[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

7/6  HELLS CREEK.

Starter dagen med at shoppe, vi skal ud på en meget lang vej uden indkøbsmuligheder.

Vi springer Argyle Projekt over, det kan vi se på vej hjem. Det er verdens største diamantmine, står for 35% af verdensproduktionen.

Vores oprindelige plan var at se Bungle Bungle, som er nogle tigerstribede porøse klipper. Det viser sig, vejen der ud er særdeles elendig, og så skal man lige gå et par timer for at komme helt der ud. Det er måske til at overleve, men der er så også to timer tilbage til bilen, og jeg har allerede en klar fornemmelse af, hvor "sjove" de bliver.

Vi skulle egentlig også have set Wolfe Meteorite Crater, men godt 300 kilometer rigtig dårlig grusvej for at se et hul i jorden?! Og så er det kun verdens næststørste, med en diameter på 835 meter.

Efter tre timer når vi den første bebyggelse, et roadhouse ved Turkey Creek. Det ligger i et abo' område, og man er ikke i tvivl. For en gang skyld ser de ud til at have styr på deres liv, en behagelig forandring. Rikke får lidt at spise, og jeg kaffe.

Det begynder at blive lidt grønnere. Bjergene er næsten nøgne, men man kan lige skimte et meget tyndt græslag. Der dukker kvægfarme op, nogle er endda abo'ejet.

Samtidigt med kvæget dukker der enkelte road-kills op, vi har ellers ikke set et eneste i dag. Der har heller ikke været nogen levende dyr, med undtagelse af enkelte fugle. Efter nogle hundrede kilometer forsvinder kvæget, og også de vilde dyr.

Vi kører som sædvanligt på 1'eren, her er den to-sporet og asfalteret, men broerne er kun et-sporet. En af de eneste floder, der er noget videre vand i, mangler en bro, og vi må gennem vandet. Vi standser ved Camel Creek, for at tage et foto af en boab, det hvide sand i floden og det lille røde bjerg bag ved. Tager lige nogle ekstra boab-frø, man kan aldrig vide.

Vi standser i Halls Creek, som er næsten ren abo'. I følge Lonely Planet skulle nætterne være præget af slagsmål, skyderi og flaskesmadren. Om morgenen skulle der ligge bevidstløse kroppe spredt rundt omkring. Vi bliver her ikke for at se, om det er rigtigt.

Får frokost på roadhouset. Foran er nogle sammensvejsede borde og bænke, med kun meget få rester maling i behold. De kan med garenti ikke smadres, selv med en meget stor mukkert, det ser ud som om det er forsøgt. Tanker, og smutter.

Vi glemmer at se Walls of China (igen), men dem kan vi også se på tilbage vejen. Landskabet ændrer sig igen. Der bliver længere mellem træerne, og der dukker store pudder af græs op. Det ligner bjørnegræs, men stikke meget værre. Mellem pudderne er der groft rødt grus.

Der dukker klipper op i det ellers så flade landskab. De minder meget om Devils Marbels: Store runde, røde sandstensklipper, stablet oven på hinanden. De forsvinder i bakspeglet, og vi kommer til en flad slette med buske under en meter.

Vi møder temmelig mange tribel roadtrains, næsten udelukkende kvægtransporter. Har lidt svært ved at finde ud af hvilken vej de kører kræene. I mange af de biler vi møder sidder abo'er, og det ligner folk der arbejder. Det er pudsigt, vi ikke så nogen, da vi kom nede fra Perth, vi er ikke så forfærdeligt langt fra, hvor vi vente om, og kørte syd på igen.

Solen går ned lidt over fem, og det er lige i det sidste dagslys, vi når Frizroy Crossing, hvor vi skal overnatte. Har ikke set et eneste hus siden Halls Creek, de bor ikke så tæt her ude. Der i mod kører de pokkers tæt. Mange gange ligger der en, lige i r... af os, men vil de overhale?! Møder to politibiler, der kører så tæt, den bagerste ville have mistet kortet i Danmark. Der er omkring ti kilometer til foran og bagvedkørende.

Rikke opfatter ikke helt, vi kommer ind på campingpladsen, hun er nået til slutningen af en meget spændende krimi, og sidder bare og gisper med mellemrum. Jeg er lidt mør, vi har kørt 652 kilometer. Det værste er næsten, at om under en uge skal vi tilbage samme vej. Der er lidt over 5.000 kilometer til Sydney, hvis vi tager den nordlige (og varme) vej, væsentlig længere af den sydlige. Midt i mellem går der kun elendige grusveje i zig-zag, så det kommer ikke på tale.

Rikke bliver færdig med bogen, og pusler lidt mad sammen. Jeg får skrevet lidt dagbog, mens jeg prøver at tage mig sammen til at kravle ud af sædet.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]