CAUDICIFORMS
 27/7 - 31/7 2004  

Fotos fra turen

Flere caudiciforms 

Adresser og anden data

27. Op klokken 7, efter 6 timers søvn. Ikke den ideelle måde at starte en køretur på lidt over 900 kilometer, men jeg har aftaler der skal nås. Finder hurtigt ud af, den skæbnesvangre rumlen fra højre forhjulsleje kan overdøves med radioen.

 Stille og roligt ned over Sjælland og Falster. Når færgen en time før, men det er rart at have lidt elastik. Får nærmest bagklappen i nakken, og sejler, før jeg når cafeteriet.

 Gennem et Tyskland, der fuldstændigt ligner Danmark, solen er fremme det meste af turen. Der kommer lige et par vind-tårer ved middagstid - da jeg passerer Reinstatd!

 Tanker og drikker en kop kaffe, da jeg drejer af mod Bielefeld. Finder også en hæveautomat, det er så pinligt, når man ikke har kontanter, og de ikke tager Visa. Byen hedder Herford, men her er ingen køer. Benzinen er dyrere end I Danmark (9,26 mod 7,93) , og jeg kører kun 14 på literen. Kører i øvrigt efter GPS, ualmindeligt fedt! Skal ikke bekymre mig om vejskilte eller afstande. En stemme fortæller mig, når jeg skal dreje, og jeg kan se, hvor langt der er til næste sving og næste stop. Kan selvfølgelig være lidt deprimerende, når der står 426 kilometer til næste sving, med helhedsindtrykket er en virkelig afslappet køretur.

 Når Mbuyu en halv time før beregnet. Han er hjemme, og undskylder endnu engang, han ikke har så meget hjemme, han er ved at bygge nyt drivhus. Han har intet at undskylde, her er omkring 150 forskellige arter, og udelukkende caudiciforms! Her er endda de to arter, som jeg har købt I dyre domme over internettet. Det dyre var egentlig ikke planterne, med minimumsordren, der begge gange var 500 kroner.

 Får taget en masse fotos af blomster og ni arter jeg ellers har lånt fotos af. Køber to planter; en til mig selv og en til en bekendt. Kun 8 euro, ikke nok til at retfærdiggøre besøget, men han tager det vældigt pænt.

 Før jeg kører er vi lige nede og se på det nye hus. Fundament og gulv er klart til 100 kvadratmeter mere. De skal være klar til næste forår. Der er pludselig gået to en halv time, og jeg må videre.

 Krydser den hollandske grænse klokken syv, snupper en gordon bleu halv otte, og finder så mit hotel I Rijnsburg. Når lige ud på vejen igen, og så er der kø. Vi snegler os af sted de næste 15 kilometer, det tager halvanden time! Det gør altså ikke gode ting ved min stramme timeplan. Lander på Pension Witte ved ellevetiden, en lille og hyggeligt pension, hvor der vist ikke er blevet lavet meget om de sidste 100 år.

 Læser fotos ind på Pc’en. Har lånt et ualmindeligt fedt digitalt spejlrefleks kamera af min ualmindelig gode ven Jesper. Han havde vist sit nye legetøj i flere, på hinanden følgende dage, før jeg ”nationaliserede” det. Jeg har kun taget 125 fotos, men det tager tid at sortere og navngive dem.

 Da den lokale kirke bimler midnat, stopper jeg. Billederne er sorteret og navngivet, nu skal de bare have den rigtige størrelse, og ligges ind på de rigtige sider. Det må blive når jeg kommer hjem, dagens 900 kilometer har trods alt sat sine spor.

28. Vågner tidligt, trækker gardinerne fra, og nyder en idyllisk udsigt over kanalen Witte. Åkander langs bredderne, en andefamile og små både. Solen skinner fra en skyfri himmel, nærmest som man kan huske en sommerdag fra sin barndom.

