|
Thailand
|
| 21 DAGES TRANSIT I THAILAND. En historie om, hvordan det kan gå, når man vil der ud, hvor ingen andre kommer. Jeg skulle finde et nyt rejsemål, gerne i Asien, og helst meget lidt besøgt. Jysk Rejsebureau havde i deres Asien På Egen Hånd en arrangeret tur gennem Nordlaos tyndt befolkede bjerge. Det skulle ske med busser, trucks, både og travestøvler, helt derude, hvor hvid mand aldrig kommer. Set i bakspejlet må jeg konstatere: Det gør han stadig ikke! Først er der ingen der har tid/råd til at tage med, så vil Steffen, men han bliver head-huntet af Danisco. Jesper finder ud af, Laos nok egentlig er et af de mest spændende steder i øjeblikket, og køber billetter til Morten og sig selv. De skal flyve med ThaiAir, jeg med SwissAir/ThaiAir. Min første flyvning er vidre-liciteret til CrossAir. . 5/4 Med futteren til Hovedbanegården, platter mig med SAS-bussen, og er i CPH en time før planlagt afgang. CrossAir flyet er 65 minutter forsinket i CPH, da vi først skal vente på en forsinket passager, og så må bag i køen af lettende fly. Før vi letter, mens vi er i luften og mens vi taxier ind i Zürich får vi at vide, alle vores vider forbindelser bliver holdt. Det er bare løgn. Mit SwissAir er lettet planmæssigt for 8 minutter siden. Diskuterer rimeligheden med dette et stykke tid, får en billet til Frankfurt om 5 timer, og damen telexer til sine kollegaer i Bangkok, at de skal fortælle Jesper og Morten, at jeg bliver forsinket. Telexen når bare ikke frem, og selv om den havde, var der ingen på kontoret. Endelig til Frankfurt (1 time tilbage stik nord). Det er 12 timer siden jeg forlod Hestetorvet. Vente en time og så med Garuda (indonesisk) til Bangkok. Undervejs ser jeg 7 ÅR I TIBET, faktisk mens vi flyver over - Tibet. Ikke overraskende må jeg konstatere, at ikke alene har Morten og Jesper ikke fået min besked, men der er ikke, som ellers aftalt, blevet reserveret en plads på det næste fly til Chang May. Der kan måske blive en plads sidst på eftermiddagen, men da jeg slipper slanterne, (ca 100 kr) kommer jeg med det første, på 1. klasse. Jeg har lige en time i Golden Lounge, med alles den gratis fornøjelser. Lidt spændt ankommer jeg til Chang May. Ikke over byen, men på om Morten og Jesper venter i lufthavnen. Jeg har nemlig ikke navnet på det hotel vi skal mødes på. De er der gu`ske lov. Det var meningen jeg skulle vente på dem. Det fly de havde billet til fandtes bare ikke, så de var kommet meget tidligere, og regnede med at finde mig, når jeg kom for at hente dem! Vi kører sammen i Tuk-Tuk til hotellet, hvor vi vil blive afhentet om et par dage. Jeg spørger lige for en sikkerhedsskyld, om de har en repræsentant for TSI boende. De kender ikke engang TSI! Jeg ringer til, hvad jeg tror er TSIs hovedkontor i Bangkok. Snakker engelsk med en fyr, der ikke helt fatter, hvad det drejer sig om. Vi aftaler, at jeg faxer vores billet til ham. Det bliver først noget senere, da chefen for hotellet ikke lige er der, og kun han faxer Imens går vi en tur i byen. Her ser vi Wat´er, nogle kegleformede tempelagtige ting, rigtigt flotte templer, flere Carlsberg skilte end Coca Cola reklamer (Verdens største bryggeri er Carlsbergs i Bangkok), gadehandlere, flinke og smilende mennesker, gråspurve, gekkoer, bül-bül´er, calotes og byens kæmpe store helt firkantede voldgrav. Som i resten af Thailand er den mest dominerende blomst burgunvilla, som i hvide, blå, røde og lilla står alle steder. Der er omkring 350-370C, og det bliver ikke væsentligt koldere, når solen går ned ved 18-tiden.Vi booker en udflugt til i morgen. 6/4 Bliver samlet op foran hotellet, og kørt ud gennem bakkerne. Smuk natur, men man kan godt se, at det er i tørtiden, vi er her. Regntiden varer 9 måneder, så det meste er vandt til meget vand. Vi kommer til et sted, hvor 2 elefanter har hver sin topersoners havebænk på ryggen. Den forreste elefant er læsset med 2 japanere og chauffør, så for vi alle kan være der, bliver jeg chauffør af den anden. Havde egentligt regnet med de ville lugte, men må nok erkende det var mig der stank mest (af deo). Det går ud af en tiltrampet sti, men jeg syntes da jeg kan få bæstet til at gøre lidt. Spark den bag øret, og den går til den anden side. Ryk frem og tilbage, og den går fremad. Hvordan bremsen virker ved jeg ikke. Så bliver vi læsset af, og traver gennem det svedne landskab til en Moari landsby. Husene er primitive planke/bambus hytter. Foran sidder kvinderne og syr korssting. Ellers er der ret stille. Vi traver vider, kører lidt, og får stegte ris eller nudler ved en lille ydmyg landevejssnask. Op på ladet af trucken og til en Karen-landsby. Denne stamme bor i pælehytter, og væver. Vi er gået langs en biflod, og når nu til den store flod, hvor vi skal sejle på bambus-rafter. Den første rafte rammer bunden med en skramlen, da Morten stiger på. De finder en lidt større, og med røven i vandskorpen sejler vi ned af floden. Der er mange grupper af mennesker nede ved floden. De fejrer vandfestivallen (deres nytår), og pjasker vand på os, og vi på dem. Da vi kommer på land igen, mangler Mortens støvler. Det er et problem, for han bruger 45, og jeg har meget svært ved at finde sandaler i 42. Først om aftenen får Morten sine Ecco-støvler. Han slipper dem ikke af syne på resten af turen! Der er ikke kommet svar på faxen, så jeg faxer til København. De svarer heller ikke, så jeg ringer til Jysk Rejsebureaus Bangkok kontor. Her snakker jeg med en noget forvirret dansker, der hedder Hassan. Det var nemlig også ham jeg talte engelsk med i går, og han troede jeg var englænder, og fattede ikke hvad jeg skulle bestille gennem Jysk Rejsebureau for. Slet ikke, da han har fortalt København, at den omtalte tur ikke har kørt de sidste 8 måneder. Det fatter jeg ikke, da jeg har fået klare tilkendegivelser om, at ikke alene blev min og Steffens tur til noget, men også at Jesper og Morten kunne komme med. I følge Uffe, der har overtaget sagen efter David, har der været ivrig kontakt mellem firmaerne. Vi har fået lavet 3 pasfoto, opgivet vores pasnumre til visa, og fået at vide vi ikke skulle have soveposer, kogegrej og lignende med. For ikke at nævne den billet jeg fik i torsdags! Han lover at finde ud af, hvad der foregår. Vi tager ind til byens night-marked. Her er hovedsageligt mad, men også en hel del discountvare. 7/4 Hassan har talt med København. De påstår de har fortalt os, at der ikke er nogen tur til os, den skulle vi selv bestille i de 45 minutter vi var i transit i Bangkok! Og så håbe der var tilslutning nok, og den ikke var overtegnet. Vi havde naturligvis aldrig taget en sådan chance. Vi er med andre ord blevet plattet. Der er ikke andet at gøre, end at tage til Bangkok, og finde ud af hvor meget. Vi kan ikke finde én eneste af de talrige turarrangører i Chang May, der vil røre Laos med en ildtang. Der er 2 dages ventetid på et fly, og det tager 3 dage at få visum ved grænsen. Og hvordan finder vi en guide, der har båd/truck/overnatning. Som det ser ud nu, ville vi få 2 dage i Laos, før vores Viantienne-Bangkok fly. Vi kan ikke komme til Bangkok før i aften, så vi starter dagens oplevelser med at tage ud til en elefantskole. 