[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

20/5 BUSSER MED FJER.

Efter en lækker morgenmad går jeg ned til Budget Car's kontor for at få et bykort. Hotellet havde ikke, men henviste. Her har de heller ikke, men jeg får lov at se i deres vejviser. Den er god nok, vi var virkelig i hovedstadens centrum i går.

Hotellets tur-bureau er stadigt lukket (burde have åbent nu), så vi må improvisere. Vi går ud af hotellet, og hopper på en vilkårlig bus. Langt de fleste biler ser ud som om, Morten har kørt i dem: Der er meget få hele forruder! Her er heller ikke nogen gamle biler, de ældste er 10 år, før har der vel ikke været biler her.

Kvinden ved siden af mig, og mange andre kvinder vi ser, er tatoveret i ansigtet og på armene. Mønstre i ansigtet og bogstaver på armene. Folk har rimeligt pænt tøj på, mange i virkelig kraftige farver. Bilerne har australske nummerplader, hvor staten bare er PNG. Alle skilte er på engelsk, men det er vel også smart i et land med 800 sprog. Deres frimærker er med den engelske dronning.

Vi kommer gennem utroligt frugtbare forstæder. Deres marker er meget små, og ligger oppe på meget stejle skråninger, helt op til toppen.

Vi hopper af ved et stort marked. Her er en ufattelig mængde tøj, lavet i Australien og Kina. En anden del har billigt køkkengrej og den største del sælger grønsager og frugt.

Ud over de evindelige bitter-nødder er her jordnødder, forskellige bananer, sukkerrør, kastanier, græskar, ingefær, almindelige og søde kartofler, stjernefrugter, kokosnødder, agurker, tomater, majs, løg, appelsiner, kål, citrongræs, chilly og tobak.

Selv om der er så stor arbejdsløshed, virker det som om alle har lidt penge. Vi ser to tiggere, men de er totalt passive, og ser ikke underernærede ud. Deres hunde ser til gengæld elendige ud.

Vi går ind på en Shell-tank for at købe noget at drikke. Her er fire standere, og elleve uniformerede ansatte. Dieselen koster tre kroner, og benzinen fire.

Vi tager bus ti ind til centrum, det er mandag, måske sker der lidt mere. Vi finder et par skumle "Malls", hvor man kan købe radioer, TV, husholdningsmaskiner og lignende. Der er sågar et svensk og et norsk konsulat. Vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvilken brøler man skal begå, for at havne her. Der er mange forretninger som IKKE er her. Der er ikke engang en souvinier-shop!

Vi hopper på nieren, der (som så mange andre busser) er pyntet med friske blade og fjer. Det får mig til at tænke på; jeg har ikke set en eneste fugl eller dyr endnu.

Efter en stor rundtur gennem nogle forstæder, skifter vi til tieren, og kommer hjem. Rejsebureauet er stadigt lukket. Vi spørger i receptionen; hvor finder vi en bus, der går langt ud af byen? Det skal vi endelig ikke, det er for farligt! Øv!

Mens Rikke tager et velfortjent bad, ringer telefonen. Det er rejse-manden. Han var på toilettet, men er nu tilbage på kontoret. Vi går ned til ham, og ender med at købe en skræddersyet tur til 800 kroner. Pokkers dyrt, men der er ikke mange alternativer, og det lyder spændende.

Vi får brat en pizza op, og flyder foran flimmeren, resten af aftenen. Nætterne er også varme, ikke under 25oC.

 

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]