[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

24/1. WAVE ROCK.

Den nye sovepose virker; det bliver varme sommernætter, så vi har ikke brug for den. Vågner sent, til en symfoni af adskillige chikadearter. Beslutter at vente med morgenkaffen til Hyden, der er kun 75 kilometer. Det er rigtigt, man vender sig virkeligt til sådanne afstande.

Vi passerer for øvrigt en masse firkantede vandhuller. De er gravet, så kreaturerne har noget at drikke. Det trækker også nogle smukke små ænder til. Først tænkte jeg, at der ikke kan være meget i sådan et vandhul, men de søde små kræ spiser jo korn. Og korn; det er der meget af. Nogle marker er i bogstavelig forstand så store, som øjet rækker. Fra horisont til horisont er der hvede.

Jeg siger, at der er kommuner på Lolland, der er mindre end èn af disse marker. Rikke siger tørt, at Lolland er mindre end disse marker.

Når markerne er høstet, lige under akset, bliver kvæget sat på, og barberer det helt ned. Det må være fantastisk at se dette område, når det er grønt.

Som sagt var det en varm nat, og dagen bliver ikke koldere. Vi skyder nogle af ladets skyderuder fra, og glæder os over, vi har sat fluenet i. Her er en del fluer, og de er nærgående.

Der ryger som sagt en del vand. Vi tager vand på tankstationer, restauranter og alle andre steder, hvor det kan drikkes. Så tilsætter vi saftevand (det tager klor- og andre mærkelige smage) og sætter det i køletaske. Det giver os velsmagende køligt drikke, døgnet rundt. Efter nogle ekspeditioner ud i heden, kan der ryge en liter per mand, når vi kommer tilbage.

Vi kører forbi en helt hvid sø, men kan ikke komme ned til den. Spørger på den næste tank, hvad det var vi så. En salt sø, og dem har vi alt for mange af her! Denne hedder Lake Newton (og ikke Natron).

Vi kommer til Hyden og Wave Rock. Formidabel granitformation. 2700 millioner år gammel og stadig stærk, om end lidt rund i hjørnerne. Det er grundfjeldet der stikker op, og en del, der er 15 meter høj, og 110 meter lang ligner en perfekt surferbølge. Vi har (lige som de andre seværdigheder) det hele for os selv.

Der er noget der hedder Hippos Yawn, lad os se hvad det er. Går 800 meter langs denne fantastiske klippe, og kommer til en perfekt flodhestemund i fem meters højde. På klippen og i den pinjeagtige skov langs den, løber 25 centimeter store øgler. De ligner leguaner, og løber på strakte ben, det ser pudsigt ud.

I den nærliggende kiosk finder vi fluenet til at tage på hatte. Køber to, og de er effektive. Hvis en flue endelig slipper ind under, har den så travlt med at komme ud, at den ikke irreterer os.

Rikke finder også en smuk lille afstøbning af en Thorny Devil, som jeg får. Den er lavet af en speciel tinlegering, som består af 92% tin 6% antimony og 2% kobber, det hedder pewter. Den gamle dame vi køber den af, elsker de sjove små dyr, men har aldrig selv set en i naturen!

Vi køber frokost, og min er bedre end Rikkes! Jeg får en hippo sandwich, som er ti centimeter høj og rigtig frisk. Rikkes pitza med salat er kedelig.

Her er også en samling af blonder, verdens næst største. Den ser vi ikke. Midt i restauranter står en Ford T fra 1919, og så er der en utrolig masse tørrede blomster.

Efter den vellykkede middag kører vi ud til Molkas Hule. Ved ikke rigtigt hvad det er, kender bare historien om ham. Hans mor lavede noget snavs med én, hun ikke kunne gifte sig med. Som straf fik hun en skeløjet søn. Han blev større end de andre børn, meget større. Da han ikke kunne ramme noget med spyd, da han var så skeløjet, åd han bare de andre børn.

Hans mor prøvede at forklare ham, at det ikke var så fikst, men så slog han bare hende ihjel. Mændene prøvede at slå ham ihjel, men han flygtede til sin hule.

Hulen viser sig at være en stor granitskal. Omkring ti meter i diameter, og med fire meter til loftet. På væggene er der nogle utydelige aboriginals tegninger og håndaftryk.

Tæt på er en dam. Gad hvide hvad det er? Så en halv meter høj mur på Wave Rock, og det samme på en endnu større granit formation. Det samler regnvandet, som bliver ledt ned i denne dam, og så forsyner den Hyden med vand. Området vi kører i beskriver Rikke meget rammende som en fyldt bålplads, der kun mangler tændstikken.

Vi skal videre, men standser, da vi kører gennem Hyden. Belært af gårsdagens erfaring tanker vi, selv om det kun er 27 liter. Det lokale supermarked forsyner os med mad, med mere. De tager 7,25 for en bakke jordbær og 3,50 for et stort stykke vandmelon.

Vores næste mål er Kalgoorlie-Boulder. Spørger Rikke hvordan hun staver det: Lige ud af grusvejen!

I følge vores kort skal vi i en stor firkant til Southern Cross, men vi finder en genvej gennem et hvidt område af kortet. Her er fantastisk smukt. Rød vej, grønne træer, blå himmel og gule marker.

Først 30 kilometer af en ensporet asfalt vej, så 155 kilometer af diverse grusveje af skiftende kvalitet. Nogle er gule, andre røde. Nogle gange mangler vejskiltene, og vi kører via kompasretning og logik!

Vi ser en masse halsbånds parakitter og rosa kakaduer samt en masse uidentificeret småfugle. Til gengæld møder vi ikke en eneste bil i de tre timer vi er i out backen. På et tidspunkt krydser vi grænsen til Welsh National Reserve, og kornmarkerne holder en pause.

Holder en aftensmadpause, hvor vi får middelhavsmad: Forskellige marinerede oliven, marineret feta, tun i olie og krydderier med kapers til nybagt brød med salt. Lækkert.

Det bliver mørkt, og ugler og flagermus kommer frem sammen med frømundene. De små kaniner hopper lystigt i rabatten, og en enkelt kommer vi til at køre over, uden der sker den noget. Stor frihøjde er godt!

Endelig kommer vi til den lille flække Southern Cross, hvor vi kører ind på tanken. Her er flere road trains end almindelige biler. Drikker kaffe og skriver lidt, før vi finder en rasteplads uden for byen, som desværre er temmelig plaget af de mange road trains.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]