 Varmt bad efterfulgt af den lækker morgenbuffet. Hele herligheden for 270 kroner. Triller af sted, så jeg kan nå Winco, når han åbner klokken ni. Er der et par minutter før, og her er ikke en sjæl. Døren er ikke  låst, så jeg lister indenfor. Wouw! Flere hundrede kvadratmeter fyldt med kaktus-sukkulent-caudiciform bede. Mange planter når loftet, og der er et utal af arter. Jeg fotograferer mig langsomt men målbevidst gennem bygningen, blot for at komme til endnu en! Her er planterne lidt yngre, og der er flere kakti. Flere steder er der bure med kæmpe kvælerslanger og krokodiller, den største er godt tre en halv meter. Den har han haft I 30 år.

 Bagerst står nogle lange borde med sukkulenter og caudiciforms. Der er desværre ikke navne på, men jeg genkender da en del af dem.

 Så kommer de mere kommercielle huse. Mange er hver art, men også mange arter fordelt over deres 8000 kvadratmeter. Mange flere fotos senere hører jeg endelig en stemme.

 Det er forpagteren af salgsafdelingen. Han er ikke så hjælpsom, men han har også ni ansatte han skal holde I ørerne. Jeg lufter tanken om at Nordisk Kaktus Selskab kunne komme forbi næste år, men han er ligeglad. Finder senere ud af hvorfor. I øvrigt er han ikke interesseret I privatkunder.

 De ting taget I betragtning er han egentlig meget flink. Han følger mig rundt I hans del af husene. Fortæller at husene og den store privatsamling tilhører mr. Klijn. Jeg finder en stor Ibervillea sonorea til Alex og en lille Jatropha balanderii til mig selv.

 Mens jeg sætter planterne ind I bilen kommer mr. Klijn hjem. Jeg går over og hilser på. Han har travlt, så jeg få ikke vist samlingen. Han fortæller mig at han overtager Winco til oktober, og så er NKS velkomne.  Vældig sympatisk herre.

 Næste stop er Hoogvliet, som er et relativt lille men vel pakket og spændende gartneri. Han har massere af tid til an snakke og vise utroligt flotte planter frem fra privatsamlingen. Ud over at få talt en masse over et par kopper kaffe kommer jeg også ud med seks planter. Det er svært at lade være, når jeg får/køber den til en gennemsnit pris på under 20 kroner. Pludselig er der gået tre timer, og det er på høje tid at kører vider. En lille time, og jeg er hos Grootscholten.

 Cok løber mine lister igennem, os så går jeg rundt og finder dem jeg vil købe, og dem jeg nøjes med at fotografere. Sidst jeg var her virkede det lidt forsømt, men nu er alt perfekt. De skal lige ned og handle, så jeg er "maneger" en times tid.

 Da de kommer tilbage er jeg næsten færdig, der går kun en time mere sammen med Cok før alt er fotograferet. Og købt. Kommer af uforklarlig grund ud med fem planter, igen til under en tyver stykket. Får tilbudt at sove hos dem, også næste gang jeg kommer forbi.

 Finder en tankstation - dyrere end Tyskland! Kører ind gennem centrum for at købe nogle flasker "hollandsk cognac", som nærmest er Gl. Dansk. Det bliver ikke solgt uden for Holland, og jeg har en bekendt der er stor tilhænger.

 Så går det mod grænsen. Standser ved ottetiden, og får en schnitzel med jägersauce. Krydser grænsen ved titiden, og finder Erkelenz en halv time senere. Roder lidt rundt for at finde Pension Light, det er selvfølgelig svært I mørke. Det bliver ikke lettere af, de har delt vejen I to, og fjernet delene fra hinanden. Da jeg så finder den rigtige del, er den et stort hul!

 Det lykkes endeligt, og jeg får en lækker firemands suite. Skal lige have styr på dagens 266 fotos, og griflet dagbog, og så er den igen over midnat.

29. Alt for tidligt op, men der er morgenmad der skal spises, og planter der skal fotograferes. Rigtigt lækkert sted jeg bor. Præcis midt i byen, gammel bygning, der lige er blevet gennemrenoveret. Her er kun tre eller fire værelser, og et vældigt sødt ældre ægtepar, der pusler om gæsterne.

