[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

21/2. DUNK DUNK DUNK DUNK DUNK DUNK DUNK.....

Vågner begge med en drønende hovedpine. Rikke har nok drukket for lidt, og jeg har resterne af en migræne. Tager lidt piller, og blunder så videre. Det er overskyet og kolde, ikke mere end 16 grader.

Klokken tolv er jeg tilstrækkelig sulten, til at stå op, og får overtalt Rikke. Vi finder først banken, og lader miraklet ske: Vi får vores kort! Så shopper vi lidt, og finder en café.

Jeg sidder og betragter mine fødder. De er efterhånden den eneste solbrændte del af mig. Begynder at forstå, hvordan de lokale kan være så hvide; hvis man kun går, og ikke ligget i solen, er det kun ens hoved/hat, og fødderne der bliver ramt.

Shopper lidt mere, og kører så ud til Himeji Garden, som er en japansk have. Jeg bliver lidt skuffet, den er ikke ret stor, og har ikke det flotte layout og vegetation, som jeg ellers har set.

Tilbage til centrum, shoppe lidt mere, og så finde vi en biograf. De viser "From Hell", som er en ganske glimrende film. Desværre har de ikke fået reguleret air-conditionen fra 40 til 16 grader.

Forbi en Sub˜Way, og så hjem på pladsen, for at gå tidligt i seng. Zoo og Rodin samlingen må blive i morgen.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]