60 elefanter lærer her at tumle turister og træstammer. Desværre er vi lidt sent ude, så der er kun lidt aktivitet. Jesper og Morten prøver af håndfodre elefanterne. Et skilt fortæller, det er smart at holde bananerne og kameraet i hver sin hånd. Jeg "trækker klo" med en ung elefant - den vinder, og jeg får en skideballe. Så tager vi ud til nationalmuseet, men det har lukket. Vi prøver i stedet zoo. Her støder vi på en større samling munke foran tigergraven. De (munkene) er flotte i deres stærkt karry-gule klæder. Her i zooen er der, som alle andre steder (undtagen helt i syd) små ofrealtre alle steder. I store træer, på husmure, midt i haver og på marker. Inde i forretninger, hoteller og fabrikker, langs veje og stier. Det mest imponerende jeg ser i zooen er en voliere på omkring 100x200 meter i en kløft. Selv de største træer se overdækket. Der er et akvarium med gigant eksemplarer af kendte akvariefisk, en stor indhegning med omkring 15 arter skildpadder. Lokale dyr, store friarealer, mange fugle og djævlens varmt. Vi flyver til Bangkok, booker ind på hotel, og tager direkte til hen Hassan. Han kan ikke gøre så meget, på trods af ihærdige førsøg på at skaffe os en tur i Laos. Ved 2-tiden aftaler vi, at han prøver i morgen formiddag. 8/4 Hassan har ikke fundet noget, men anbefaler os Thai-Indochina Travel. Maam kan ikke lige finde noget, men hvis vi kommer igen midt på eftermiddagen. Vente, vente, vente, og hver gang med samme udbytte: Desværre, det kan vi ikke, og skrub så af!!! Mens vi venter ser vi kvarteret. Nyt og gammelt, traditionelt og moderne, stresset men stadigt meget høflige. I København er David taget på ferie, Brian totalt ubrugelig, Uffe en løgner, John på ferie og i Bangkok er Hassans mavesår brudt ud. Vores Laos-eventyr en joke, og 4 dage er brugt på at vente - på hvad? Det er da godt, vi har Lonely Planets Thailand, og erfaring i at planlægge selv. Vi laver en løselig planlægning af de næste 10 dage med nationalparker og fly. Vi traver rundt i Bangkoks enorme handelsområde, og totalt mætte af sanseindtryk, fra smukke templer til åbne kloaker, segner vi på hotellet om aftenen. Vi er for øvrigt flyttet over på Hassans Newrotel. Så er vi fri for at suse frem og tilbage. I dagens løb har vi lært, at råd fra dem der vender latinske bogstaver på hovedet, skal man tage med et gram salt. Det er meget få, selv af hotelpersonalet, der kan bare nogle få brokker engelsk. 9/4 Vi betaler 15 kroner for at kører med bus i 2½ time. Det bringer os til Pakchong, hvor vi besøger Khao Yai National Park. Her har en svensker og hans thai-kone et pensionat, hvorfra de arrangerer udflugter. Overnatning med morgenmad: 15 kroner for eneværelse. Bambus-flet væge, mahony-planke gulve - ren hygge. Vi ankommer klokken 14, får lidt at spise, og klokken 15 starter dagens udflugt. Først til et grotte-tempel, høj oppe på en bjergside. Thai-konen fortæller på rimeligt engelsk om religionen og sig selv. Så kører vi til en flagermusse grotte med 40.000 dyr. Igen kravler vi op af et bjerg, og når den stinkende hule i mørkningen. De første dyr kommer, og så tager det til. Det er blevet næsten helt mørkt, da vi snubler ned af bjerget igen. Tilbage i byen får vi aftensmad på night markedet: Æbler og ris med lækker soja til 0,80 kr. Her er som næsten alle andre steder meget rent. Det er sjældent at se noget af det ellers talrige plastik-affald ligge og flyde på fortove eller langs veje. Der er påfaldende få tiggere; jeg ser måske 7-10 stykker, de fleste i Hat Yai. Har en mærkelig oplevelse: Der ryger noget på gulvet, jeg kravler rundt på alle fire, men kan ikke finde noget. Går ned til den fælles badeområde for at børste tænder. Da jeg kommer tilbage til mit 1.sals værelse, står min medicin-filmdåse på en planke over sengen. Poltergejst? Går tidligt (men ikke tidligt nok) i seng. 10/4 Op 4.30, morgenmad og op på ladet af trucken klokken 5.00. Vi kører ud til nationalparken, hvor vi traver i morgengryet. Gibbonernes hyle koncert blandes med træskonæbenes dybe skrig og chikadernes monotone filen. Mede ved vandhullet ser vi helt friske tigerspor. Mens jeg forfølger dem ind gennem krattet, kommer jeg til at tænke på den respekt jeg har følt over for helte, der med ladt riffel har forfulgt tigre ind i krattet. Her maser jeg gennem krattet, og jeg har end ikke trukket kameraet! Med lidt klamme håndflader slutter jeg mig til det øvrige selskab. På sin vis virker de enorme bunker af elefantmøj nærmest beroligende. Vi ser egern, måre, grissehale makaer, hoste-hjorte, gibboner og et utal af fugle og sommerfugle. Godt gennemsvedte kommer vi til et 12 meter højt vandfald, for vis fod der er en meget dyb lagune. Vandet er forfriskende, og efter nogle af de andre har sprunget, får jeg overtalt mig selv. Godt gået af en, der end ikke har taget den fra 1-meteren! På et tidspunkt tysser guiden på os. Vi hører noget, som er en flok vilde hunde. Folk syntes først det er sjovt, men da vores indfødte guide samler en stor kæp op, gør jeg det også. Hun fortæller, at hun sidste år mistede en fra sit selskab til hundene. Da de en time senere kom tilbage med bevæbnet assistance, var der kun knoglerne tilbage. Det sjove ved vilde hunde forsvandt! Vi møder en lille flok japanske trackere. Deres bevæbnede guide er en lokal helt. Han blev overfaldet af en tiger for nogle år siden. Han var nede ved floden for at vaske tøj, så det eneste han havde at forsvare sig med var næverne. Han boksede, og tigeren forlod han med sår på hofte og arm. Den blev skudt nogle dage senere, ved en anden landsby. Vi traver meget den dag, sammenlagt omkring 20 km, men det er af de thaiske, og de er snare miles! Vi kommer over savanner og bjerge, gennem urskov og floder, og alle steder er der et utroligt rigt dyreliv. Jeg har lagt ud i sandaler, de andre i bjergstøvler. De sidste 15 kilometer går jeg barfodet, det går faktisk helt fint. Faktisk kommer jeg et godt stykke foran de andre, da vi følger en flod. Vi kommer til et badested, som er flittigt benyttet af de lokale. Jeg traver derop, og finder vores truck, og 2 blondine helsinborgranere. De har betalt en mindre formue for at blive kørt ud til os. Da de først får lagt deres "bitch-attitude" er de ganske fine. Vi får lidt at drikke, og kører så til en udsigtsklippe. Den er godt nok høj. En bar vandret klippehylde ender i et lodret fald på 1-200 meter. De 50 meter høje træer på bunden ser små ud, og dem på den anden side af den 7-800 meter brede slugt virker endnu mindre. En kæmpe bille kommer støjende forbi, og mørket sænker sig. Vi kører til et andet sted i parken, hvor vi kravler op på ladet af en anden truck, som er udstyret en kraftig søgelygte. Vi ser en utrolig masse samba-hjorte, en del andre dyr, men desværre ikke nogle elefanter. Godt trætte kommer vi hjem lidt over 22. Ud i byen for at finde lidt pandekager med banan, tøj- og personvask, dagbog, og så i seng 0.30. 