 Manden fortæller blandt andet, Specks-dynastiet startede med et bryggeri. De leverede øl til dette sted, da det var et stort hotel. Så får jeg strenge ordre på at smøre mig en sandwich til senere på dagen. Åbenbart en tysk tradition, jeg har set tyskere gøre det over hele verden. Som regel til den lokale hotelmutters store forargelse. Vel egentlig en meget god tradition, når begge parter er indstillet. Hele herligheden for 260 kroner.

 Finder Specks, det vil sige: Deres postadresse og bolig. Hushjælpen er heldigvis hjemme, så jeg får gartneriets adresse.  Her er næsten udelukkende caudiciforms, og rigtig mange! Heldigvis har jeg de fleste, men ender alligevel med to til Alex og fem til mig selv. Gennemsnitprisen  ryger op på 40 kroner.

 Ernst løber mine lister igennem, mens jeg nyder en kop kaffe og en stol. Der er en del jeg ville have fotograferet, som er blevet udsolgt nyligt. Finder I fællesskab de sidste, fotograferer, og siger pænt farvel.

 Tilbage til Eden Plants, som nu er åben. Ejeren selv er på ferie, men en ung tjekke passer gartneriet. Den private samling er væk, og der er kommet flere Hodia, løg og kakti. Får hurtigt kigget dem igennem, og finder et enkelt løg. Jeg kender det ikke, og jeg syntes jeg bør købe noget. 40 kroner er jo heller ingen formue.

 Tidsplanen holder perfekt, og jeg kører længere sydpå. Tanker benzin og sodavand på en tank - dyr vane! Landskabet bliver til enorme bakker, og der dukker flotte slotte op. Sommeren viser sig fra sin bedste side.

 Efter tre timer kommer jeg til Köhres Kakteen. Midt I et villa kvarter, nede bag i haven, er et stort drivhus. Udvendigt er det dækket af et utal bromelier, inden for med kakti. Meget store og velholdte planter af utallige arter. Herr og fru Köhres lever nemlig af at sælge kakti-frø! Præcist hvorfor jeg er her, ved jeg ikke. Blot at der er lavet en fejl under forundersøgelse.

 Nu jeg er her, kan jeg lige så godt tage lidt fotos, og få en sludder med Köhres. Desværre er hans engelske dårligere end mit tyske, men det går. Kan godt se fidusen ved frøavl: Man skal ikke skille sig af med planter.

 Det gik lidt hurtigere end forventet, så jeg satser på Palmgarden i Frankfurt. Går fint, til jeg når ind på byens boulevarder. De høje bygninger og træerne blokerer for satelittere. Det bliver ikke bedre af, det meste af kvarteret er blokeret. Den amerikanske ambassade er nabo til haven. Det ved jeg bare ikke, da jeg klemmer bilen ind mellem to betonklodser med røde rotorblink på. Betjentene, der står rundt om deres pansrede mandskabsvogne tager det forbavsende pænt.

 Klokken er lidt over fire, da jeg betaler (!) for at komme ind. Godt nok halv pris: 40 kroner, men alligevel! Vældigt imponerende væksthuskompleks. Klimazoner, nogle delt ind i lande. Kaktihuset er nok imponerende, hvis man er til det, men der er skuffende få caudiciforms.

 Namibia huset er kun åbent mandag og tirsdag I et par timer, ville ellers gerne have set deres store Welwitchiaer . Kan skimte dem gennem ruden, de "blomster", men er ikke så langt henne. Kunne nok lave en aftale om at se dem i morgen, men det er det eneste jeg mangler. Vil hellere have mere tid I morgen. Havde egentlig regnet med,, der ville være skilte på engelsk, men nej, ikke et eneste!

 Hotellet er lige om et par hjørner. Lige bag hovedbanegården. Erhvervskvarter, lige som I København. Hotellet ser lidt suspekt ud, og man kan leje på time-basis. 300 kroner for en hel nat, og det er meget billigt for Frankfurt. Værelset en overraskelse. Nyt, rent, pænt og rigtigt hyggeligt.

