Back-up:
 Hvis du har mulighed for at ind-scanne dine vaccinations- og forsikringspapirer, pas, kørekort, telefonnumre på familie og venner, flybilletter, rejseplan og alt muligt andet, du kan få brug for, hvis din bagage bliver væk eller våd. Lig dem på en privat hjemmeside, der kræver kode. (Dette er min rejsekammerat Jespers gode ide).

Medicin:
 Jeg tager ikke malaria piller, selv om jeg er i malaria områder. Nogle piller har voldsomme bivirkninger, nogle er forbandede dyre, nogle skal man tage i flere måneder og fælles for dem er, at der er stor resistens. Det vil sige de giver falsk tryghed. Jeg går med lange ærmer/bukser, bevæger mig, opholder mig sammen med nogle andre, der har mere mygge-tække end mig, og undgår at side ude om aftenen.  
 Jeg har panodiler og nogle "stop-piller" til maven med, men har heldigvis ikke haft brug for dem selv. Jeg mener ikke man har brug for mere. Engangssprøjter vækker for meget opmærksomhed. Hvis du ikke er nærværende nok til at få lægen til at sterilisere sin sprøjte havde du nok heller fundet din egen frem, og hvor mange? De lokale læger/troldmænd kan som regel kurere de lokale sygdomme, og blindtarmsbetændelse får vi ikke, vel?

Vaccinationer:
 Man kan med fordel kontakte Statens seruminstitut, for at høre hvilke vaccinationer der kræves og anbefales. Din egen læge vil sikkert også foreslå nogle, men erfaringen siger, de ikke ved hvad de snakker om. Når vi er tre der rejser, får vi anbefalet tre forskellige kombinationer af vaccinationer - meget betryggende! 
 
Forsikring:
 Husk at have forsikringen i orden, hvis du rejser uden for Europa. Hjemtransport kan være dyr! Der imod er der ingen grund til at forsikre de 500 gram bagage - spar 25%.

Penge:
 Tag rigeligt med; når du først er der, er det ærgerligt ikke at have råd til at opleve noget. Visa kort er generelt det bedste, kombinerer med 10-15 20$ sedler, der er syet ind i dit tøj, hvis alt andet svigter. Hvis du har mange kontanter: Småpenge til gadehandel, et godt bundt gemt væk til en røver og den helt store pulje i bunden af tasken sammen med de beskidte strømper.

De nødvendige ting:
 Ur med vække funktion, lille kompas, deo (roll-on), tandbørste, vaskepulver, tørresnor, negleklipper, ørepropper, nål+tråd, tusch, pas, visa kort, kamera, film, korte (bade-)bukser, lange bukser, sandaler/sejlersko, T-shirt, Panodil og diaré piller. Til koldere egne kan der tilføjes flees-jakke, strømper og regnfrakke. Piger skal huske at springe menses over, eller tage tamponer nok med.

Flyveturen:
 Til lange dagflyvninger bruger et øjenbind, så jeg kan sove fra det hele. Det hindre mig fra jetlag, og får tiden til at gå hurtigere. Jeg vælger som regel det billigste flyselskab. Maden og servicen er måske ringere, men jeg syntes ikke jeg får nok ekstra for den merpris de dyrere selskaber tager. Forbløffende mange gange lykkes det mig at få ekstra benplads, blot jeg spørger om det ved indcheckningen.

Enkelte black-listninger: Avianca Air, Charles de Gaul Air Port, små børn og charter turister,  og ikke mindst: Jysk Rejsebureau, Lufthansa og Nyhavn Rejser.

Maden:
 Hvis man er kræsen, skal man tænke sig om en ekstra gang, før man back-packer i fattige eller fjerne lande. Pas på vandet og ting der er skyllet i det. Spis så vidt muligt kun mad der er kogt/stegt, og gerne mens det er varmt. Jeg har et afslappet forhold til det, børster tænder i det lokale vand og spiser hvad jeg bliver budt, og har endnu ikke haft dårlig mave. Det er sket, den tilter en dags tid, når jeg kommer hjem. Hvis det går galt, og man får diaré, er Coca Cola noget af det bedste. Oprindeligt opfundet som mavemedicin, indeholder cola en perfekt blanding af vand, sukker og salte. Sørg for at drikke rigeligt med væske!

Menneskerne:
 Folk i Fjernøsten, Middelhavs området og Latinamerika er fantastisk søde og hjælpsomme. Står man og kigger på et kort, standser folk, og spørger, hvad du leder efter. Jeg har ikke oplevet nær den samme hjælpsomhed og venlighed i den arabiske verden, og det kan også knibe i store byer.

Sprog:
 Jeg er rigtig god til dansk og det er mange gange nok! Fingersprog og fagter virker på alle sprog, og en god latter kan rede én ud af mange problemer. Det er ikke noget problem at rejse i lande, hvor man ikke kan et ord fælles med de lokale. Ting tager lidt længere tid, men det gør de også alligevel.

Kriminalitet:
 Personligt har jeg ikke været ude for overfald, men min højde, manglende smykker, ringe bagage og gamle tøj opfordrer heller ikke. Det kan også hjælpe, at jeg undgår turistområder og storbyer. Vær opmærksom på landets love, der er nogle pudsige rundt omkring, der kan gøre dig til kriminel, uden du ved det. Alkohol er for eksempel ikke velset i muslimske lande, tag skoene af ved besøg i templer, bær lange ærmer og bukser i kirker, moskeer, templer og andre helligdomme.

Skik følge...
 Lig mærke til, hvordan de lokale gebærder sig. Du kommer ikke til at ligne dem, men prøv. Går de i lyst eller mørkt tøj, hilser man på betjente eller ignorerer man dem. Kan man røre andre og måske kysse offentligt. Der er mange pudsige regler og skikke i mange lande, og det kan godt betale sig at sætte sig ind i dem - og følge dem!