[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ *Slut for denne gang* ]

18/7  HJEMKOMST.

Starter flyvningen med at se Monsters Inc., og sover så de næste syv timer. Vi slår en stor bue nordover, og er helt oppe og se midnatssolen.

Morgenmad, lidt mere flimmer, og så lander vi i London. Det kunne have været rart at hoppe af, da vi passerede København ved tretiden, og sparer 13 timer. Ikke desto mindre føles disse to store flyvninger på ni og tolv timer ikke så lange. Jeg er glad for, vi delte flyvningen over i Hong Kong, ellers er det virkelig en dræber.

Vi starter med at finde et brusebad. Det koster 25 kroner uden håndklæde, 37 med. De tager bare ikke MasterCard. Så må vi veksle Hong Kong pund. Vi har giver 250 kroner for de 200 vi har tilbage, vi får 12 engelske pund, svarende til 100 danske kroner. Minus 38 i vekselgebyr selvfølgelig. Det er ikke os der tjener på dette!

Tilbage til badet og betale til en ualmindelig sur kælling. Så ind til en café, og bruge de sidste pund på kaffe og sandwich. De smager i det mindste godt. Så skal vi bare lige have et par timer til at gå. Kigger lidt på shoppene, de har helt fornuftige priser - hvis det var i kroner!

Vi kommer lidt sendt ombord på maskinen, og forsinkes yderligere af, en medarbejder har opdaget en bremse-hydraulik-utæthed. Vi får lige skiftet lidt småting. I mens får vi nogle danske aviser, og så går tiden med at op-date os selv. Det er agurketid, så der sker ikke meget. To svaner er blevet tævet ihjel, en hund er død af hedeslag i en bil. Som dansker er det modbydeligt at tænke på, men når man lige kommer ude fra den store grumme verden, er det navlepilleri.

Efter halvanden time må kaptajnen beklage; de kan ikke lave utætheden, vi bliver nødt til at få en anden maskine fra hangaren. Det er da heldigt vi flyver med British Airways, der har hjemme her i Heathrow. Aviserne og vores tålmodighed er ved at være lidt tyndslidt, og det hjælper ikke, da kaptajnen meddeler, vi måske kan overtage en anden maskine, der skulle have fløjet et andet sted hen, men det tager mindst ti minutter før vi slipper ud af dette vrag. Så skal de lige huske kufferterne, maden og brandstof nok!

Der er utrolig lille forståelse for, vi skal blive siddende. Det grænser til anarki og mytteri. Endeligt går vi over i det andet fly, og efter en mindre evighed triller vi ud af banen, "kun" to timer og fyrre minutter forsinket. Af en eller anden uforklarlig årsag lander vi kun fem kvarter for sent.

Ikke fri for at være en anelse benovet, bliver vi modtaget af 19 begejstrede mennesker. Massere af knus og kys, og så triller Morten os hjem. Hopper ud af bilen foran Café C, og bliver budt velkommen af de tre, der sidder foran. En tjener fra Vagabondos stikker hovedet ud på første sal, og byder også velkommen. Møder Lennart og Arne i porten, de fortæller, der sidder mennesker i baren og venter på os. Man er ikke fri for at føle sig velkommen.

Vores hjem ser ud til at have klaret sig fint under Bjørns opsyn, og mine knolde har også haft et godt liv hos Lene. Det er nu slet ikke så dårligt at være hjemme, men hverdagens trommerum er jo heller ikke begyndt.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ *Slut for denne gang* ]