[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

11/1.UD PÅ DET BLÅ.

 Bliver vækket sidst på natten; det bliver koldt. Til gengæld sover vi fortrindeligt, da solen begynder at bage på bilen. Kold morgenmad, og så triller vi mod Monkey Mia, hvor delfinerne gerne skulle komme ind og svømme sammen med os.

Landskabet ændrer sig ikke meget på de 400 kilometer. Et sted bliver det lidt kuperer, sådan nærmest et vaskebræt med en kilometer mellem toppene. Lidt ensformigt: Vi skal svinge om 170 kilometer. Krat eller lave skove, gule, afhøstede marker. Absolut ingen lavt levende vegetation, der i mod skyder og ligefrem blomster træer og buske.

Monotomien bliver brudt af nogle udtørrede flodlejer og ikke mindst af kvægristene. Der går hegn 50 meter inde i krattet mange steder, men vi ser intet tamkvæg.

Der er nogle vilde tamgeder og en enkelt tiger snake på vejen. Sandet skifter mellem gult og orange, og til sidst på turen er der små områder med rødt. Krattet skifter fra baksiaer til noget der minder om pilekrat. Nogle store grøne puder i den brede rabat viser sig at være små græskar. Et par termitboer dukker op af den røde jord.

Vi møder ikke mange biler, men omkring hver 10. har en stor speedbåd på slæb. Et totalt syrealistisk billede i denne afsvedne ørken. Den suverænt mest almindelige bil er en hvid, lav 4WDer med lav brun presenning og snorkel.

Vi tanker igen; 60 liter, som igen er dyrere. I Perth gav vi 0,88, halvvejs gav vi 0,92 og nu 1,01 hvilket er 4,80 kroner literen. Det koboltblå hav dukker op. Kilometervis af tom og rigtig smuk hvid sandstrand. Vi er kommet til Shire of Shark Bay, 870 kilometer nord for Perth. Der er en håndsbrede på vores kort, hvor Australien er 80 centimeter bred!

Vi kommer til et pænt, men næsten tomt, turistområde. Grønne plæner, palmer og perfekt strand. To katamaraner tager turister med ud i Shark Bay. Vi går ned for at booke en tur, og ser lige en enkelt delfin, og en pelikan.

Tager man på en to en halv times eftermiddagstur, får man en times solnedgang tur gratis. Vi kommer for sent til eftermiddagsturen, men tager bare aftenturen først. Det koster 250 kroner per næse, at komme med en rigtig lækker ny katamaran ud på det blå (indiske) ocean.

Vi hører lige skrækhistorierne om haj-angrebene: Der har været to de sidste 50 år. Det ene var en fyr, der havde fanget én, som bed ham i foden, da den lå i båden. Den anden kom mere alvorlig til skade: Da han var på den lokale pub faldt et haj-gebis ned i hovedet på ham, han fik to sting.

Jeg ser et par flyvefisk og nogle terner, ellers er det solnedgangen, der er hovedattraktionen. Godt forblæste kommer vi i land, og sætter bilen i et afsides hjørne af parkeringspladsen.

12/1. DELFINER PÅ MONKEY MIA.

 Står op ved syvtiden, og går ned til vandet. Spættede flaskenæsede delfinerne komme efter fem minutter. En ranger fortæller lidt om dem, og holder folk inde på en halv meter vand. Lidt efter lidt kommer nogle delfiner helt tæt på, så man kan røre dem (men det må man ikke!).

Nogle store pelikaner holder sig også til, men fiskene er rationeret: to kilo om dagen, fordelt på tre fodringer mellem 7.30 og 13.00. Små fisk vimser mellem vores ben.

Morgenmad i bagdøren af bilen. En lille smuk brednæbet græsspurv fanger fluer mellem bilerne. Så går vi en tur langs stranden. Det er lavvande, og der ligger massere af muslinger og snegle på sandet. På små sandtanger sidder skarver, pelikaner, havterner og strandskader.

Bugten er meget vigtig for både søkøer og spættede flaskenæse delfiner; halvdelen af begge arters unger fødes her. Bugten er også det eneste sted, hvor der gror mere end èn slags søgræs - hele tolv arter.

Snupper en kaffe og sandwich i restauranten. Mens vi sidder der, kommer delfinerne tilbage. Det normale interaktionsområde må man ikke bade i, kun soppe. Nu er delfinerne i badeområdet, så vi hopper i, sammen med nogle få andre. Flere gange svømmer de helt tæt forbi os, og standser ud for os.

En hurtig skyller under bruseren, solcreme på, og så ud med AristoCat. Allerede mens vi står på kajen, dukker en flot havskildpadde op. Vi sejler på må og få i Shark Bay, men ser kun én lille haj. Der dukker en stor rokke op, og nogle søkøer kommer op for at ånde. Delfiner fisker omkring os, og flere skildpadder viser sig.

De to en halv time er pludselig gået, og vi snupper en hurtig svømmetur, før vi kører til Shell Beach; 110 kilometer 10 meter tyk og 200 bred masse af én slags muslinger!

Vi har rastepladsen for os selv, og udnytter chancen til at lave varm aftensmad. Et dejligt afbræk på den 150 kilometer lange vej fra Monkey Mia til hovedvejen (svarer til en tur på tværs af Sjælland, eller 1,5 centimeter på kortet).

Så er vi ude ved hovedvejen, til venstre, nordpå mod Coral Bay. Det er blevet nat, og vi ser mange kangaruer, wallabyes og bitte små kaniner. Store og små flagermus krydser vejen foran os, mens uidentificerede øjne titter frem i rabatten. Der bliver færre buske langs vejkanten; det bliver spændende, at se landskabet i morgen tidlig.

Rikke går i seng, og jeg kører lige de sidste 50 kilometer til et road house, så vi kan få vand til natten. Jeg er da ikke lidt fri for at blive overasket over, de har lukket. Der er lys på toiletterne, men også en hængelås. 146 kilometer til næste tank i Carnarvon.

Det går meget lige ud, og jeg møder kun tre biler. Tanken har i det mindste åbent, og jeg køber to flasker vand, og fylder fire fra hanen. Regner for sjovt på udgifterne til vand. Omkring seks halvliters om dagen til 10 kroner, der er 10800 kroner på et halvt år - for vand!

Finder en rasteplads ved tolvtiden, og tørner ind. Det er en varm nat, og jeg lader et vindue stå åbent.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]