11/4 Op 5.30 (gab!) og ud til udsigtstårnet, ved søen i nationalparken. Vi ser hjorte, fugle, insekter, øgler og padder. Hører hjorte, fugle, insekter og gibbonernes sørgmodige hylen. Med en professor i botanik, starter vi dagens track. Enten har han en anden længde-opfattelse end os, eller også vil han ikke skræmme os. I hvert fald er vi 4 timer om at trave 8 kilometer, og vi går til. Mange steder er vores sti krydset af elefanternes. Man ser det faktisk ikke, hvis de ikke har dumpet. Det er utroligt at så store dyr kan mase sig gennem så tæt skov, uden at lave mere ravage. Vi lytter til et træ, der lyder son et nedløbsrør. Det hedder; "træet, man kan høre vandet løbe i". Vi ser nogle hvide fjeragtige tæger, der lever af liansaft. Vi får at vide, der er 10 forskellige ingefær-arter, smager på krydderi-, mad- og lægeplanter. Vi kommer til et 35 meter højt vandfald, men her nøjes vi med at bade, ingen udspring. Alle åer, vandløb, floder, vandhuller og søer vi ser, er fulde af fisk, mange utroligt farvestrålende. Jeg finder et hulepindsvins pig, vi ser og hører junglehøns, skader, stære, forskellige aber og ikke mindst: Vi kommer helt tæt på en flok gibboner. Det er fantastisk, så hurtigt de kan bevæge sig i trætoppene. Vi kommer tilbage til pensionatet 17.30, så vi har lige en time til bad, pak og mad, før vores bus går til Bangkok. Vi ser adskillige biler og busser, der er oversprøjtet med noget kalkagtigt hvidt. Gud ved, hvad det går ud på? Kommer efter 3 timer til Bangkok, hvor busterminalen er en sand heksekedel. Det er deres største rejse-dag, i anledning af det forestående nytår, markeret med vand-festivallen. Biler og busser er blevet oversprøjtet med vand med rismel i, nogle har endda tilsat farve. Vi booker ind på Newrotel, hvor Hassan har sit kontor, men ser ham ikke. Det kan vist også være det samme, vi klarer os med de flybilletter han har lagt til os i receptionen. 12/4 Mens Morten og Jesper er henne på ambassaden for at finde ud af, om der er noget de kan gøre for os, i forbindelse med Jysk Rejsebureaus røvrendning af os, sover jeg længe, og går en tur i kvarteret alene. Jeg ser en forretning, der sælger messing figurer. Nogle 4 meter høje giraffer, en 3 meter krokodille, en overstørrelse gorilla. Jeg har kun 2 kroner på lommen, så jeg må nøjes med 5 stykker plaster og en kop kaffe. Mange gadehandlere sælger vandpistoler. Nogle udformet som maskinpistoler med rygtanke a´la dykker-iltflasker. Det der vandfestival er noget som tages meget seriøst. I gamle dage stod man med en lille skål, og med fingrene stænkede man på hinanden. Nu er det helt andre midler der tages i brug, og det bliver værre, som dagene går. Jesper støder på en turist, der går med en lille vandpistol. Han erkender, det er til selvforsvar. Brødrene kommer tilbage, og så tager vi ned til floden, og går ombord på en flod-bus. Det er virkeligt noget der rykker. For 1 kr kommer vi 5-10 kilometer op af floden. Pælebyer, templer, cola-pramme, skyskrabere, slæbebåde, long-tails og hvad ved jeg stryger forbi. Vi hopper af, får en gang stegte ris til 4 kr. Vandet koster 1 kr/l i plomberede plastflasker. Nærmest ved et tilfælde støder vi på den kæmpe store opretstående Buddhafigur. Foran den sidder der nogle munke, og drikker Pepsi og læser avis, mens folk beder på figurens føder. Vi traver vider i den noget øde by, helligdagene kan mærkes. Sidst på eftermiddagen tager vi ud til lufthavnen, for at flyve ned til Phuket. Ph skal udtales som hårdt P, ikke som F. Jesper læser om øen, og finder ud af, de fleste dykkerturs-arrangører ligger på Pen Tong Beach. Ser det også stavet med B! I øvrigt er det ufatteligt, så mange forskellige måder by og vej navne bliver stavet med vores bogstaver. Længden, antallet af stavelser og ikke mindst forbogstavet varierer rask væk. De har det heller ikke for let med deres eget alfabet. "Det våde træ kan ikke brænde" er 5 ens stavede ord! I lufthavnen bliver vi lokket ombord i en VIP-bus til beton-stranden. Morten brokker sig over prisen, men det er en meget længere tur end forventet. Stranden ligger på den anden side af øen, og ikke nede ved byen Phukets vandkant. Vi bliver læsset af ved et bookingkontor, der fortæller, det er svært at finde værelser til os. Endelig finder han nogle, og Morten accepterer en pris på 400 kr, som viser sig at være pr værelse! Det er 40 gange dyrere end hos svenskeren i Pak Chong, og så uden morgenmad! Ikke nok med det. Dørene er for lave, sengen for kort, der stinker af åben kloak, der er møj beskidt med gekko-lorte og spindelvæv og der er et insektliv. Vi går ned til hovedgaden. Den minder utroligt om Art Deco i Maiami. 90% turister, 10% ludere. Det er utroligt, så mange bedstefædre, der har taget deres børnebørn med i byen! Forretningerne handler udelukkende med turist tøj, restauranterne har kun turistpriser. Gråhårede europæere farer halvstive rundt med store vandpistoler og sprøjter. Mange bruger farvet vand. Vi prøver nogle af de lokale tur arrangører. De har nogle fuldstændigt forskruede priser, og i øvrigt udsolgt. Det eneste sjove vi oplever, er en fyr i hvidt hotelhåndklæde, der spørger; om de sælger shorts i en tøjforretning. Vi går tilbage til hotellet. Der er en hørm af åben kloak i mit værelse. Jeg klager i receptionen. De sender en pige ned, med en forstøver med duftvand! De har ikke andre ledige værelser. I receptionen hænger der et skilt: Dame selskab; 40 kr. Overvejer at leje et par stykker - til at gøre rent på mit værelse. Vi beslutter Phuket bør udtales Fuck it! 13/4 Vi står op ved 8-tiden, tøffer lidt rundt i den nu temmelig øde by. Op af formiddagen begynder der at dukke lidt vandpjaskende lokale op. Vi finder busstoppestedet, og venter på bussen til Phuket by. Inde i byen er der et rent vandpjaske helvede. Alt fra små fade med farvet snask, over bye-shooters på knallert til pick-ups med 1000 liters baljer på ladet og 10-15 mennesker med vaskebaljer. Det mest seriøse er en stor tankvogn, med et 70 mm dysserør! Mortens tidligere hvide T-shirt er gul, grøn, rød og blå plettet. Jeg har en rød hånd, og Jesper er gennemblødt. Butiksejere, tankpassere, sikkerhedsvagter, ja alle uden undtagelse sprøjter vand. Det er slet ikke morsomt, så vi tager den første bus mod Khao Sok National Park. Billetdrengen har en thermospand med håndklæde