[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

14/2. DESERT PARK

Uret trutter klokken 8.00, og det er allerede 26oC. Vi er i Desert Park'en klokken ni. Flotte bygninger, der ligger harmonisk i landskabet. Vi går en lille tur i den brændende sol, og er oppe ved Nature Theatre't da de starter et Bird Of pray Display.

Gule beton siddepladser med lidt polster, omkring et stykke af ørkenen. Ingen scene, bare grus, sten og tørre grene. Over vores hoveder giver store sejl den fornødne skygge. Virkeligt flot lavet.

En medarbejder står og fortæller og rovfugle generelt, og da hun så går i dybden med sortbrystede våger, kommer der én cirklende højt over "scenen".

En medarbejder kommer forbi, og ligger et grønt emuæg, i en typisk emu-grene rede. Vågen kommer ned, finder en hønseægge-stor sten, og knalder den ned på emuægget. Det er ikke noget de har lært, men et instinkt, som kun to fuglearter har (den anden i Afrika, så vidt jeg husker).

Vågen, som vi i øvrigt har set mange af, forsvinder, og vi hører lidt om den sorte glente. Den lever af firben, så den har lange ben, og små kløer. Den slår pludselig èn ned på scenen, hvor der er blevet smidt lidt kødstykker. Den spæner rundt, og "fanger" dem. Så demonstrerer den, hvordan den dykker med V-formede vinger. Den trækker videre, og vi får lidt at vide om ørnene.

Sør'mene, og der ikke dukker en ørn op over bjergkammen. Den cirkler mange gange over os, men vil ikke komme rigtigt tæt på. Forklaringen kommer ind over bjergkammen: To udvoksede kilehalede ørne, der ruger i nærheden. Den tre-årige vi ser på, er ikke velkommen! Den sætter sig i klipperne, temmelig tæt på, og vi kan se, hvor stor den er.

I "gamle dage" levede de af friskfangede dyr og ådsler. Så kom de hvide og ændrede landskabet. De havde en krise, til kaninerne kom, så var der fest. Nu er kaninerne på stærkt tilbagetog (udlagt kaninpest), og de må nøjes med road-kills, til de oprindelige dyr er oppe i antal igen.

Der er en stribe af foredrag og demonstrationer i løbet af dagen; Medicinplanter, mad i ørkenen, den levende ørken, specielle ørkendyr med mere.

Vi springer over, og nøjes med at besøge de forskellige områder: Kengaru- og emu fold, sand landet med salt- og ler søer, ørken-flodsengen, og trælandskabet.

Hver landskab har en stor voliere med stedets typiske fugle. Prinsesse parakitter, isfugle, zebrafinker, undulater, elegans, slagterfugle, bablere, og omkring 30 andre arter. I flodsengen er også et lille akvarium med frøer (påstår de) og fisk.

Et enormt stort nathus, med rigtigt store terrarier viser alt fra mikro mus til store pung-pindsvin. Slanger, skinke, gekkoer, possumer, fugle, musse/katte-agtige pungdyr, flagermus - ja, simpelthen det hele. Der er også et terrarie til dagsdyrene. Alle bure, voliere og terrarier er utroligt flotte, og vi ser ikke èn eneste foderskål, eller "slidt" fodreplads.

De har også en café, som vi lige må prøve. Bagefter bliver Rikke i skyggen, mens jeg med dødsforagt kaster mig ud i de 41oC, for at se flodsengen.

Der bliver vist en film i biografen hver hele time, om ørkenen og dens beboere. Lidt tynd, men selve biografen er fantastisk. Foran lærredet er ørken med grus, sten og klippe. Efter filmen glider det store lærred ned i gulvet, og vi sidder og ser på resten af ørkenen, ud gennem de enorme panoramavinduer.

Der er et museum i samme hus, men vi går det bare meget hurtigt igennem, vi skal se et andet.

Campingpladsens genbo er et stort kompleks med kunst-, abo-, flyvende dokter-, naturhistorisk-, kulturhistorisk- og hvad ved jeg -museum.

Vi har fået anbefalet det naturhistoriske, og det viser sig at være flot. Det er ikke så sort, men har en god geologisk gennemgang med prøver. Mange af statens dyr i udstoppet udgave, og nogle fossile fund, blandt andet et næsten komplet skelet af en tre meter høj "gåse-struds", den største fugl, nogensinde.

Tilbage til campingpladsen, hvor "familien" dukke op, lige ved siden af os. De passerede os ved Dog Fence't, og så har vi set den fire gange siden, ved seværdigheder, på campingpladser og i King's Canyon. Manden undskyldte meget, at de først kom nu, de havde ligget på en anden plads.

Vi planlægger de næste to-tre dage, og tager et bad, og så på med det fine tøj: Rikke har inviteret mig på Vallentines Day-middag. Receptionisten har reserveret for os, og vi er der på slaget. Steddet er Overlanders Steakhouse, midt i centrum. Spændende menukort (www.owerlanders.com.au), specielt deres 'Drovers Blowout', som vi tager i en modificeret udgave. I stedet for græskarsuppe, tager vi kammuslinger i henholdsvis mornay sovs / bacon med worcestershire sovs. Det bliver fuldt af en tallerken med krokodille tilberedt som høns i aspars, smagen meget tæt på. Kangaru med rødvin/svampe sovs, emubøf og kamelbøf med blommesovs.

Så følger hovedretten, hvor Rikke vælger ribeye steak med rødvin/svampesovs, bagte kartofler med ost, en halv majskolbe og broccoli. Jeg tager barramundi, som er en torkelignende fisk. Mornay sovs, og samme tilbehør som Rikke.

Til dessert vælger vi æblekage med sourcreame / marence med flødeskum, jordbær og passionsfrugt coulis. Det bliver fulgt af kaffe og baleys. Der komme to ekstra glas baleys fra bord 11: Receptionisten med kone/kæreste. Alt maden er ad libitun, men kan altså ikke rokke med ørene. Rikke slipper med 700 kroner.

Tilbage til pladsen gennem en sværm af små græshopper. De er alle steder, omkring og i, toiletterne. Det er stadigt rigtigt varmt, og meget svært at falde i søvn. Klokken ét er temperaturen nede på 30oC, og den kommer ikke, som forventet, længere ned. Det plejer ellers at blive koldt mellem fire og syv.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]