[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

21/6  OPALER OG KAKTUSSER.

En dejlig lun nat, varmeblæseren er et hit! Her på campingpladsen er der tre slags vand: Toiletter og græsplæne får flodvand, der ligner fortyndet kakao. Badevandet er klart, men har en markant lugt af kloak. Det kommer nok fra en regnvandstank. Den tredje slags vand er "boiling water", hvilket nok skal være drikkevand.

Der flyver tusinder af rosa kakaduer rundt over pladsen. Det ser flot ud, når de vender på en gang, og flokke skifter farve.

Vi kobler varmeblæseren fra, og triller ned mod Lightning Ridge. Der bliver hurtigt koldt inde i bilen, og vi ender med en sovepose over knæene. Vi skulle have haft lavet det varmeapparat i bilen, men nu vil vi altså ikke ofre flere penge.

Vi kører gennem græsmarker, der begynder at få et grønt skær. Her er stadig mange emuer og rigtigt mange vågne store kangaruer, og endnu flere trafikdræbte. Det er slut med bottletrees, de står kun i byerne, hvor de stadigt er populære. Vi møder store flokke af foragerende kakaduer, flest rosa, men der er også nogle gultoppede.

Lange strækninger er den ingen træer, og man kan se nærmest uendeligt ud over de pandekage flade sletter. Tanker diesel og kaffe i Dirranbandi. Vi drejer i Hebel, og kommer ud af en endnu mindre vej. Vi sparer 80 kilometer, og det stykke der i følge kortet skulle være grus, er blevet asfalteret. Det må være en befrielse for borgerne i New Angleddool. Vi krydser grænsen til New South Wales. Det eneste, der markerer det, er et skilt der advarer om, man bruger laser-hastighedskontrol i NSW.

Vi ender i Lightning Rigde, hvor vi starter med frokost. Vejret minder utroligt om en tidlig forårsdag i Danmark. Planterne er i hvile, vinden er iskold og solen varmer dejligt. Himlen er dækket af lammeskyer og ufattelig blå.

Vi er i en mineby, noget a'la Coober Pedy. Her lever man af sit 50 kvadratmeter område, som man vrister opaler ud af. Eller også lever man af opalgraverne og turisterne. Det er let at se forskel på de fastboende og turisternes biler; der er lak på turisternes.

Vi går ned til det såkaldte turistkontor, som bare er en opalforretning. Stort set alle forretninger er "opal og så noget andet". Vi får set på opaler i alle prisklasser. De flotteste af de sorte koster mere end diamanter per karat. Vi bliver enige om, opaler ikke lige er os, de ligner for meget plastik.

Efter at have været ude af et par grusveje mellem minerne, finder vi "opal og kaktus gartneriet". Her er utroligt mange kaktusser, de fleste kæmpestore. Der er omkring 50-100 forskellige arter fra Mexico, Brasilien og alle andre steder de tornede planter nu trives. Desværre er damen der driver det, ualmindelig afvisende. Ingen artsliste, ingen salg, ingen donationsbøsse - farvel!

Næsten alle haver, også det der mere ligner lodse- eller ophugningspladser rundt om minerne, har kaktusser stående, og der er mange forskellige arter. Vi bliver nødt til at besøge byens to gartnerier. Det første har forskellige træer i familie med bottletree't. De fire forskellige de har, har også fortykkelser ved jordoverfladen, men jeg køber ikke nogen. De har en uheldig tildens til at få meget lange grene, og jeg syntes ikke det ser pænt ud at klippe.

Vi kører ned af Castlereagh Highway. Solen forsvinder i en periode, og markerne mylder med forskellige parakitter, emuer og store flokke af store grå og røde kangaruer. På en mark ud for Come By Chance sidder op mod 100 spredt ud mellem træerne. Jeg ser endelig en vild gris, der lever. Har set mange, de fleste sorte, men også lysebrune (som denne) og en lys med små sortpletter, alle døde.

Når vi snakker med andre, både fastboende og omrejsende australiere og andre udlændinge, finder vi ud af, hvor mange forskellige dyr vi har set mere end dem. Umiddelbart er det eneste vi IKKE har set: Koala, wombat og kraveleguan. Mange andre har set koala og wombat, gud ved hvorfor vi ikke har? Ingen vi har talt med har set nær alle de slanger, krybdyr, fugle, kloakdyr (echitna og næbdyr) og pungdyr som vi.

Vi lander i Coonamble ved femtiden, handler ind og finder en campingplads. Oppe nordpå gav vi omkring 100 kroner for en nat uden strøm. Her nede giver vi 65-75 kroner, med strøm. Vi har så det meste af pladsen for os selv, og der er rigeligt varmt vand. Jeg skal bare vende mig til badevandet lugter af kloak, og hanen med "rain water" er drikkevandet.

Vi bor lige ved siden af den brune flod, og her er også rosa kakaduer. Ser op mod 500 på nogle el-ledninger midt i byen. Træerne over for er totalt afpillet, men fyldt med mange hundreder fugle. Vi kan også høre dem fra pladsen, men bliver ikke generet dem ikke om morgenen.

Sagde i eftermiddags, det var længe siden vi har set possoms, faktisk flere måneder Nu kommer en forsigtigt snigende over pladsen. Jeg tror ikke Rikke for fordærvet den, mens hun laver kyllingesalat med carrydressing. Virkelig guf!

Vi finder den lokale radiostation med deres top 40, og hygger inde i bilen. Udenfor er der for megen trængsel af forfrosne isbjørne og pingviner.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]