[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

26/2. DE TOLV APOSTLE.

Vågner modvilligt ved ni-tiden, men vi må jo der ud af. På vej ud af byen finder vi bacon og spejlæg, en dejlig forandring. Det tager en times tid at nå grænsen. Hovedsageligt pinjer og gule græsmarker. Krydser grænsen med 80, og så ændrer landskabet sig. I stedet for de snorlige rækker af pinjer, er her uorganiserede blandede skove, mest forskellige eucalyptuser. Der kommer de første advarsler om koalaer, og nogle enkelte af arten i rabatten.

Der begynder at komme græsmarker, de ser mærkelige ud - de er grønne! Så kommer der lidt grønsager, løg, gulerødder og majs.

Landskabet begynder at bugte sig, store bakker bryder horisonten og solen bryder endelig frem. Vi kommer ned til kysten, og følger den. Store bakker er dækket med græs og malkekøer, opdelt i store mangeformede felter af enorme læhegn af en slags grantræer.

Der dukker udsigtspladser op langs kysten. Store kalkstens søjler står frit i havet. De mest kendte er De Tolv Apostle og London Brigde. Utroligt smukt landskab. Ud over de store, og til tider meget stejle, bakker ligner det meget Danmark en våd sommer.

Her er ingen byer, kun spredte små gårde og natur. Bakkerne bliver endnu skrappere, og overdækket af skov.

Der vises af til en Scenic Drive, ingen campere eller lignende. Det lyder spændende. 18 kilometer sindssygt bugtet skovgrusvej, hvor vi mange gange kører i et rør af træer. Hvis man kan se vejen 20 meter frem, er det èt af de få lige stykker. Enorme bregnetræer, 40-50 meter høje eukalyptus, klipper og lodrette fald på flere hundrede meter. Det er umuligt at beskrive denne snoede vej på de lodrette bjergsider med den massive vegetation, det er bare fantastisk!

Vi kommer endelig (og alligevel alt for tidligt) ud af Beech Forest, og svinger mod Shenes Creek, hvor vi så drejer mod Geelong. Standser for at tanke i Lorne, og fortsætter så af den snoede bjergvej langs kysten.

Når Geelong i skumringen, spiser på Pitza Hut, og kører så de sidste 64 kilometer til Melbourne. Det er af "free way", men der er bogstaveligt talt kun én kilometer, hvor der ikke er vejarbejde.

Melbourne er en voldsom stor by. Vi kører over flere store hængebroer, og forbi enorme skyskrabere, før vi er nede ved færgehavnen. Færgen går først i morgen aften klokken 18.00, men vi kan købe billet fra 6.00, så vi lægger os til at sove på forpladsen. Det er et eksklusivt kvarter med yachtklub og meget store dyre biler. Vores Red Dog passer fint ind.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]