 Går ud for at finde aftensmad. I sidegaderne sidder suspekte typer med crack-piber, men hovedstøget er meget pænt. Finder en kebab sandwich og en hamburger til under 50 kroner, og kunne have nøjes med den ene. Snupper et par kopper kaffe, og grifler dagbog, før jeg går tilbage til hotellet for at ordne fotos. Der er 246, så det tager et stykke tid. Et par timer efter har jeg gennemgået alle tre dages fotos. Det giver 30 nye fotos af planter og blomster jeg havde sider på i forvejen, og 44 fotos af nye planter og nogle af deres blomster. Der udover er der omkring 80 fotos fra de steder jeg har været.

30. Bliver vækket af rullegardinet, der ryger op klokken syv. Morgenmad I kælderen, og så mod Heidelberg. En time efter forsøger jeg desperat at finde en parkeringsplads. Ender i et parkeringshus, men indgangen er gratis.

 Et stort centralt hus, og nogle mindre omkring. To er endda åbne for besøgende. Finder Agapetes serpens og Maclenia, som jeg ikke kendte, i Nepalhuset. Der er næsten ingen caudiciforms I ørkenhuset, men jeg kan skimte nogen I et aflukket sidehus. Spørger nogle af de unge ansatte, om jeg må kigge ind. Klart nej! Så dukker en ældre herre med forklæde op. Vi sluder lidt om planter, Københavns Botaniske Have, os så går vi ned på sekretariatet, hvor jeg får en tilladelse til adgang I de huse jeg vil. Her er et stort Madagaskar hus, en stor udendørs caudiciform samling, og flere I andre huse. Finder endda et par arter jeg ikke kendte. Støver rundt I et par timer, og takker så for kigget.

 Er tidligt på den, havde regnet med at se Palmgarden først I dag. Finder yderligere ud af, der er små 100 kortere til Uhlig Kakteen end forventet. Kører lidt langsommere, og nyder de sidste enorme bakker og sommervejret. Snupper en kop kaffe og fjerner et halvt kilo døde insekter fra forruden. Det ville egentligt være rart at lande på hotellet før det forventede 23.30.

 Et godt stykke sydpå ligger Uhlig Kakteen. Store bakker dækket af vinmarker og skove. Kikser et meget kompliceret kryds, og må kører ti kilometer for at lave en U-vending. Det er ikke det værste, det er køen på den anden side af midterrabatten, hvor jeg skal køre/holde om lidt.

 Når endeligt Uhlig, som er et temmelig stort sted, hovedsageligt med kakti. Jeg får en snak med chef-gartneren, og kigger mig så omkring. Får taget lidt fotos, blandt andet af en "ny" art, jeg har ledt efter. Finder også to arter kakti fra andres ønskelister. Priserne er temmelig høje generelt, men det er også pæne planter.

 Jeg vender næsen nordpå, og passerer Heidelberg efter halv anden time. Stejle, sydvendte vinmarker og majs I lavningerne. Tunneller og enorme broer retter vejen ud. Solen bager, der er varmere I bilen, end I drivhusene. Jeg begynder at nikke ved femtiden, og bruger mine sidste to euro på en kop kaffe. Syntes at jeg hele tiden hæver 200 euro, men pungen hele tiden er tom!?

 Jeg svier væk fra den store vej, og følger en smal landevej. Den krydser mellem de kolossale bakker, og går gennem hver eneste landsby. Det er ikke hurtigt, men vældigt hyggeligt. De fleste huse er over 100 år gamle, mange tæt på at styrte sammen. De er tre etager høje, og kæmpestore. De er bygget I lokal sandstensblokke eller rødsten/pudsede bindingsværk.

 Hver lille by har sin kirke og lokal torv. Jeg standser på et af dem, og finder en pengeautomat og et pizzari. 35 kroner for en hawaii, og så er jeg proppet.

