[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

22/6  ELEFANTFØDDER OG GULDKUGLER.

Dejlig lun nat, til vi åbner døren, så er det bidende koldt. Uden for byen bliver vi mødt af et landskab, der minde meget om Danmark i november eller marts. Det er kun kakaduerne og kangaruerne der adskiller sig væsentligt. Der dukker tågebanker op, og på den anden side er der skydække.

Vi standser i Gelgandra for at tanke diesel og kaffe. På vej ud af den lille by får Rikke øje på en have, der er proppet med kaktuser. Det er Orana Cacusworld, som desværre er lukket. Det er en hobbyhave, manden arbejder fuldtids, og har kun åbent, når han har lyst. Det er en almindelig villahave, med et lille bitte hus, en enormt drivhus og resten er proppet med kaktus.

Jeg spejd gennem hegnet, enorme kaktus, op til fem meter høje, kæmpe elefantfødder, guldkugler lidt under en meter og rigtigt mange forskellige kaktuser. Skyder et par fotos, og forlader modvilligt området.

Vi kommer til Dubbo, som er en stor by, godt 30.000 indbyggere. Endnu en gang er det lykkes os at time det, så vi kommer til byen lørdag eftermiddag. Finder en bil-ting forretning, hvor vi bruger 150 kroner på spartelmasse, sandpapir, tape og maling til bilen.

Vi finder en biograf, der stadig kører Stjernekrig II. Godt nok i deres mindste sal, men jeg vil gerne se den, så vi køber billet til i aften. I en boghandel finder vi et par nye bøger til Rikke. Hun er som en narkoman uden et fix, når hun ikke har en bog.

Her i byen vasker man bil selv. Der er fem båse, med møntindkast. Så vælger man højtryks sæbe, kost med sæbe, motorrens eller højtryk rent vand. Bruger en time, og slutter af med svampen. Gruset går let af, men bilen blev rød, da den blev våd. Det er det fine jernstøv, som skal gnuppes af. Solen kommer frem, og så tørrer sæben, og så skal den gnuppes af. Har hældt 60 kroner i automaten, og det må være nok, resten kan tages på en campingplads.

Vi finder den lokale Pizza Hut, hvor vi tilbringer resten af eftermiddagen med at proppe os godt runde. Så kan vi springe aftensmaden over og æde rigtigt mange popkorn i aften.

Vi lapper lidt huller og rengører de sidste kroge på bilen, da vi kommer ind på en campingplads. Det bliver mørkt, og vi læser og slapper af inde i bilen, indtil det bliver tid til at tage ind til centrum. Vi kan lige nå en kop kaffe før filmen.

Udmærket film, men den er sent færdig; halv tolv, så det er tilbage på pladsen, i med stikket og ned i posen.

 

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]