|
Skænket Med
Respekt er Carlsberg/Tuborgs store projekt, der skal give
danskerne den perfekte fadøl. Det drejer
som om behandling af øllet hele vejen fra bryggeriet til
glasset. Vores kælder skulle bygges om, vi skal have et specielt filter
på vandet, som glassene bliver skyllet med, selve vaskemaskinen
er speciel, og personalet er under løbende
special-uddannelse. Fadøllet
bliver skænket i netop dét glas, der fremhæver denne øltypes
særlige finesser.
Du er i en restauration der
tager øl alvorligt. Sammen med Tuborg arbejder vi nemlig hårdt
på at højne kvaliteten på fadøllet, så du får en helt
speciel smagsoplevelse, hver gang du skal nyde et glas fadøl. Personalet
har deltaget i et dybdegående undervisningsprogram. Du kan få
dig en kvalificeret snak med tjenerne om brygning og skænkning
af et perfekt glas øl - og de vil kunne rådgive dig, så du
finder den øltype, der passer lige præcis til dig, og det du
har lyst tillige nu. Du kan bl.a. kende en velskænket fadøl på
det fyldige skum og den indre ro i selve øllet. Men
der er også sket ting og sager bag baren: Restaurationen har
forpligtet sig til at anskaffe en speciel opvaskemaskine, som
KUN må bruges til fadølsglas. Vandet til denne maskine gennemgår
desuden en særlig renseproces inden det bruges, så der ikke
sætter sig mikroskopiske kalkpartikler på glasset. Det giver
en bedre skumdannelse og får øllet til at smage friskt meget længere. Og nu
vi er ved glassene - måske har du allerede lagt mærke til, at
stedet har mange flere ølglas, end du er vant til. Det er fordi
Tuborg i samarbejde med kokke, nydelseseksperter og ølkendere
har udviklet et særligt glasdesign til hver enkelt øltype, så
det fremhæver og beskytter øllets farve, duft, smag og andre særlige
kendetegn. Nogle øltyper skal have et glas der indsnævres i
toppen, så aromaen bevares - andre skal have det omvendt, så
duft og smag kan boltre sig på en stor overflade. Så
drik dig et velskænket glas fadøl - gerne flere. Du er i hvert
fald sikker på, at det er skænket med respekt.
Den
Tjekkede. Du
kan selv teste, om din øl er skænket med respekt. Her er et
par tommelfingerregler: Mange af de smagsbærende stoffer i øllet
frigøres i skummet, så det giver en god optakt til den første
slurk. Men skum skal have den rigtige højde, hvis øllet skal
skænkes med respekt: To fingerbredder er en god tommelfingerregel. Velskænket fadøl skal også have såkaldt
"kling". Efterhånden som du nyder din øl, skal der
sidde små skumringe på glassets inderside. Mange forveksler en boblende øl med en frisk øl. Faktisk er det lige
modsat. De små bobler frigives kun, hvis kulsyren reagerer med
urenheder på glassets inderside. Øl i et helt rent glas står
stille og roligt og venter på at blive nydt.
Grøn Tuborg
Danmarks første pilsnerøl -
Grøn Tuborg - blev udviklet 1880 af Tuborgs daværende
brygmester Hans Bekkevold. Siden da har Grøn Tuborg gjort
danskernes liv lidt grønnere og på mange områder præget
bybilledet og kulturlivet. Grøn
Tuborg er danskernes fortrukne pilsnerøl. Den strågule farve
og duften af blomster, korn og en anelse malt, er populær hos
danskere i alle aldre. Lige så snart du tager den første
slurk, mærker du at smagen lever op til duften og samtidig
leverer den ekstraoplevelser med fine, let sødlige majsagtige
aromaer. Øllen er medium fyldig og livlig med en behagelig, afdæmpet
bitterhed i eftersmagen som understøtter den elegante struktur.
Det giver en lys og livlig pilsner. Nyd den velskænket med et par
fingerbredder af det kridhvide skum i toppen af det klingende
rene glas.
Tuborg
Classic er en moderne klassiker, på trods af, at det er
Tuborgs originale og første mørke pilsnerøl. Den er brygget
med lidt mere af alting, herunder en kompleks maltsammensætning
bestående af munchner-, karamel- og farvemalt. Dette giver en
lidt mørkere øl med en varm glød. Tuborg gæren udtrykker friskhed og
sammen med de udvalgte malte byder Tuborg Classic på noter af
karamel og en let ristet fornemmelse i smag og duft. Øllen har
en anelse mere fylde end Grøn Tuborg, men den er stadig let
drikkelig og forfriskende - også for kvinder. Hvis du får din tjener til at servere dig en Tuborg Classic skænket med
den fornødne respekt, så kan du fornøje dig over det
fantastiske farvespil i det gode øl. Skål! Du har fortjent
hver en slurk.
Selvom
Tuborg Classic Hvede er den nye i Tuborg familien, kender
du sikkert typen i forvejen. Fra Tyskland og afterskistederne
i Alperne kender man typen som Weissbier. Navnet kommer af det tyske ord for
hvede, og så er vi allerede på sporet af denne øls særlige
kendetegn: Den er brygget på min. 50% hvedemalt i stedet for
ren bygmalt - og det kan både smages, duftes og ses. Allerede når
øllet nærmer sig din næse mærkes duften af nellike,
koriander og frugt. Så kommer næste oplevelse: Den prikkende
smag af friskhed, frugt og hvede. Den frugtagtige smag og duft
skyldes blandt andet at der er brugt overgær til brygget. Der
er også mere kulsyre i den nye Tuborg Classic Hvede, og det gør
den friskere og fremhæver smagen. Tuborg Classic Hvede er brygget, så
den bevidst fremstår ufiltreret. Læg mærke til det flotte
glas, der er tilpasset netop Tuborg Classic Hvedes specielle
karakteristika. Bemærk også, at det er tykt og tungt i bunden,
for når man skåler i hvedeøl nede sydpå, så klinger man
bundene sammen i stedet for toppen af glassene. Prøv engang -
skål!
Guld
Tuborg er en rigtig dame - fyldt med værdighed og tilpas
sødme. Den blev faktisk brygget med tanke på verdensmarkedet,
men ikke længe efter introduktionen vandt den så mange
tilbedere herhjemme, at den fik lov at udfolde sig frit i sit fædreland
- og det har Den Gyldne Dame nu gjort i mere end 100 år. Hendes
farve er gylden som korn med en indtagende duft af frugt og malt
med undertoner af fennikel. Øllet leverer et rankt første
indtryk og afslører efterfølgende god fylde og en fin
syrlighed. Guld Tuborg er en elegant øl med en glimrende
balance imellem en overvejende tør fylde, en vis livlighed og
en afdæmpet humlekarakter. Drik
hende af et glas, der fremhæver de slanke linier i farve, duft
og smag.
|