over stående. Aha- forfriskninger! Nix, vand til at sprøjte med. Bussen stopper, når vi møder lokale grupper, der står med deres baljer ved vejkanten, eller vores billetdreng er løbet tør. Vi kører af en meget bred jordvej. Det er egentlig utroligt, så mange vejprojekter der er i gang. Hævede veje i byerne, 6-sporede asfaltveje på landet. Bilparken er også imponerende, hovedsageligt 1-3 årige pick-ups, en del 1-3 årringe personbiler, heraf mange Volvoer, men gamle busser og lastbiler. Vi kører gennem tæt urskov, over frugtbare sletter, gennem ananas-, gummi-, og papaja plantager. Vi kommer meget langt ud på lander, før vi står af. Traver ud af en jordvej, og kommer til Tree Top Bungalows. Og det er det; Jespers hytte er bygget i et træ, gulvet 8 meter over jorden. Mortens luksus udgaven med 4 meter beton-stolper. Jeg får den skrabede, med 1½ meter pæle, flettede væge, men så har jeg også en badefrø. Det bliver mørkt lige efter vi er ankommet, så vi må nøjes med lidt aftensmad og natsafari. Frøer, tudser og insekter. 14/4 Jesper har sovet dårligt, han mener egernene der bor på hans tag holdt fest i nat. Jeg sov dårligt, da de store flagermus basker generende højt. Mortens nattesøvn blev forstyrret af den elektriske vandpumpe, der står under hans hytte, og forsyner hele lejren med vand fra floden. Vores lejede guide dukker op efter morgenmaden, og vi begiver os ud på dagens travetur. Det går hurtigt, faktisk så hurtigt, at man bruger mere tid på at finde fodfæste, end på at nyde den fashionerede natur, som omgiver os. Ikke desto mindre ser vi et par vandfald (næsten uden vand), og en hel del krybdyr og sommerfugle, på den 10 km lange march. Vi havde egentligt også bestilt ham til om eftermiddagen, men han dukker heldigvis ikke op. Vi tager selv et andet track. Her i området er de nemme at følge, da de er temmelig brugte. Ikke forstået på den måde, at naturen har taget skade, men at den ½ meter brede sti er fri for visne blade. Det mere adstadige tempo gør, at vi ser flere dyr, og når at beundre fantastiske udsigter og motiver. Vi ser en lille snog, leopardfrøer, tudser, calotes, skinke, firben, træskonæb, farvestrålende skader og stære, termitter, myre, gigant sommerfugle, kæmpe spindende edderkopper (håndstore!), sugemaller, barber, haletudser, egern, gekkoer, ørne, paradisfugle, bladfugle, junglesangere og -smuttere, fugleedderkopper, chikader og så alle dem, jeg ikke har navn på. Der er bregner, palmer, mahognitræer, orkideer, ingefær, lianer og en utrolig masse andre grønne ting. Jeg begynder at have lidt ondt i hårrødderne, den totalt lodrette sol er fantastisk stærk, i modsætning til min hårvækst. Bort set fra det, er mine timer i solariet givet godt ud; jeg bliver ikke skoldet. Morten og Jesper har udviklet sig til aquaister - de drikker 5-10 liter vand om dagen, jeg nøjes med 1-2½ liter. Vi begynder at indføre "after-track", hvor de afhængige får slukket deres tørst i uhæmmede mængder vand, og jeg prøver at kontrollere mit kaffe-delirium. Når vi sidder på terrassen om aftenen, længe efter solen er gået ned, kommer der trofast en vandrende pind op i stolen ved siden af Morten. Hvad den vil på det golde bambusmøbel forbliver uopklaret. 15/4 Vi har bestilt en elefant-tur i "receptionen", og venter spændt. Hotel-mutter kører, hun spørger om vej adskillige gange, kører lidt forkert, men vi når frem til en smuk dal, hvor der står 2 elefanter med havebænke på ryggen, og venter. Morten og Jesper får tyren, jeg og hotel-fatters svoger koen, der er 18 måneder henne, og ikke må bære så meget. Vi lægger fra land, og traver over floden, igennem noget krat, gennem mudder, der går op til midt på maven af dyrene. Igennem en skov, hvor der knapt er plads til os. Brødrenes elefant overser et træ, på tykkelse med et lår. Det bliver bare væltet. Anden vegetation bliver guffet, specielt af koen, som har en forkærlighed for bambus. Ved siden af os render en ivrig fotograf. Det viser sig at være chefen, der er ved at tage fotos til sin første reklame. Det forklare, det overordentlige jomfruelige landskab, de nybyggede bambushytter og den tætte vegetation langs tracket. Vi er ganske enkelt det første hold! Vi standser ved et lille vandfald. Mens vi undersøger omgivelserne, tanker og vasker vores chauffører transportdyrene. Vi trasker tilbage, mens thai-ørne skriger over vores hoveder. Min elefant pjasker med mudder, men brødrenes fiser, og det er ikke til at spøge med. Ind i mellem kan man mere mærke end høre, den dybe rumlen, der er en del af elefanternes sprog. Vi fik også et enkelt trut i starten af turen. Vel tilbage til udgangspunktet, fodrer jeg kræene med bananer. Jeg mærker på vandet i floden, det er varmt - meget varmt! "Der er en varm kilde lidt oppe i dalen, vil vi se den?" Op i trucken, og gennem den overhede dalseng. Her standser vi ved nogle næsten færdiggjorde hytter, der nok skal blive til restaurant og toiletter. De virker temmelig malplaceret i den ellers øde og meget smukke natur. En rask travetur over sletten, og vi står ved en blå pool på omkring 12 meter i diameter. Det er tydeligt at se det opstrømmende vand, og temperaturen er nær 700C. Vi kører hjem til trætop-hytterne, og beslutter os for at undersøge naboerne. Der er andre mere eller mindre primitive bambus bungalower gemt af vejen i det tæt beplantede område. Vi kommer ned til en ret bred flod, som vi må krydse, for at komme over til nogle fantastiske limstens formationer, med huler. Vi passerer et stykke nyligt afbrændt urskov, hvor de stadigt er småflammer. Jeg ser en 2-3 meter grå/brun slange krydse stien. En lokal fortæller, at det må have været en kobra. Jeg ser den første knæler, og nogle temmelig store biller, et kæmpe- og et pansret tusindben. Der er en bredt udvalg af røde blå og grønne tæger og næsebiller. Vi finder en primitiv restaurant, og skyller lidt vand ned. Mørket begynder at komme snigende, og efter 20 minutter er det bælgmørkt, så vi går tilbage til vores egen Tree Top Lounge. Mortens vandrende pind kigger forbi, mens vi får aftensmad og kaffe. Natsafari afslører store mængder skrubtudser, løvfrøer, frøer, natsværmere og en enkelt ildflue. Vi vender tilbage til "restauranten". Her må vi gang på gang imponeres over tjenerens dumhed. En pige på omkring 16, der står og siger Ja-Ja, griner lykkeligt, men ikke er i stand til at modtage en bestilling på 3 kopper kaffe. Nogle gange kommer der 2, nogle gange intet, eventuelt en flaske vand. Det bliver endnu værre, når vi bestille mad! Der indtræffer et af de almindelige strømsvigt, og vi sidder lang tid i mørke, indtil vi får noget der mest af alt minder om et lagkagelys. Luften genlyder af løvfrøer, ranaer, chikader, tudser, fårekyllinger, gekkoer og natfugle. Morten sidder og skifter farve, efterhånden som han kommer igennem sin chilli-pebber ret. Vi ville gerne booke en tur ud til en af øerne, men telefonen er død. Vi kunne også godt bruge en telefon til at få genoplivet Jespers lukkede Visa-kort. Magnetstrimlen på mit er død, og Morten er løbet tør for US$. Selv om der til sidst kommer strøm, er telefonen stadig død, så vi kravler op i vores respektive hytter. 