[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

10/3. BATMAN BRIDGE .    

Natten startede temmelig svalt, men det blev faktisk varmere. Klokken ni er der 16oC og solskin. Et hurtigt bad og så skal vi ned og se Batman Brigde. Det specielle (ud over navnet) er, at det er en af de første hængebroer, bygget i 1968. Da en af flodbredderne er af ringe fundarmeringsværdi, er der bygget et 100 meter højt tårn på den anden, som holder 90% af broen. Vi kom, vi så, vi kørte igen.

Så tager vi videre ned midt på Tasmanien til Exeter, som er berømt for sin Country Food. Vi finder det spise sted, med mest country food-reklame. Inden for finder finder vi det sædvanlige, men det smager også godt.

Så tager vi et scenic drive, som fører os til Notley Fern Gorge State Reserve. Det er det sidste lille stykke uberørt skov af sin slags. Den er tørre, end de regnskove vi ellers har været i, men vegetationen ligner ret meget. Her er bregnetrænerne bare endnu større, helt op til otte meter stamme. Vi finder en enkelt meget flot ådselssvamp, som er helt rød og fem centimeter høj. Nogle små hoppere flygter dovent fra os, nærmest som en sur pligt.

Så tager vi til Launceston, som er Tasmaniens næst største by med godt 67.800 indbyggere. Vi har ramt søndag, men det gør mindre. Vi skulle se museet, men vi nøjes med souvinier shoppen. Rikke får en flot kraveagame broche, og vi konstaterer, der ikke rigtigt er noget vi gider se på museet.

Der skulle også være en kløft midt i byen, som skulle være speciel. Det er den sørme også: Det meste af byen er vist her ude for at bade i Cataraet Gorge. Fra parkeringspladsen tager man verdens længste enkeltstols tovbane (308 meter) over til restaurant og café. Der reklameres med, den olympiske ild også har været over. Banen går over en stor pool, og en endnu større sø. Floden kommer ind til søen gennem en fantastisk kløft. Næsten lodrette sider, der er 50 meter høje. En gammel hængebro spænder over kløftens åbning, og lange gangbroer går langs kløften, i begge retninger.

Et lavt, men meget bredt og voldsomt vandfald, styrter ned fra den (i tørtiden) gangsti, der er alternativ til tovbanen. Vi smovser lidt i caféen og er de sidste der tager tovbanen tilbage, før den lukker. Den har en ubehagelig højde. Når ting er lave, rører de mig selvfølgelig ikke, når det er rigtigt højt kan det være lige meget, men denne...

Vi forlader byen, uden at se dens ellers så pænt omtalte parker. I stedet tager vi den ene smukke lille vej efter den anden. Vi standser i en lille by, for at købe mælk til aftensmaden. En bil kører ind efter os, og manden spørger, om det er et dansk flag. Det viser sig at være en rigtig flink fyr, som hedder Morten. Han kom til Tasmanien for 25 år siden (en kvinde!), hvor han er landmand. Vi sludrer lidt, og vi bliver inviteret hjem til ham, i morgen.

I forbindelse med tanken er en isenkræmmer, hvor jeg kan finde lidt stumper til bagsædet. To skydere, en pakke skruer og et stykke ståltråd. Så mangler der bare koldskummen og en elektrisk pumpe til vores luftmadras.

Vi tager flere scenic drives, passerer nogle popler der er i gang med løvfaldet, og kører blandt andet af den idylliske vej med navnet B52. Vi kører over en enorm slette, med en stor bjergkæde til højre, som hedder Great Western Tiers.

I de sidste solstråler kommer vi til den overidylliske by Ross. Den består næsten udelukkende af sandstenshuse, og dens bro er berømt. Det er Australiens tredje ældste bro (1836), og er bygget af tre straffefanger, som blev benådet for deres flotte bro. Den kunne sagtens føre over voldgraven til et kongeslot.

Lige ved siden af ligger ruinerne af en kvindefængsel, og bag det, ligger en smuk gammel sandstenskirke, med stentårn. Haverne omkring de idylliske huse er rigtig smukke, med utallige blomster og stenbede med lave vækster. Haverne er omgrænset af lave stenmure, med smukke smedejernslåger.

Broen fører over en bred men langsomt strømmende flod, med massere af vandplanter og frøer. Det hele er simpelthen for perfekt og idyllisk, vi må videre.

Vi finder den (eneste) rasteplads, som vi også tog en lur på, på vej ned over øen. Vi bruger deres gratis el-grillplade til at lave aftensmad på, og til stor skuffelse for de to lokale buskhalede possumer, smider vi intet ud.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]