[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

16/5 BILLER TIL I AFTENSMADEN.

Det blev en kold nat i højderne; vi har fem grader, da vi står op. Det er det højeste område af Queensland (Bartle Frere 1622 meter), og det sætter sine spor, når solen går ned. Der er en øredøvende larm af sangfugle, fra før solen står op. Mosekonen brygger ud over søen, og lappedykkerne lader deres sørgmodige kalden høre.

Vi triller ud af skoven, og finder Gillis Range. På vejen ud krydser en bettong skyndsomt vejen. Den er pungdyrenes svar på en hare.

Gillis Range byder på 23 kilometer af en sindssygt snoet landevej, som bringer os seks kilometer ned til dalen. Dagens første stop bliver et orkide-gartneri, og det bliver kort. Det har været et mærkeligt år, og mod forventning er der praktisk taget ingen blomster. Der i mod har han frugter på nogle træer, der ikke skulle være frugter på nu. Vi kan da godt få lov at slippe 100 kroner, og gå ind og se bladene?

Næste stop er også kort. Endnu en krokodillefarm, hvor jeg bare vil ind og se på bælter. De er faldet fra 1000 til 650 kroner, men der er langt til Darwin, så lad os se.

Vi ankommer til Cairns, som er en stor, men flot og afslappet by. Starter på en café, og hygge-shopper så lidt. Vi finder et par Havaianas klip-klappere til os hver.

Turistkontoret hjælper os med at finde en (forhåbentligt) fed snorkning tur i morgen. Vi kommer forbi en tatovør, som kan lave, hvad Rikke vil have. Vi sæter lørdagen af til det. Materialisten sælger mig en pakke søsygepiller. Jeg plejer ikke at blive søsyg, men blev det sidst, og der er ingen grund til at tage chancer. Sidst kunne jeg ikke vente med at komme ud, og efter ti minutter kunne jeg ikke vente med at komme ind!

Vi må også en tur på immigrationskontoret. Vores visum er gyldigt i seks måneder, så skal vi lige en smuttur ud, og så må vi være her et halvt år til. Meningen var, vi skulle være her i seks en halv måned, med en svip tur til Ny Guinea. På grund af al bil-reperationen bliver det ikke rigtigt til noget, både tid og penge.

Så vil vi bare have lov at blive her ti dage over det halve år, uden at rejse ud. Så kan vi bruge den billet-reservation, vi allerede har. Det kan man godt, det koster 1000 kroner per næse for nyt visum. Så gerne vil jeg altså heller ikke! Hvis vi for eksempel havde været en dag på New Zealand kunne vi gratis blive her seks måneder mere. Nu kan vi i øvrigt bruge tre-fire dage på at vente på visumet, big deal!

Vi finder en café, hvor vi kan få frokost, og skrive til Inter Travel at vi gerne vil have rykket billetten. Har selvfølgelig smidt deres adresse væk, den er jo så let. Troede, det var intertravel, men det er inter-travel, men det bliver først opklaret, da vi kommer ind på en internet-café.

Vi dasker lidt rundt, og nyder dagens 32oC og solen. Det er usædvanligt godt vejr for årstiden, det plejer at blæse eller storme. Finder aftensmad, og checker lige, hvor vi skal mødes med båden i morgen tidligt, og hvor vi kan parkere.

Her er stort set kun souvinier-,dykker- og ekskutions shoppe, med enkelte caféer iblandt. Der er en del abo'er, men de er arbejdere, ikke bumser.

Der ligger en campingplads i udkanten af byen, så der triller vi ud. Her er forbløffende mange mennesker, og de er unge. Det er helt klart det store rev, der trækker. Vi nyder solen, til den går ned, og så starter Rikke madlavningen. Vi købte maden hos Woolworths, som kalder sig "The fresh food people". Det lever de virkeligt op til: Da Rikke hælder pastaen op i gryden, vælter der små levende biller rundt på overfladen. Det skal jeg lige have en snak med dem om, ved lejlighed.

Vi sidder i moskitto-røg, til vi er halvskæve, men det hjælper. Det er kun de store, der er et problem. Der står Quantas på halen af dem, de støjer, og kommer lige ind over byen, fra den alt for nære lufthavn. Utroligt, med alt den plads de har. Her kommer også en stor flok flyvende hunde over. Enkelte slår sig ned i træerne omkring os, og balladen starter. Nogle små og bitte små flagermus gør deres bedste for at holde moskitoerne nede.

Vi hygger over en kop kaffe, og går tidligt i seng.

I forbindelse med konkurrencen om høvdingens hat er der kommet svar fra Allan. Han fandt indianernes hjemmeside, og skrev til formanden og spurgte. Han svarede tilbage, at det ganske enkelt hedder: Fjerprydelse eller hovedprydelse. Så er det derfor vi ikke kan komme på tanke om en mere eksotisk betegnelse. Eller kan en indianer tage fejl?

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]