16/4 Jesper ser lidt groggy til morgenmaden. Han mener hans egernkoloni har holdt can-can fest hele natten. Morten er blevet vækket af en af lejrens hunde, der af uforklarlig årsag har en forkærlighed for hans veranda. Når den ikke tramper rundt der, holder den gø-konkurrence med de andre hunde fra 4-tiden, og gibbonerne stemmer i ved 6-tiden. Mit eneste problem er, at min smukke bade frø er forsvundet, og der nu i stedet er dukket en tudse op i mit badeværelse. Vi checker ud, og tager bussen til Phuket by. Busserne er alle i pæn stand. De almindelige er temmelig gamle, men rene og hele, og med ventilatorer i loftet. VIP-busserne er helt nye, og har air-con. I de gamle er der en billetdreng, i de nye en bus-stewardesse, men her er billetprisen også 3-4 gange højere. Undervejs standser vi en halv time i en større provinsby. Jeg støver torvet rundt, ser de lokale og deres frugter og fisk, finder en kabinhage til min hat, får en basse, og når lige tilbage, da bussen afgår. Vi ankommer til Phuket, finder telefonhuset, og for 15 kr får Jesper genoplivet sit Visa. Bankerne har bare lukket, så den lovede forbrugerfest udsættes lidt. Vi booker dog ind på Hotel Imperial, Phuket Road, for Jespers regning. Vi finder en tur-arrangør, der sælger os udflugter til 007-øen og Simili Island, hvor der efter signe skulle være bedst koral-snorkel. Vi bruger resten af eftermiddagen og aftenen til at lokale malls, night markeder og handelskvartere. Vi ender inde på et lille hyggeligt værtshus, hvor vi får kaffe og et par af de lokale whiskyer. Tilbehøret til 3-finger drinksene er tørret gubbyer. Da vi lettere opstemte dasker hjem af, følger Morten og jeg, mod vores instinkt, Jesper, som leder os i den stik modsatte retning. Vi laver formlen: Jesper + kort + kompas = sight-seen. 17/4 Op 7.30 og med minibus ned til den store long-tail båd. På vejen ser vi, som de eneste, en flok små delfiner. Vi ankommer til det over turistede område, hvor den kølleformede ø står. Den er egentlig en ø ud for en ø, som ligger ud for en halvø - på en halvø! Det er nu meget sjovt at se den. Vi finder nogle ualmindeligt smukke sneglehuse på stranden, og efter at have følt på vandtemperaturen, er jeg simpelthen nødt til at hoppe i. Vi sejler tilbage til en muslimsk pæleby, hvor der er frokost. Vi finder med besvær ud fra den bro vi ankom til, og udforsker resten af pælebyen. Pæne huse, ruiner, polerede snegle, tørrede fisk og blæksprutter, tøj, nøgne børn og nogle få turister. Finder frokost hos et spisested for de lokale. Ved ikke hvad det var, men det smagte godt. Vi sejler vider, passerer gennem en stor grotte. Vel tilbage i havn stiger vi ind i vores minibus, og kører til nogle store grotter. I den ene er der en kæmpe statue af en liggende Buddha. I hulen ved siden af er der eventyrligt smukke kalkstens aflejringer. Ind i bussen og til en casionøddefabrik. Det hedder den, men det er bare en gigantisk forretning, med en enkelt arbejdende kvinde. Casionøden ligner en tomat, med en jordnød under. Vi falder i snak med en rumænsk pige. Hun har undervist i engelsk i Kina, og er nu på verdensturne. Næste stop er en "Handy-craft Shop". Tøj, smykker, elfenben- horn - hold da helt kæft, hvor er vi lidt interesseret. Vi kører med den rumænske pige hjem, da jeg lagde mærke til, at over for hendes hotel, lå en money changer, der tager Visa + en dykkerforretning, hvor brødrene måske kan få dykkerbriller med styrke. Changer og dykkerforretning lukket, men vi får en date med rumæneren senere på aftenen. Jeg må erkende, at jeg endnu engang har for meget tøj og skrammel med, så jeg sender 2000 gram hjem med luftpost. Det koster 200 kr, og skulle være fremme efter 14 dage. De næste 10 dage kom jeg til at gå meget med min nu 1500 grams rygsæk, så det var en god ide, at sende skidtet hjem. Vi bruger aftenen på at snakke med vores rumænske veninde, lære hende lidt om Danmark, og hører om Rumænien. 18/4 Vi bliver afhentet i hotellets spisesal, hvor vi sidder med vores rå morgen æg. Kører over på den anden side af halvøen Phuket, og sejler så i 3½ time, med en temmelig luksuøs båd. For at komme ud til den, sejler vi med long-tails, og alle får sop, mange buksevand. Der er ikke mange med, så der er 3 sæder til dem, der vil sove ombord på den store slanke båd. Vi ankommer til Simili-øerne, som ligger 90 kilometer uden for Thailands kyst. Vi får udleveret maske og snorkel, men ingen svømmefødder. Jeg spørger en af de lokale drenge, hvor koralerne er flottest. Ud for den strand vi blev landsat på, er der ingen levende koraler tilbage, kun soklerne. Forbavsende nok er der temmelig mange farvestrålende fisk, men jeg vil også se koraler, så jeg svømmer over til den bugt jeg fik anvist. Her svømmer der en masse affald rundt i overfladen, men der er dog nogle levende koraler tilbage mellem de døde, og temmelig mange fisk. Plasker rundt et stykke tid, svømmer tilbage for at deltage i de store tag-selv bord, og så ud til bugten igen. Masken strammer og gnaver, så jeg vender tilbage til de andre, og nøjes med at bage i vandkanten. Det er nu slet ikke så dårligt. Det kridhvide koralsand er støvfint. Når man går i vandkanten, synker man i til anklerne, både i vådt og tørt sand. Ind i mellem kommer der store bølger, og det lykkes ind i mellem at body-surfe. Efter 3 timer, og noget forbrændte vender vi tilbage til moderskibet, og starter den 3½ times sejltur tilbage til Phuket. Om aftenen går vi en tur i den mere mørke del af byen. Vi ser den lokale bananmand, der med elefant bringer bananer ud til sine abonnenter. 19/4 Efter morgenmaden siger jeg farvel til brødrene, de vil tilbringe deres sidste dag i Bangkok. Jeg slår endnu et slag i byen, og finder et stort marked med friske vare fra landet. Frugt, ris, grønt, lidt tøj og massere af fisk og muslinger. Der er også frøer og tørrede kæmpe vandskorpionestæger. Havde egentlig en aftale med rumæneren, og i øvrigt også en med helsingoranerne, men tager i stedet for alene til Krabi med air-con bus. Vi kører gennem de fantastiske kalkstens knolde i 4 timer. Turen koster 14 kroner, og der er forfriskninger undervejs. Vi kører gennem plantager med ananas, gummi og andre træer. Mangrove og rismarker, så begynder den høje tætte urskov. Vi ender i en stationsby, 5 kilometer uden for den gamle by. Jeg tager en knallert-taxi til 5 kroner, og ender foran det ønskede Riverview Hotel - tror jeg. Jeg får travet noget, for jeg kan ikke få mit håndtegnede kort til at virke. Det viser sig, at der er 2 Riverviwe Hoteller i byen! Tager på en mangrovetur med long-tail. Den anden passager er en britisk ornitolog, der vil ud og se på pælene ude i bugten. Efter at have set en enkelt kæmpe terne og en masse suleagtige fugle, sejler vi tilbage til mangroven. Imellem to gigantiske kalkstens tårne og op af floden. Aber, ørne, firøjne, vinkekrabber, biæder, isfugl og fisk. Aftenen går med 2 night-markeder, som hovedsageligt har færdigmad, men også enkelte boder med tøj og sandaler, plastting og anden husholdnings artikler. Aftenen virker temmelig lang, når man er alene. 