[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

15/4. BIG LIZZY

Det er 17oC, da uret vækker klokken otte. De 300 kilometer nordpå hjalp. Store flokke af hvide kakkaduer flyver over campingpladsen og solen skinner fra en skyfri himmel.

Vi kører 121 kilometer øst på, før vi møder den første by. Det går over en helt flad slette, som virker meget afsvedet. Der er dog undtagelser; rismarker! Vi kører langs høje kanaler, som bruges til at oversvømme de enorme flade marker. Det ser mærkeligt ud med lysegrønne rismarker midt i den afsvedne slette. De første skarver, pelikaner, hejrer og ænder virker også en anelse malplaceret, til man kommer op i niveau med vandspejlet. Nogle marker bliver høstet, andre er lige blevet oversvømmet.

Den første by vi kommer til er Moulamein, som bare er en lille bondeby. Vi finder dog en kop velfortjent kaffe og lidt møre kyllingelår. Næste stop (og by) bliver Swan Hill. Den ligger på den anden side af den mægtige Murray River inde i Victroria. Stort set samtidig med vi krydser grænsen, begynder bilen at lyde lidt forkert. Vi vælger at sætte musik på og håber, det bare er os, der er lidt hysteriske.

Swan Hill er en rigtig turistby. Der er flere ægte hjuldampere med turister på floden, og en kæmpe stor gammel hjuldamper er ved at blive restaureret. Ved siden af står adskillige damplokomotiver og et stort Pioneer Settlement heritage museum. Vi er her bare for at se et stor træ. Det er et gummitræ, som Will og Burke såede i 1860. Det er nu enormt stort og fylder næsten en blok for sig selv.

Vi snupper lige en bid frokost, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, at 95% af kvinderne over ti år er mellem overvægtige og stærkt overvægtige. Det er slemt i mange af byerne, her er det bare lidt værre.

Vi kommer til at gå ind i en dyrehandel, som har krybdyr. Det er ret meget de samme, som vi ser i naturen. De har også nogle totalt nuttede hundehvalpe. Den ene ligner en lille nuser bjørn. Jeg ved ikke hvem, der piver mest, da jeg trækker Rikke med ud, hende eller hvalpen?

Vi fortsætter ud over de åbne vider. Jeg nyder de lange lige vejstrækninger og den åbne horisont. Vi krydser Murray floden flere gange. Den er 20-40 meter bred og chokoladefarvet. Rismarkerne bliver afløst af korn og senere citrus, vin, oliven og grønsager.

I Mildure svinger vi ned i Victoria for at se Big Lizzy i Red Cliffs. Det er en 45 tons gigantisk damp-traktor, som blev bygget i Melbourne i 1915. Den skulle egentlig have været længere nordpå for at hente uld, men han havde lige glemt at finde ud af, hvordan han fik den over den mægtige Myrray. I stedet tjente den til livets ophold ved af rydde skov og krat her.

Vi så en campingplads lige ved siden af, og vi valgte at blive her for i dag. Tilbringer lige tre timer med at bringe de sidste ombygninger på plads til brødene kommer på søndag. Smider et pose-brusebad ud, som vi købte i starten. Ellers har vi ikke rigtigt købt noget overflødigt. Det skulle da lige være for 500 kroner diesel- og vanddunke, men de har nu været meget rare at have i reserve, i ørkenen.

Så plotter vi en hel del af New South Wales, måske får vi set noget af det. I morgen skal vi ud i en ny ørken for at se nogle fantastiske klipper, og så må vi se, om bilen holder til mere.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]