 Efter 75 kilometer og 25 landsbyer starter den helt nye og store vej. Igen enorme broer over dalene, og lange tunneller. Den længste er 7885 meter. Solen er bogstaveligt talt gået ned, da jeg kommer ud.

 Klokken er halv ti, da jeg lander I Erfurt. Finder ungdomshostlet og booker ind. Damen beder ikke om medlemsbevis, og jeg glemmer det også. 150 for et lille værelse, men så er der også massere af skrigende unger uden for vinduet, og jeg skal selv ligge sengetøj på. Håndklædet har man med hjemme fra. Har faktisk et med, men et hovedpudebetræk bliver ikke surt I kufferten.

 Dagens høst blev I kaktus med knold og 228 fotos. Dem bruger jeg resten af aftenen på.

31. Kakteen Haage, som er Europas ældste kaktus gartneri, ligger lige om hjørnet. Jeg har fået lov at komme tidligt, så jeg kan nå Hamburgs botaniske have på vej hjem. Den unge herr Haage ( må være 2-3 generation) lukker mig ind, og viser mig hvor kakti, sukkulenter og caudiciforms står. Så går han hjem til morgenmaden. Finder et par nye genera, og nogle jeg har ledt efter for fotografering. Pænt sted, men også temmelig dyrt.

 Efter en time er jeg klar til de 355 kilometer til Hamburg. Den første tredjedel er af smalle landeveje, gennem landsbyer som i går. Vindstille og højsommer, duften af nyslået hø og høst. Når autobanen - og køerne. Ved ettiden snupper jeg en kop kaffe, og "drøner" så videre.

 I følge deres hjemmeside lukker drivhuset 16.45. Der er en gammel og en ny have, med ti kilometer mellem. Har skrevet en mail til dem, for at spørge hvilken jeg finder drivhuset. Et så kompliceret spørgsmål har de ikke været I stand til at svarer på.

 Køerne opløses, bare for at blive afløst af et uvejr. De strækninger der er plads på, giver jeg den gas. Får faktisk en vabel på hælen af min gas-fod! Tyskerne er elendige til at bygge veje; der er vejarbejde alle steder. Deres køre-kultur er bedre; når man indhenter en Porsche, Mercedes eller Audi, trækker de ind I andet spor, når man kan læse modelnummeret.

 Alligevel lander jeg først ved den nye have 14.15. Det er  bare ikke der, drivhuset er.

 Tværs gennem den myldretidspakkede by, ti kilometer på 30 minutter. Drøner ind, og får at vide de først lukker klokken seks. Det gør ikke så meget, jeg har set det jeg skulle, og mere til på 20 minutter. Tanker, og triller nordpå.

 Standser lidt I syv, for at spise et par pølser med brasekartofler. Af en eller anden uforklarlig grund skal jeg vente I det tomme cafeteria I 15 minutter, før jeg får de pølser og kartofler, der har ligget I disken hele tiden. Bruger den sidste håndfuld småpenge på en sodavand, og kommer så i tanke om færgen. De sidste 60 kilometer tager to timer. Føles som om vi holder mere stille, end vi kører. Her, som så mange andre steder kører vi pludselig igen, vejen foran er tom, og man kan ikke se nogen hindring?

 Køen er lang ved færgen, men det kan tage fem et halvt minut at afkræve en bil 50 euro. Hvordan vil de mon have man skal reservere plads?

 Laver regnskab mens jeg venter på at komme om bord. Havde løseligt regnet med 5000, det blev 5222 kroner: Færge 700, benzin 2100, hotel 1000, mad og drikke 600, planter 700 og diverse 100.

 Kommer med færgen 21.45, og er I Danmark 22.30. Svinger lige ind forbi Alex med hans planter, og rammer Roskilde klokken et, efter 2950 kilometer. Udbytte: 23 planter og omkring 100 gode fotos plus  dem af gartnerierne og de tre botaniske haver. Udmærket tur, men lidt dyr.

Flere caudiciforms

 Fotos fra turen