregnet til kæledyr.

Finder det pudsigt, at KFC har amerikanske Mac Donald håndtørrere på toiletterne, mens McDonald har Dan Dryer fra Randers.

Ved middagstid trækker det op til regn, men det nøjes med vindtårer indtil ved syvtiden. Så kommer der nogle ordentlige blødere, efterfulgt af lyn. Vi har ikke prøvet et ordentligt regnvejr siden Fraser Island, det er vist to en halv måneder siden, men vi har heller ikke savnet det.

Det overskyede vejr har holdt temperaturen nede på 27 grader, men med en luftfugtighed på 87%, er det varmt nok. Her til aften, hvor det regner, kommer termometret ned i nærheden af 23 grader.

Vi pakker de småting ned, vi har brugt og købt. Det lykkes at presse det sammen i kufferterne og rygsækken igen, men vi skal nok holde lidt igen i morgen.

Jeg læser Hong Kong-bogen igen, men kan ikke finde noget, vi nødvendigvis MÅ se. Rikke har snakket om en stor Buddha figur, men den ligger i udkanten, og vi kan bruge hele dagen på at komme der ud.

Vi tager et langt bad, det skal holde længe! Triller kufferterne ud til elevatoren, tager fra 10. ned til stuen, skifter elevator, og kører op til 13. etage. Den ene standser på lige, den anden på ulige. De er ufattelige langsomme, og vi må lade en passere, da den er fyldt i forvejen.

Der er er en ny maneger, men vi må da heldigvis stadig gerne sætte kufferterne ind på kontoret. Jeg spørger efter en telefonbog, da jeg gerne vil finde ud af, hvor de lokale køber deres potteplanter. Får en, men det er kun navneregistret, og på kinesisk. Ikke til stor hjælp.

Vi kaster os ud i byen, hvor heden ikke er helt dræbende, da det er gråvejr igen i dag. Vi nøjes med 27 grader og 88% luftfugtighed. Vores genbo er en park, som vi endnu ikke har set. Det viser sig, den er vældig stor, og meget velholdt. En af søerne indeholder en masse forskellige ænder, sorthalsede svaner (vi er halvt hjemme!), flamingoer, hejre, sumpskildpadder og utallige fisk. Her er mange kendte planter, bare i kæmpeformater.

Svinger ud i byen, hvor vi finder de lokales indkøbsområde. Her er varerne delt op i gader. En gade indeholder udelukkende forretninger med badeværelsesfliser, en handler med kød, møbler, kvinde tøj, mobiltelefoner, isenkram, køkkenarmaturer, og så er der en grønsagsgade.

Her finder vi først nogle knolde, der ligner Ipomoea'er. Kan ikke rigtigt finde ud af, om det er en bod eller en affaldsbunke. Kvinden der sidder foran den vågner op og siger "ten dolaar" (12 kroner), og jeg slår til. Spørger hvad det er, men hun aner det ikke. Måske er det en affaldsbunke?

Længere nede af gaden dukker nogle perfekte knolde op, det ligner Stephania'er, og deres eneste fejl er størrelsen. En halv meter i diameter, vægten er mellem 30 og 50 kilo. Handler mig frem til toppen af én, som koster 120 kroner. Det er for et knytnæve stort stykke, og hun har 15 store liggende på gaden. Hun er ikke til at handle med, og jeg gider ikke bruge resten af livet til at ærgrer mig, så hun hugger toppen af til mig. Får at vide det er en "Zar Peter", og den er god mod kræft, ondt i halsen, hudsygdomme og meget andet. Den kommer fra Kina.

Her er mange grønsager vi kender, men også en del ukendte. Det meste er utroligt frisk, også ting vi kun har i tørret udgave der hjemme. Her er også afskårne blomster, roserne har net om knopperne, så man ikke kan se, hvor langt de er.

I et overdækket marked finder vi en slagter, der flækker en gris på gulvet. Der hænger en del kød på kroge, uden køling. Naboen har en netpose med store frøer, andre har dem i tråd burer. Rikke får lige øje på en blødskildpadde, så får den hugget hovedet af og bliver parteret. Samme shop har andre slags sump- og landskildpadder gående, og det er ikke til kæledyr!

Her er levende maller, rejer, krabber, kæmpe søknælere, forskellige slags muslinger, flotte snegle, store snegle, ål og et utal af forskellige farvestrålende koralrevs fisk.

Her er også døde dyr, der er tørrede, men lugter rigtigt fælt. Mange er fra havet; store og små blæksprutter, rejer, søagurker, snegle og - ting. Andre er land-ting; tunger, brisler, svampe, frøer og andet udefinerbart.

Vi kommer ud til Nathan Road igen, hvor man (som alle andre steder) krydser rundt i air-con-dryp. Nogle steder er kondensdryppene tæt på regnvejr, og temmelig irriterende. Det er de fyre, der sælger Rolex-ure og jakkesæt også. De har selvfølgelig ikke varerne, men lige som hotel-hoslerne farer de rundt, og trækker kunder til butikken. De er nogen gange rigeligt anmassende.

