[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

20/3. FEDT - OR NOT!

Jeg har igen sovet dårligt. Rikke fandt mine ørepropper i bilen i går, men der er kommet en ny lejer i vores værelse, og han sover i køjen over mig. Hver gang han vender sig, vågner jeg og har svært ved at sove igen. Tænker ret meget på bilen.

Det regner kraftigt, mens vi spiser morgenmad, men solen skinner, da vi er færdige. Jeg har lavet en fejl, da jeg plottede vores Melbourne kort, så Rikke kommer ikke til det rigtige kunstmuseum. I stedet følges hun med mig til den botaniske have. Hun har ondt i knæet, så jeg parkerer hende i det særdeles veludrustede cafeteria. Ikke at jeg føler mig tryk, jeg er bange for, hun skal til udpumpning, når jeg henter hende.

Haven er flot, men de har kun to planter, af den slags, der interesserer mig. Midt i haven er en meget stor koloni gråhovede flyvende hunde, som er særdeles støjende. De har ét drivhus, som er på 20 kvadratmeter. Inden for døren er et lille område man kan stå på, og se gennem gitteret, og så har de ikke engang noget spændende.

Jeg prøver stadig at finde ud af, hvor det lille træ vi har der hjemme, kommer fra i Australien, så jeg kan se det i naturen. Jeg har muligvis ikke det rigtige navn, så jeg prøver i herbavariumet. Skal have en aftale med en botaniker, og bringe en prøve, blad eller blomst. Man må ikke engang tage det fra stat til stat, så de må nøjes med et foto fra hjemmesiden i morgen mellem ni og et.

Rikke har ikke forædt sig, kun drukket en kop te. Vi følges lidt tilbage til byen, før vi skilles igen. Rikke skal hente fotos efter fire og jeg skal være på værkstedet for at høre dommen før fem.

Billederne er selvfølgelig ikke færdige, så Rikke må vente. CDerne kan vi først få i morgen. På værkstedet har de taget bundkaret af. Da de startede med at tage bundproppen ud, kom der intet olie. Det viser sig, at motoren har været temmelig slidt, da vi købte den. For at undgå støj og røg, har de fyldt fedt på, i stedet for olie. Det er selvfølgeligt ikke kommet så meget rundt i motoren, og det har så slidt endnu mere. Vi er i den grad blevet tørret, noget så grusomt, desværre af én, som er 5.000 kilometer væk. I morgen skal jeg ned og snakke med chefen om, hvad vi kan gøre. Umiddelbart ligner det en ny brugt motor.

Vi mødes i det store Crown-kompleks, hvor vi ser fotos. De er væsentligt bedre, end sidste gang. Moralen er: Brug altid Fuji, aldrig Kodak! Så får vi lidt at spise, sjasker lidt rundt i centret, og går hjem. Rikke koger af raseri mod bilforhandleren i Perth, og jeg kan ikke tænke på andet end; hvad gør vi nu? Umiddelbart svar: Går tidligt i seng.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]