20/4 Op ved 7-tiden, og ind til byen, for at se friskvare markedet og få lidt morgenfrugt. Tager en taxi ud til Khao Nor Chuchi Lowland Forest Projekt. Først 80 kilometer af asfalt, så 35 af et net af grusveje. Vi kører blandt andet over en bro af træstammer, som jeg ville have betænkt mig over at gå over. Min chauffør, som ikke kan ét ord engelsk, viser mig indgangen til "parken" og kører mig tilbage til et par nyopførte mini-pælehuse. Det koster 50 kroner med mad, lidt dyrt, men jeg kan ikke se noget alternativ. Jeg sonderer de nærmeste omgivelser, og finder en krystalklar flod lige bag hytten, som virker mere indbydende end bambusskuret med mandy. Traver og bader, traver og bader, og vender så tilbage til min hytte for at få frokost. Mens jeg sidder og venter, betragter jeg den lille hyttens gulv. Det er 4 centimeter brede bambus brædder, med lige så meget mellemrum. Væggene er også af flækket bambus, eller flettet palmeblade. Taget er tækket med palmeblade. Jeg føler mig hensat til en Vietnam film, hvor en stereotyp fangelejr ser sådan ud. Det hjælper ikke meget, at mine ris med grønsager bliver serveret i hytten, med et "YOU - EAT!!!" Det er stort set den eneste kontakt jeg får, med mine værter. Jeg begynder at gå ud af en meget lidt brugt sti. Flere steder mister jeg sporet, da vegetation og nedfaldne blade helt skjuler det. Jeg ser sommerfugle, aber, calotes, skinke, firben, en stor helt sort varan meget tæt på, rigtigt mange smukke fugle, smukke natsværmere, farvestrålende biller. På stammen af et træ, lige der hvor jeg ville sætte hånden, for at komme op af den næsten lodrette bjergside sidder en helt grøn slange. Den har et meget bredt hoved, og det er ikke peanuts, den har i kindposerne! Efter nogle timer kommer jeg til et smukt vandfald, og nogle smukke skålformede damme. Det minder mest om kæmpe svalereder. Blade der kommer med strømmen sætter sig på kanten, og bliver muret fast med mineralerne i vandet. Yderst interessant. Traver tilbage samme vej, da jeg ikke kan finde andre spor væk fra denne underskønne plet. Tilbage i mit fange-bo drikker jeg en liter vand, og begiver mig så i den modsatte retning. Denne gang følger jeg grusvejen. Støder på et par ornitologer fra Bangkok, og snakker med dem, til jeg er nødt til at skynde mig tilbage i det sidste dagslys. Henter pandelampen, og efter min ensomme aftensmad, går jeg på natsafari. Jeg ser frøer, skorpioner, 4 centimeter store hvide biller, ildfluer, fugleedderkopper, oksefrøer, løvfrøer, knælere, næsehornsbiller op til 6 centimeter, store rov-græshopper, nogle smælder på 6-7 centimeter, fårekyllinger, 8 centimeter store snegle med hus. 21/4 Morgenmaden står klar på verandaen, og jeg begynder på risene og omeletten, men de små stegte fisk ryger tilbage. Dagens første travetur går op til de lokales vandland. En krystalklar turkisblå sø, midt i en grøn urskov. Selve søen er omkring 30 meter i diameter, men ovenfor den er der et stort bart område af helt flad kalksten, der bliver gennemskåret af smalle vandløb, nogle af den løber på forhøjninger over fladen. Der er kun en "badende"; en gammel fyr, der står og mediterer. I udkanten af området finder jeg en koloni af blomstrende kandebærere. Mange steder i urskovene er jeg stødt på blomstrende orkideer, og her er selvfølgelig også nogle. Jeg traver ind gennem urskoven af et næsten usynligt track. Mister det nogle gange, men cirkler så rundt, til jeg finder det igen. Kommer til en hule, men da den ser nysammenstyrtet ud, går jeg ikke ned i den. Trasker vider, og pludselig åbenbarer en ny blå sø sig for mig. De grønne træer når næsten sammen over den. Der siver vand op i bunden på den, og blæser det hvide sand op på nedfaldne træstammer. Kan ikke se nogle fisk, eller forrådnelse på de nedfaldne stammer, så på trods af heden, afstår jeg fra at nedsænke mit rosenrøde legeme i hint opvarmede pool. Jeg fortsætter og ser mange fugle, blandt andet paradisfugle med deres lange haler. Jeg ender tilbage ved den store blå pool, der nu er ganske forladt. Jeg tager en lang svømmetur, går tilbage til min hytte, hvor middagsmaden venter, og snupper en lur. Bliver brutalt vækket, da min vært vil have mig til at udfylde en formular, samt betale. Der er 3½ time til taxien (forhåbentligt) henter mig, så jeg går ud i et nyt terræn. Først gennem en gummiplantage, forbi en ryddet og afbrændt del af urskoven, og prøver så at finde en sti ind i urskoven. Det ligger lidt tyndt med stier og veksler, men jeg får da mast mig ind gennem den tætte vegetation. Den bliver tættere og tættere. Jeg kan ikke finde antydningen af sti eller veksel. De mest fremherskende vækster er pigtråds-lianer, dræber palmer, brombær-ligende slyngplanter, nogle der ligner kristtjørn, andre, der ligner ananas med savkantede blade og agaver. Det hele filtret godt sammen og tilsat ild-myrer + bier. Kæmper mig i den rigtige kompas-retning i 2½ time, får jeg ender ude på en grusvej. Jeg må altså snart vende mig af med at fare vild i urskove. Går direkte tilbage til mit vandløb for at vaske blod og sved af. Taxien er kommet, og vi starter turen tilbage til civilisationen. Det første jeg ser inde i Krabi, er en splinterny Farrari 512. Booker ind på S/R Gesthouse til 12 kroner. Pænt værelse, relativt stille og deler bad med 3 piger, der sponsorerer shampoo, vaskepulver, håndklæde, aftensmad og selskab. Genboen til hotellet er en fotoshop. Jeg finder ud af, priserne er de samme, som i Danmark - bare i bat, det vil sige 1/6 pris. 22/4 Efter morgen frugten og kaffen går jeg over og henter mine fotos. De er pænt fremkaldt, men mit hoved mangler på et, hvor jeg sidder på en elefant. Da jeg af indlysende årsager ikke har taget det selv, kontrollerer jeg negativet, før jeg går over og brokker mig. De laver nogle nye aftryk manuelt, gratis selvfølgelig. Mens jeg venter på de nye aftryk, ser jeg det lokale markedet. Her køber jeg nåle, tråd, lighter og elastik til at lappe min taske, samt lave en ny "mave-pung". Samlet pris: 3 kroner. Efter at have hentet fotoerne, tager jeg en knallert-taxi til busterminalen. De 45 minutters ventetid bruger jeg til ar reparere min rygsæk. Høster en del ros fra de