Nogle af sidegaderne er også kun med èn type varer: Pyntedimser til mobiltelefoner, skaller til mobiltelefoner, også den der ikke leveres til fra fabrikkerne, guldsmede med enorme diamanter. Ind i mellem kan man være heldig at finde en hundehvalpeforretning, og et sted får Rikke lov at røre. Jeg ser en cockerspanielhvalp, der bare er alt for bedårende. Vi går forbi en forretning, der udelukkende handler med levende krabber, og kun af en art; mudderkrabber.

Vi spiser lokale lækkerier til frokost, på en lille hyggelig restaurant, men supplerer også op med ting fra McDonald. De sælger en liter kold sodavand for under ti kroner, og så har de en behagelig aircondition.

Klokken otte henter vi vores kufferter, og tager bussen ud til lufthavnen. Stoppestedet ved siden af har en dobbelt kø på 200 meter, godt det ikke er vores. Vi lagde mærke til, på vej ind, at der var en lufthavnsskat på 80$, og har for en gangs skyld husket at hæve penge til den. Rikke spørger, hvor vi betaler, og får at vide, den er indkalkuleret i billetten. Næsten øv!

Vi har halvanden time før vi skal checke ind, og finder deres dyreste bar. Flyet er fyldt helt op, og der afgår tre inden for en time til London. For flere måneder siden var der udsolgt; det er en populær rute. Vi letter fem minutter over midnat.

Starter flyvningen med at se Monsters Inc., og sover så de næste syv timer. Vi slår en stor bue nordover, og er helt oppe og se midnatssolen.

Morgenmad, lidt mere flimmer, og så lander vi i London. Det kunne have været rart at hoppe af, da vi passerede København ved tretiden, og sparer 13 timer. Ikke desto mindre føles disse to store flyvninger på ni og tolv timer ikke så lange. Jeg er glad for, vi delte flyvningen over i Hong Kong, ellers er det virkelig en dræber.

Vi starter med at finde et brusebad. Det koster 25 kroner uden håndklæde, 37 med. De tager bare ikke MasterCard. Så må vi veksle Hong Kong pund. Vi har giver 250 kroner for de 200 vi har tilbage, vi får 12 engelske pund, svarende til 100 danske kroner. Minus 38 i vekselgebyr selvfølgelig. Det er ikke os der tjener på dette!

Tilbage til badet og betale til en ualmindelig sur kælling. Så ind til en café, og bruge de sidste pund på kaffe og sandwich. De smager i det mindste godt. Så skal vi bare lige have et par timer til at gå. Kigger lidt på shoppene, de har helt fornuftige priser - hvis det var i kroner!

Vi kommer lidt sendt ombord på maskinen, og forsinkes yderligere af, en medarbejder har opdaget en bremse-hydraulik-utæthed. Vi får lige skiftet lidt småting. I mens får vi nogle danske aviser, og så går tiden med at up-date os selv. Det er agurketid, så der sker ikke meget. To svaner er blevet tævet ihjel, en hund er død af hedeslag i en bil. Som dansker er det modbydeligt at tænke på, men når man lige kommer ude fra den store grumme verden, er det navlepilleri.

Efter halvanden time må kaptajnen beklage; de kan ikke lave utætheden, vi bliver nødt til at få en anden maskine fra hangaren. Det er da heldigt vi flyver med British Airways, der har hjemme her i Heathrow. Aviserne og vores tålmodighed er ved at være lidt tyndslidt, og det hjælper ikke, da kaptajnen meddeler, vi måske kan overtage en anden maskine, der skulle have fløjet et andet sted hen, men det tager mindst ti minutter før vi slipper ud af dette vrag. Så skal de lige huske kufferterne, maden og brandstof nok!

Der er utrolig lille forståelse for, vi skal blive siddende. Det grænser til anarki og mytteri. Endeligt går vi over i det andet fly, og efter en mindre evighed triller vi ud af banen, "kun" to timer og fyrre minutter forsinket. Af en eller anden uforklarlig årsag lander vi kun fem kvarter for sent.

Ikke fri for at være en anelse benovet, bliver vi modtaget af 19 begejstrede mennesker. Massere af knus og kys, og så triller Morten os hjem. Hopper ud af bilen foran Café C, og bliver budt velkommen af de tre, der sidder foran. En tjener fra Vagabondos stikker hovedet ud på første sal, og byder også velkommen. Møder Lennart og Arne i porten, de fortæller, der sidder mennesker i baren og venter på os. Man er ikke fri for at føle sig velkommen.

Vores hjem ser ud til at have klaret sig fint under Bjørns opsyn, og mine knolde har også haft et godt liv hos Lene. Det er nu slet ikke så dårligt at være hjemme, men hverdagens trummerum er jo heller ikke begyndt.

Fotos 

Hoved side    Alle rejserne    Rejsetips