[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

8/6  BIST DU EIN BERLINER ?

Rikke sparker mig ud af sengen, lidt over syv. En af de små ting der sker i livet, som man kan bruge resten af det til at tænke over.

Vi kører ud til Geikie National Park, som skulle være noget helt fantastisk. Den er ikke så stor, og man må kun gå på en kort strækning af den ene bred. Her skulle være en tæt vegitation, og nogle unikke dyr.

Da vi kommer ud til parkeringspladsen holder der adskillige store busser, nogle mindre og en flok 4WDer. Det viser sig, man kan komme op af flodeni båd. Lige nu er det bare en sø, men når vandstanden stiger 17 meter i regntiden, er det en flod.

Vi går langs bredden, i noget jeg ikke vil beskrive som tæt vegetation. De eneste steder, der er det, er amerikanske vilde passionsfrugt-slyngplanter. Rikke spotter en ferskvandskrokodille lige neden for bredden, ellers ser vi kun fluer. Dem er der til gengæld mange af, og de kravler ind i øre, øjne, næse og mund.

Da vi kommer tilbage til billetsalget, viser det sig, der er fem timer til næste båd. Det tænker vi over et splitsekund, og driver så af. Vi skal til Derby, hvor vi kommer efter fire timer. Vi ser først jettyen, hvor det er højvande. I marts er tidevandsforskellen 12 meter, verdens næst største (størst i Bay of Fondy, Canada: 14,5 meter).

Rikke er sulten, og før hun æder mig, finder vi en snask. Så prøver vi at finde den botaniske have. Ikke alene er den på størrelse med en villahave, den er også lukket i weekenden. Turistkontoret hjælper os med tidevandstiderne, noget af en tabel.

Så prøver vi The Prison Tree (igen). Det er et enormt boab træ, som også er hult. Man regner med, det er over 1000 år, men det er jo svært at sige, når det er hult. Det er 14 meter i omkreds, og ser ud til at trives fint, på trods af alle de bogstaver, der er skåret i barken.

Vi checker lige jettyen igen, vandet er halvvejs. Når det er helt nede, er det mørkt. Må tidligt op, og se det i morgen.

Byens campingpladsen ser fin ud. Vi er her uvant tidligt, har kun kørt 350 kilometer i dag. Føles næsten som en halv arbejdsdag. Jeg vasker tøj, og nusser lidt med mine frø og souviniers. Vi får naboer, som viser sig at være danske. Det er nogle rigtigt søde unge mennesker fra midtsjælland, som turnerer rundt i fjernøsten, Australien-New Zealand, Fiji, USA og en del andre steder.

Vi sidder og hygge snakker i temmelig mange timer, til vi er rigtigt godt sultne. Pigerne er pudsigt nok til pizza, men den går ikke. De vil jo ikke tage bussen i morgen, vel. Vi spiser sammen, og snakker til sent, i forhold til, vi skal op klokken syv. En tysker kommer forbi og i en meget lang sætning fanger jeg noget med ild. De andre fatter over hovedet ikke, hvad han fabler om. Da han afleverer lighteren undskylder han, troede vi alle var tyskere. Han når at slippe, før vi er kommet os over chokket!

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]