[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

22/4. GRANDIS

Det regner! En hel del nu og egentlig ikke særlig lækker fornemmelse. Heldigvis er det ikke koldt, så livet er ikke helt ulideligt.

Vi har nye dyr gående rundt: Ænder. Nogle er kanelfarvede, andre er moskusænder. Det regner et par gange, mens vi pakker telt ned, så vi har ekstra vand med.

Vi starter med at tage de små hyggelige veje til Newcastle, hvor vi efter en del fjumren rundt finder det lokale Toyota værksted. Adam kommer ud og lytter. Han ville personligt køre, til den brækker sig og så få den lavet. Det kan selvfølgelig bare betyde, han heller ikke gider lave den. Ikke desto mindre følger vi hans råd.

Vi finder en café, hvor vi får kaffe og planlægger lidt af de næste uger. Vi kører op af østkysten og tager små afstikkere ind i landet, når der er noget interessant.

Nord for byen er der rigtig mangrove, som vi kunne have set lidt mere på, hvis det var bedre vejr. I stedet fortsætter vi nordpå af kystvejen og drejer fra i Madella. Vi følger en meget lang turist drive, der bringer os ud til Grandis. Det er en flooded gum, som er 76,2 meter høj; og dermed statens højeste træ.

På rækværket omkring det 400 år gamle træ ser vi den første igle. Vi er i en subtropisk regnskov, hvor der er nogle nye planter og træer. En "boink"-fugl kalder over vores hoveder, og andre eksotiske fugle ses og høres omkring os.

Vi kører ud af grusvejen og fortsætter mod Forster. Vi har læst noget om, men kan dykke med nurse-hajer i nabobyen Tuncurry. Efter lidt søgen finder vi et dykkerfirma. Brødrene booker en tur i morgen, og vi kan komme med.

Så finder vi en snask og får nogle gode burgere og en enorm stor "mellem fritter". Derefter kører vi over til den nærmeste campingplads. Det trækker op til regn, og det ville være rart at få teltet op først. Morten forsvinder ned i byen og dukker op med en lækker fleece-jakke. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, han havde lært noget.

Det bliver tidligt mørkt, eller snarere overskyet. Vi kører ned til byen og finder en fiskerestaurant. De andre får sværdfisk. Jeg får de største grillede rejer, jeg har set. Det er en B.Y.O. restaurant. De har ikke spiritusbevilling, så man kan bare tage sin egen vin med. Morten fandt et par flasker god rødvin i drive-through'en henne på hjørnet.

Regnen siler ned, og det er svært at gå. Desværre skal vi tidligt op, så vi kan opleve noget i morgen.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]