[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

27/2. BATMAN OG SPIRIT OF TASMANIA.    

Starter dagen med at erfare, at der ikke er ledige pladser på Spirit of Tasmania i dag. Den sejler hver anden dag, og i overmorgen er der heller ikke plads. Vi kan komme med i dag, og så bilen om fire dage. Ikke acceptabelt.

Rikke får skrevet os op på en stand-by liste, og vi skal så være tilbage klokken fem. Manden bag skranken er meget lidt servicemindet, og Rikke må arbejde hårdt, og finde sig i meget lort. Morgenmad i bilen, og så kommer der en dobbeltdækker ind på pladsen. Hop af og på - rundture. Det lyder godt, men koster 110 kroner per næse. Jeg brokker mig lidt, og chaufføren tilbyder dem til 65 kroner stykket.

Først kører vi ind tll centrum, hvor vi fanger selskabets anden linie. Grand Tour rundt i byen på halvanden time. Rigtig flot og spændende by. Her bor tre millioner mennesker (kun Sidney er større), og det er en af de ældste bebyggelser. Blev faktisk grundlagt af en J. Batman!

Kunsten er i højsædet: Firkantede køer i træer, ubrugelige 60 meters tårne, cykadetiske fascader, skulpture, og anden ubrugelige men sjove påfund. Her er gamle gotiske bygninger, flotte kirker, gamle smalle forretninger, skyskrabere, betonmonstre, et hav af store broer, sporvogne, undergrundsbane, veje og toge i flere etager.

Vi kører halvanden omgang, og ender ved akvariet, som Rikke gerne vil se. 100 kroner per snude for at komme ind, men så er det også - nå, ja ikke særlig imponerende. Vi er nok bare forvente. Trisser rundt og ser lidt flotte fisk og hajer en times tid, går så tilbage til den første bus. Det viser sig så, at den også stopper ved akvariet, øv. Snakker med et australsk ægtepar i bussen. De spørger, hvor vi er fra: Denmark. Joh, der har de vist været, det er på sydkysten, ikke? Næ, det er Europa. Nåe, så har de været der til sønnens bryllup med en pige fra Herning. Rigtigt mange tror, vi er fra Australien eller England, hvilket bare beviser, hvor god jeg er til at holde kæft.

Er tilbage ved færgen i god tid. Går op og spørger, men de kan intet nyt fortælle. Jeg tror, det afhænger af, hvor mange lange biler der er, og hvor godt de får pakket dem.

Sidder og sveder i bilen en lille time til, og får så at vide, Rikke kan gå ombord, jeg kan køre. Bilerne bliver pakket så tæt, at chaufføren skal ud, før den næste række kommer ind.

Vi aftaler at mødes i stævnen, og jeg bruger e halv eftermiddag på at finde ud af, man slet ikke kan komme der ud. Rikke fik det at vide, da hun gik om bord. Vi mødes trods alt i den centrale lobby.

Rikke har glædet sig i et halvt år, til cruiset på denne luksusfærge: Pool, barer, bio, kasino og meget mere. Jeg siger, da den kommer ind i havnen, at den ligner en almindelig dansk færge. Da den ligger helt til, kan jeg læse Travemünde-Gædser under malingen på boven. Det viser sig heldigvis, den er blevet ombygget og modaniseret.

Vi når lige et hurtigt (og temmelig tiltrængt) bad, før vi skal spise. Personbilletter koster 580, mens det koster 175 at få fem meter bil med. Vores har lidt svært ved at holde sig under, men... Med i prisen er en flot buffet, aften og morgen. Der er noget der næsten minder om flæskesteg, og så med en udmærket brun sovs. Der er (og det er svært at indrømme) flere slags kager, end jeg kan nå at smage.

Vi har fået separate soveværelser, forstået på den måde, vi sover på sovesale, som er kønsbestemt. Hvert rum er delt ind i små nicher med otte køjer. Aflåst skab indeholder rent sengetøj. Det er lidt pudsigt at tænke på, vore bil holder to dæk højere.

De første tre timer kryber vi langs kysten, og drejer så ud på de store bølger. En smuk fuldmåne spejler sig i havet, når den ikke lejer skjul i de smalle skybælter.

Når lige at undrer mig over, hvorfor det altid er dem der snorker, der falder først i søvn, og så flader jeg i søvn.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]