[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

17/7  IPOMOEA'ER OG SØAGURKER .

Vi tager et langt bad, det skal holde længe! Triller kufferterne ud til elevatoren, tager fra 10. ned til stuen, skifter elevator, og kører op til 13. etage. Den ene standser på lige, den anden på ulige. De er ufattelige langsomme, og vi må lade en passere, da den er fyldt i forvejen.

Der er er en ny maneger, men vi må da heldigvis stadig gerne sætte kufferterne ind på kontoret. Jeg spørger efter en telefonbog, da jeg gerne vil finde ud af, hvor de lokale køber deres potteplanter. Får en, men det er kun navneregistret, og på kinesisk. Ikke til stor hjælp.

Vi kaster os ud i byen, hvor heden ikke er helt dræbende, da det er gråvejr igen i dag. Vi nøjes med 27 grader og 88% luftfugtighed. Vores genbo er en park, som vi endnu ikke har set. Det viser sig, den er vældig stor, og meget velholdt. En af søerne indeholder en masse forskellige ænder, sorthalsede svaner (vi er halvt hjemme!), flamingoer, hejre, sumpskildpadder og utallige fisk. Her er mange kendte planter, bare i kæmpeformater.

Svinger ud i byen, hvor vi finder de lokales indkøbsområde. Her er varerne delt op i gader. En gade indeholder udelukkende forretninger med badeværelsesfliser, en handler med kød, møbler, kvinde tøj, mobiltelefoner, isenkram, køkkenarmaturer, og så er der en grønsagsgade.

Her finder vi først nogle knolde, der ligner Ipomoea'er. Kan ikke rigtigt finde ud af, om det er en bod eller en affaldsbunke. Kvinden der sidder foran den vågner op og siger "ten dolaar" (12 kroner), og jeg slår til. Spørger hvad det er, men hun aner det ikke. Måske er det en affaldsbunke?

Længere nede af gaden dukker nogle perfekte knolde op, det ligner Stephania'er, og deres eneste fejl er størrelsen. En halv meter i diameter, vægten er mellem 30 og 50 kilo. Handler mig frem til toppen af én, som koster 120 kroner. Det er for et knytnæve stort stykke, og hun har 15 store liggende på gaden. Hun er ikke til at handle med, og jeg gider ikke bruge resten af livet til at ærger mig, så hun hugger toppen af til mig. Får at vide det er en "Zar Peter", og den er god mod kræft, ondt i halsen, hudsygdomme og meget andet. Den kommer fra Kina.

Her er mange grønsager vi kender, men også en del ukendte. Det meste er utroligt frisk, også ting vi kun har i tørret udgave der hjemme. Her er også afskårne blomster, roserne har net om knopperne, så man ikke kan se, hvor langt de er.

I et overdækket marked finder vi en slagter, der flækker en gris på gulvet. Der hænger en del kød på kroge, uden køling. Naboen har en netpose med store frøer, andre har dem i trådburer. Rikke får lige øje på en blødskildpadde, så får den hugget hovedet af og bliver parteret. Samme shop har andre slags sump- og landskildpadder gående, og det er ikke til kæledyr!

Her er levende maller, rejer, krabber, kæmpe søknælere, forskellige slags muslinger, flotte snegle, store snegle, ål og et utal af forskellige farvestrålende koralrevfisk.

Her er også døde dyr, der er tørrede, men lugter rigtigt fælt. Mange er fra havet; store og små blæksprutter, rejer, søagurker, snegle og - ting. Andre er land-ting; tunger, brisler, svampe, frøer og andet udefinerbart.

Vi kommer ud til Nathan Road igen, hvor man (som alle andre steder) krydser rundt i air-con-dryp. Nogle steder er kondensdryppene tæt på regnvejr, og temmelig irriterende. Det er de fyre, der sælger Rolex-ure og jakkesæt også. De har selvfølgelig ikke varerne, men lige som hotel-hoslerne farer de rundt, og trækker kunder til butikken. De er nogen gange rigeligt anmassende.

Nogle af sidegaderne er også kun med èn type varer: Pyntedimser til mobiltelefoner, skaller til mobiltelefoner, også den der ikke leveres til fra fabrikkerne, guldsmede med enorme diamanter. Ind i mellem kan man være heldig at finde en hundehvalpeforretning, og et sted får Rikke lov at røre. Jeg ser en cockerspanielhvalp, der bare er alt for bedårende. Vi går forbi en forretning, der udelukkende handler med levende krabber, og kun af en art; mudderkrabber.

Vi spiser lokale lækkerier til frokost, på en lille hyggelig restaurant, men supplerer også op med ting fra McDonald. De sælger en liter kold sodavand for under ti kroner, og så har de en behagelig aircondition.

Klokken otte henter vi vores kufferter, og tager bussen ud til lufthavnen. Stoppestedet ved siden af har en dobbelt kø på 200 meter, godt det ikke er vores. Vi lagde mærke til, på vej ind, at der var en lufthavnsskat på 80$, og har for en gangs skyld husket at hæve penge til den. Rikke spørger, hvor vi betaler, og får at vide, den er indkalkuleret i billetten. Næsten øv!

Vi har halvanden time før vi skal checke ind, og finder deres dyreste bar. Flyet er fyldt helt op, og der afgår tre inden for en time til London. For flere måneder siden var der udsolgt; det er en populær rute. Vi letter fem minutter over midnat.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]