[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

24/6  PINK SLIP.

Vi vågner til et tykt lag rim på græs, skraldespande og biler. Bilen vil næsten ikke starte, men får den i gang. Så kører vi en lang tur ud på landet for at oplade batteriet lidt.

Tilbage i byen finder vi en mekaniker, der kan lave et "syn" af bilen. Det hedder vist "pink slip" eller "Safty Inspection Report" og koster 130 kroner. Så ved både vi, og dem der køber bilen, hvad der er galt. Med mindre det er rigtig galt, selvfølgelig!

Mens vi venter, sætter vi os først ind på en café. Bagefter går vi på biblioteket for at se vores nyeste fotos, som er lagt på i nat.

Mekanikeren har fundet lidt slør i rattet, som koster 1000 kroner at udbedre. Den må blive den nye ejer. Den ene forlygte er også revnet (det var den da vi købte bilen), så den skal også skiftes. Ellers er bilen perfekt. Får et par tip om, hvem der måske vil købe den, og hvem vi absolut ikke må sælge til.

Desværre er der ikke den store interesse, de vil enten ikke købe, eller også tilbyder de 3-5.000$, hvilket jo er lidt mindre end de 18.500$ vi har ofret. Vi prøver en anden by. Ud gennem de vinter-braklagte marker. Mange af træerne har smidt bladene, og solen står lavt, selv midt på dagen.

Prøver at sælge bilen i Wellington, men de er heller ikke interesseret. Kommer til Orange, som er en 30.000 indbyggers by. Et par brugtvognsforhandlere er ikke interesseret, en tredje vil give 4.500$.

Finder en café, hvor vi kan få varmen, og trøstespise lidt. Efter at have fået varmen, kører vi til Bathurst gennem store opdyrkede bakker. Prøver nogle forhandlere, men ingen interesse, der er jo rust i den. Samme resultat i andre af de mindre byer.

Vi opgiver, og kører til Sydney, hvor der må være et back-packer-marked for biler som vores. Vi har været i byer med under 300 indbyggere, og fem campingpladser. I Sydney er der tre, henholdsvis 13, 16 og 17 kilometer fra centrum. Vi bruger et par timer på at finde den ene, og så er kontoret lukket, og bommen nede. Der dukker en bil op, før jeg når at køre gennem bommen, de var bare på patrulje.

Klokken er ni, og vi er godt kolde. Vi kan lige holde otte grader i bilen, men det trækker voldsomt. Kører med fleece- og regnjakker på, samt en sovepose over benene. Rikke laver lidt spejlæg, bacon, tomater og champions til sandwich, mens jeg sidder inde i bilen og skriver, med varmeblæseren kørende.

Efter maden planlæger vi lidt, snupper et langt varmt bad, og tørner ind. I morgen må vi finde en ualmindelig blåøjet og gennemført naiv back-packer, som altid har drømt om at eje Australiens sejeste og ultimative off-road-camper (og har farmands Visa-kort med).

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]