tilstedeværende lokale kvinder. Får sidste sæde i VIP-bussen til Satun. Vi kører gennem ris, gummi og urskov. Gør pause i Trang, hvor jeg ser torvet, finder wc og mad. Mens folkemusikken strømmer blidt fra bussens højtalere, bevæger vi os gennem de karakteristiske kalkstens bakker. Der kommer et par småbyger, det første regn jeg har set. Uden for bus-pladsen, tilbyder en privat, at han vil give mig et lift til et hotel. Jeg har ingen data på denne by, så jeg siger "Ja-tak". Vi kører rundt til nogle stykker, men jeg syntes de er for dyre (80-100 kr). Vi punkterer, og han skaffer en proff taxi-knallert. Vil ikke have noget for sin ulejlighed. Min nye privatchauffør får navnet på et billigere hotel (24 kr), og suser af sted. Tordenen har længe rumlet, og da jeg kommer ind på mit værelse, begynder det at vælte ned. Sætter mig til at sy ny "mave-pung", bliver færdig samtidig med det holder op med at regne. Går ud i byen for at orientere mig, og få kaffe. Byen lukker næsten helt ved 19-tiden. Der er et enkelt night-marked med 15-20 madvogne, det er alt. Alle jeg møder hilser, men jeg er også den eneste fremmede i byen. Ude på landet hilser alle, og selv i Bangkok, er der mange der siger Hallo. Når forretningerne lukker bliver knallerter og biler kort ind midt på gulvet, fjernsynet trukket frem, de store skodder ud til gaden lukket, og så er der hjemlig hygge i forretningen. Det bliver en noget kedelig aften. 23/4 Jeg får morgenkaffe til 35 øre nede på det lokale torv. Her er alt godt fra mark og hav. På varerne foran en købmand kravler en varanunge tillidsfuldt rundt. Købmanden spørger om jeg vil have den. Da jeg ikke er interesseret, bliver den venligt men bestemt forvist til fortovet. Jeg hader for øvrigt at få sop i mine sandaler i slagterafdelingen, der er kun én ting der er værre: Sop i fiskeafdelingen! Der holder som sædvanligt en helt arsenal af knallerter uden for markedet. Det er tit man ser 3-4 på en knallert, én gang så jeg 5 drenge på 9-15 år. Far, mor og 2 børn er helt almindeligt. Jeg finder kogt ris, omelet og kaffe til 3 kroner, og går ud i byens øvrige handelskvarterer. Jeg har læst, at man for at komme ud til Thale Ban National Park, skal man finde en dele-taxi foran Rain Tong Hotel. Det viser sig at være det, jeg bor på! Finder den rigtige bil, vi kører ned på torvet for at skaffe flere kunder, da jeg ikke vil betale turen alene (50 eller 7 kroner!). Vi kommer til indgangen til parken, og jeg går ned af indkørslen, som snor sig gennem underskøn og tæt jungle. Havde egentlig planlagt 2 overnatninger, men der er udsolgt af parkens små bungalower i morgen. Og så er jeg i øvrigt heldig; restauranten har åbent i dag! Der virker temmelig øde, da mørket falde på, er jeg faktisk det eneste menneske herude. Men der er en masse dyr. Her midt på dagen er der nogle enkelte ansatte i camp-området, men i urskoven har der ikke været nogen længe. Damen der lejer mig bungalowen advarer mig mod at gå uden for de 2 markerede tracks, som jeg endda får kort på. Hun taler ganske godt engelsk, som en af de meget få. Campen ligger ud til en meget stor sø, som er helt dækket med lotus. De er desværre afblomstret, men så kan jeg da få lidt frø med hjem. Der er adskillige varaner i alle størrelser i udkanten af campen, men jeg vil ud i junglen. Der tager mig et stykke tid, at finde indgangen til trackne, så tilgroet er de. Det viser sig at være en være moskito-suppe inde i skoven. Jeg sniger mig barfodet ind på en flok aber, og kommer så tæt på, at jeg bliver nødt til at fotografere. Da jeg åbner velkroen til kameraet, kører de helt af skinnerne. Skriger op, og forsvinder op i et 50 meter højt træ. Der er bladfugle og paradisfugle. Pludseligt lyder der en være brasen. Noget meget stort har taget flugten. Varaner støjer meget, men dette var noget der var væsentligt tungere, sandsynligvis en tapir. Jeg finder et pandsertusindben, og så et til. Sætter dem sammen til foto. Det er noget der passer mindst én af dem. Jeg ser også et kæmpe tusindben, nogle meget store biller, frøer og nogle gigantiske myre; 2½-3 centimeter. Finder en giftig mangrovesnog og hører træskonæb. En enkelt igle har fundet det gamle suge-hul. Store og mega-store farvestrålende sommerfugle, blå og grønne småfugle, alt vrimler med liv. Vel ude af junglen, studerer jeg søbredden. Mystiksnegle på størrelse med en knyttet hånd, vandrikse, maller og massere af skinke. Det begynder at regne, så jeg tager en pause med kaffe. Regnen vækker 1000-vis af bitte små løvfrøer, oksefrøer, ranaer, tudser og hvad ved jeg. Restauranten skulle lukke klokken 17, men jeg får med nød og næppe noget kogt ris med soja 16.45. På vej tilbage til mit hus, ser jeg endelig en skildpadde. Hopper ned i sumpen til den, for at få et godt foto. Ser også en flok meget små aber. Det bliver mørkt, og jeg sidder i huset og gennemser fotos, mens regnen vælter ned. En igle har lavet hul på siden af mit knæ, og jeg opdager det først, da jeg har lavet en stor plamage midt i sengen (hun må have været jomfru!) Ude på terrassen lyder det, som om en eller anden går forbi, men jeg skulle gerne være den eneste herude. Det viser sig at være en stor løvfrø, der klaskende hopper frem og tilbage. Sammen med en masse gekkoer, en kæmpe flagermus og en flok små tudser, gør den kål på de insekter, der bliver tiltrukket af min gårdlampe. Tørner ind ved halv nitiden, det regner for meget til nat-safari. 24/4 Står op ved 8-tiden ,og støver rundt på gangbroerne langs søen og over sumpene, indtil restauranten åbner. Stribede frøer, løvfrøer, maller, guldsmede og vandnymfer. Et slag inde i parken giver en gibbon oplevelse, og på vej ud af parken, går jeg en tur gennem en tæt bevokset lysning. Hører en frø, og sniger mig ind på den. Ser den, og hører den nærmest skrige. Opdager så, at den er ved at blive slugt af en temmelig stor slange, bagfra. Uden for parken følger jeg vejen nordpå, og efter 3 kilometer kommer jeg til Thondin hulen. Totalt tilgroet sti fører ind til et hul, der er 1x½ meter. Indenfor leder en totalt mørnet stige ned til en smal afsats. På den ene side er der de smukkeste stalaktitter og monolitter, nogle totalt dækket af store glitrende krystaller. Til den anden side virker der bundløst, men jeg kan høre brusende vand 10-20 meter nede. Går forsigtigt hen af stien. Springer over sprækker og nedstyrtede dele af loftet, kravler under lavt hængende dele af lofter og stalaktitter, klæber mig fast til vægen, når der mangler hylde til at gå på. Hulen syntes at fortsætte, og den får Indiana Jones filmens huler til at virke som børneværelser. Dybt inde finder pandelampens skær den største skrubtudse jeg i mit liv har set. Jeg får en fornemmelse af, den siger til mig, at nu er jeg vist langt nok inde i hulen, og det er farligt nok, så jeg vender