[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

22/1 GRANIT OG HVALER

 Jeg fik sendt sidste dagbog lidt for tidligt. Så vidt jeg husker sluttede jeg af med "en stille nat". Det holdte ikke helt! Da vi havde sovet en times tid, kom der to biler ind på den store plads, og kørte rundt i cirkler med fuld gas. En gang imellem forsvandt de, når støver blev for tæt. Det gentog sig fem-seks gange. Vores bil er helt rød til morgen.

Så forsvandt de helt, og det lød som om det regnede. Jeg lindede et gardin, og i flammernes skær, kunne jeg se en af de velkendte brandbiler! Ved et tiden bankede politiet os op, og spurte om navn, og om vi havde set noget. Og så sov vi.

Vi bliver vækket af eksotisk fuglesang, og spiser morgenmad, før vi kører ned til byen for at få et bad.

Og så lige et par oplysninger. Man kan få ønskenummerplader med rigtig mange bogstaver. Det er temmelig populært. Man kan også selv bestemme farve. Der er tre aluminiumsplade farver, og akrylpladerne fås i rigtig mange (bestem selv materiale). Du kan få dem med mange forskellige logoer og tegninger, og bogstaverne er ikke nødvendigvis ens.

Vores bil fungerer rigtigt godt, både motoren og indretningen. Havde regnet med, at vi skulle sove på hostel hver anden nat i snit, men hvorfor det? Vores luftmadras er bedre end de fleste hostel-madresser, og så har vi 200 kroner mere at opleve/spise for, om dagen!

Der er utroligt mange australiere vi møder, der født i et andet land. Fælles for den, er deres kaukaske gener og kultur.

Vi ser ikke mange turister, selvom vi kommer på stederne. Jeg har hørt én tale svensk (og hun var vis tamil), og Rikke hørte to tale dansk i går aftes. De arbejdede begge hernede, og vi besøger måske den ene senere.

Som nævnt tidligere, er deres bilpark meget blandet. Verdens højeste koncentration af 4WDer, mange store japanske og amerikanske personbiler, og så en masse rigtig flotte '40 og '50 modeller, hovedsagelig amerikanske og engelske. Nogle ser ud, som da de trillede ud fra fabrikken, andre mangler diverse pyntelister, og lakken er helt mat. Deres lave 4WDere er næsten alle med lav presenning i førerhusets højde, og med skrå sider, hvis det endelig er en hård kasse er det i aluminium, men samme facon.

Australierne har en fast udtryk, de bruger konstant: "No worries", og det holder vel egentlig meget godt.

Vi har endnu ikke set en rutebiler på landevejene. Der er back-packer busser og bybusser, og der må vel også være en daglig mellem de store byer.

Når man kører stille og roligt, bliver man nogle gange indhentet. I Danmark er det nok at slå blinket til, og trække lidt ind til siden, så er folk forbi. Her skal man næsten holde helt stille inde i rabatten, for de triller forbi.

De australske heste går med fluenet over øjnene. Det kan jeg godt forstå; de australske fluer er rigtigt irriterende. De sætter sig i mund, øjne og øre, og de er faktisk alle steder. Det er det eneste irriterende, vi har fundet her nede.

Deres skiltning er rigtig god. Før man kommer til et kryds i by og på land, står der et skilt med navnet på den krydsende vej. Alle steder er der brune turistskilte. Nogen er med gode udsigtssteder, nogen med campingmuligheder, andre er med turistruter og endelig med nationalparker og lignende.

Efter badet finder vi en fotohandel (Så vidt jeg ved, er det bedst at få fremkaldt eksponerede film hurtigt), en café, en købmand, et posthus og en campingforretning. Der er stadigt meget julepynt rundt omkring, blandt andet et stort juletræ med kulørte pakker midt på torvet, og kulørte lamper rundt om torvet. Jeg opdager at jeg kører bedrer end jeg går. Det går fint med at køre i venstre side, men jeg bliver hele tiden i tvivl om, hvilken side bilerne kommer fra, når jeg går over gaden.

Vi finder en outdoor shop, hvor vi køber en billig sovepose. Vi er nemlig, lige som de indfødte, trætte af at vente på sommeren. Det er op til 30 C om dagen, men ned til måske 10-15oC om natten, og det er for koldt. På posthuset får vi sendt en lille pakke og en masse postkort. Vores kreditkort og pinkoder til dem er ikke kommet, men det skulle de vel heller ikke før i overmorgen. Filmene bliver indleveret til fremkaldelse, og så er vi klar til eventyr.

Vi triller ud af byen, og på vejen ser vi nogle kæmpe granitknolde, der stikker op mellem nogle af villaerne. Det ligner faktisk overdimensionerede nedgravede elefanter, hvor kun ryggen (og røven) rager op.

Kilometertælleren er standset på 299999,x og siger klik for hver kilometer. Splitter skidtet ad, og hjælper den over det runde tal.

Vi kører ind i Torndirrup National Park, hvor vi først kommer til The Gab, som er en enorm revne i granit fjeldet, som havet bruser ind og ud af. Næste oplevelse er The Brigde, som er en ret stor, naturlig granitbro, med havet under. Så når vi The Blowholes, som er temmelig kedelige i havblik!

Næste stop er en nedlagt hvalforarbejdningsfabrik. Den blev lukket i 1978, så alle bygninger er intakt. Der er også et hvalfangerfartøj, som er trukket op på land. Et museum viser lidt af produkterne, lidt om deres liv og de forskellige arter. I en af hallerne er nogle slidte og enormt store skeletter. Det eneste levende vi ser, er en Common Brown Snake, som krydser vejen.

Tilbage til byen, hvor vi finder ud af, vores fotos er forsinket. Går ind i supermarkedet ved siden af og finder olie til bilen, en svensknøgle og mad. Så er billederne klar, så vi kigger dem igennem. 1000 kroner for fire film, så er det da betalt!

Får også en CD med. Går over til en computer/Internet shop, og spørger, om de kan sende den som E-mail. Det er de ikke meget for, men de kan ligge den på deres server, og så kan Jesper hente den ned. Det skal de have 25 kroner for.

Vi kører ned til det charmerende bindingsværkshus, som er byens offentlige toilet og badeanstalt. En kort planlægning. Vi gider ikke vente til i morgen på kortene, de kommer nok alligevel ikke. Så kan vi køre nord på til Sterling National Park, den skulle være flot på denne årstid.

Vi forsøger at tanke på den første tank, men dieselen er udsolgt; kedelig vane! Uden for byen har de, men 5% dyrere. Lige uden for byen ser vi også en mark med en hel flok græssende kænguruer. På en anden mark er de ved at høste, det ligner byg.

I skumringen kommer bjerge til syne i horisonten. Det er Bluff Knoll, Yngemere og Toolbrunup som er omkring 1000 meter høje. Vi standser for at spise aftensmad, og fortsætter så til vi når grænsen af parken. Slår lejer for natten på en parkeringsplads, hvor cikadernes sang bryder vindens susen i træerne.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]