om. Gik jeg virkeligt så langt ind? Endeligt kommer jeg til udgangen, og godt mudret åler jeg mig ud af jordens indre. Jeg fortsætter ud af vejen, og passerer en flok lemuer. Disse sorte aber med hvide briller er sky, men også nysgerrige. Dog ikke så nysgerrige, som de unger der dukker op af den arabiske landsby jeg nu kommer til. Jeg har vænnet mig til, at alle råber hallo til mig, men her er interessen overvældende, også fra de voksnes side. Jeg kommer til noget, der med lidt god fantasi kan betegnes som en landevejs restaurant. Bestiller kaffe, og spørger efter Yaroy vandfaldet. Får at vide, det er 1 kilometer tilbage. Moser tilbage, og finder den u-markerede vej op til vandfaldet. Flere fald i forlængelse af hinanden, måske tilsammen 150 meter, men på grund af tørtiden, er det ikke særligt imponerende eller rent. Jeg fortsætter til Don Bliew vandfaldet, som skulle være mere imponerende i tørtiden. Ud på hovedvejen igen, og bliver taget op af den første private pick-up. Banker på taget, da vi passerer skiltet, der viser mod Don Bliew. Begynder at trave ud af grusvejen. Der skulle være 3 kilometer, men det er de længste kilometer jeg har oplevet. Undervejs ser jeg nogle halvstore biller, der sidder og drikker saft på et træ. Da jeg kommer nærmere, ser jeg en af de helt store næsehornsbiller nede i kløften mellem træets 2 stammer. Finder en pind til at lokke den frem med, men så er både den og de små biller pist væk. Endeligt kommer jeg til Don Bliew. 2 fald, det ene på 1½ det andet på 3 meter. Ikke særligt rent vand, men en flok lokale bader. Snakker lidt med én, der studerer engelsk, og begiver mig så den lange vej tilbage. Har gået en kilometer, da jeg bliver tilbudt 1/3 af en knallert. Vi suser ud til hovedvejen, og den første der kommer forbi tilbyder bagsædet af sin MC. Vi kører gennem småbyer, af mindre og større veje, og ender foran en købmand i en lille by. Min chauffør forsvinder før jeg får sagt tak. Det viser sig, at han har sat mig af ved busstoppestedet til Hat Yai. Endnu en muslimsk by, men det er utroligt som pigerne flirter. Jeg får en kop kaffe, men jeg venter 15 minutter på bussen. Kører i 10 minutter, så bryder et være uvejr løst. Regnen vælter ned, og havde det været en båd vi var i, ville jeg være nervøs, sådan fosser det ind i bussen. Bliver sat forenden af byens store night-markede. Traver ned igennem, mens jeg søger et passende hotel. En flok knallert-taxi-drivere spørger, hvor jeg skal hen. Jeg viser, jeg vil sove, og de peger ind bag mig. Relativt billigt, men ualmindeligt slidt. Som så mange andre steder mangler toiletbrættet, hvor fanden er alle de toiletbrædder? Thailandske toiletter er af fabrikater KARAT, og pedallokummerne er AMERICAN STANDARD. Jeg havde nok valgt andre navne. Går ud for at finde et bykort. Prøver i en boghandel, men de har kun hele Thailand. Prøver en anden, som ringer lidt rundt. Efter 10 minutter kommer der én farende med en flot fotokopi. Det er en gave, nyd dit ophold i Hat Yai. Traver rundt i byen til hen af midnat, og går så i seng. Kan ikke falde i søvn på grund af støjen fra byen. Det virker som om byen ikke girer ned, bare fordi det er nat. Ørepropperne findes frem for første gang. 25/4 Har sovet dårligt, heden og støjen i forening har holdt mig vågen det meste af natten, så jeg checker ud. Slynger min 1½ kilos rygsæk på plade, og går ned til et af de store fødevarer marked, og finder morgenkaffe. Shopper lidt rundt i det enormt store handelsområde, og kommer så forbi et flot marmor beklædt hotel. Er sikkert lidt for dyrt, men det ved jeg jo først når jeg har spurgt. Overnatning, og senere check-ud i morgen: 90 kroner. Ser helt nyt ud, varmt vand for første gang, veludstyret minibar, altan, air-con, kæmpe seng, massere af håndklæder og ikke mindst; helt stille oppe på 7 etage. Bad og et lille hvil, og så er jeg klar til at finde en fotohandler, der kan fremkalde min sidste 1½ film. Jeg går tilbage til centrum, hvor jeg går fra det ene overdækkede markedet, til det andet. Der er også åbne, som kun er dækket af parasoller. Fælles for dem er, at de ikke er baseret på min højde. Ikke desto mindre, er jeg snart helt god til at se varer, se efter huller og søm på jorden, passe på hovedet, og samtidig holde orienteringen. Man skulle være firøje. Som alle andre steder er forretnings ejere hovedsageligt af kinesisk herkomst. Jeg trasker store dele af byen igennem, og i et hotelområde med mondæne forretninger ser jeg endda turister, de første i 4-5 dage. Markederne lukker, og bliver overtaget af rotter og kakerlakker i stort antal. Vælter i seng lidt over midnat. 26/4 Går det meste af vejen ud til det lokale ZOO, men tager en knallert-taxi det sidste stykke, da jeg ikke er helt sikker på placeringen. Det ligger helt der ude, hvor der kun er store veje på kortet. Det åbner først klokken 10, ifølge påmalingen på den yderst faldefærdige port. Trasker lidt rundt, og finder morgenmad. Vender tilbage, men der er stadigt lukket. Snakker med lokale, som siger de ikke åbner. Shopper i stedet for hos naboerne, som er blomsterforretninger. Går tilbage til centrum. Har lært at bestille kaffe. Siger kaffe på dansk, med på spansk; con, så bruger mit eneste thai ord: Nid nøje; lidt, og så malaisisk milo; mælk. Det giver ind i mellem en god kop kaffe. Jeg finder tilbage til hotellet, tager et hvil og et bad, og checker ud. Der er 3 timer til jeg skal ud til lufthavnen, så jeg holder mig til de mere svale markeder i byen. Tager en mini-taxi ud til lufthavnen, og flyver til Bangkok. Her har jeg lidt ventetid, som går med at se den enorme lufthavn. Da det endeligt bliver tid til at booke ind, får jeg at vide, der kun er rygere tilbage, men jeg så til gengæld får et vinduessæde. Jeg flyver over 100 timer om året, og flyvningen til Zürich er 100% nat. Jeg hader at være klemt inde bag 2 andre i flyet, og jeg vil under ingen omstændigheder sidde i en ryger-afdeling i 11 timer. Fortæller damen, at der må være sket en fejl, og hun hellere må se at få den rettet NU! Jeg får et ikke-ryger sæde, med massere af benplads. 50 minutter i Zürich og så hjem til stor-strække Danmark. Heldigvis kører min bus til Hovedbanegården, jeg er nemlig ikke klædt på det dansk vejr. Går lige ned i det ventende tog, og haster ned af Hestetorvet. Jeg fik ikke set Laos denne gang, men Thailand var også overordentlig interessant. Pris: 12.000 kr. På mig Ur/Kompas, Foto+snor, Hat, Bukser, Sandaler, T-shirt, Strømper, Underbuks, +Rygsæk: Toiletrum Deo, Tandbørste, Tandpasta, Håndklæde, Barber, Tush. Ting Lygte, Mavepung, Øjenbind, Sæbe, WC-papir, Skrivepapir, Solkreme, Tlf-liste. Pas, Billet, Pengepung, Visa-kort, Vaskepulver, Schweizerkniv, Ekstra film, [H/M-piller, Negleklip, Ørepropper, Nål/tråd, Tørresnor] Tøj Underbuks ,T-shirt, Shorts. Ca 1½ Kg |