[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

2/1. IN THE AIR TONIGHT

Efter en noget søvnløs nat, bliver vi vækket til lækker morgenmad og en god komedie på flimmeren.

Lander i 20 graders varme klokken 14, og tage en bus til centrum. Palmer og andre tropiske planter flankerer vejen.

Der er mange byggerier på vejen ind; op til 50 etager og alle med bambus stilladser! Langt de fleste færdige huse er rædselsfulde beton klodser, boliger og industri i en lemfældig blanding. Enorme havneområder med store kraner og bjerge af containere.

Efter at have gået i fem minutter, finder vi det område vi vil bo i, og en lille sød dame spørger, om vi vil bo hos hende. Hun fører os rundt om hjørnet, ind i en bygning, op på 10. sal og rundt om mange hjørner.

Rent værelse med eget badekar og WC for kun 250 kroner i døgnet. Det er vist egentlig ret rimeligt efter Hong Kong forhold. Nogle af de hoteller vi kunne finde på kortet tog 5-15.000 kroner! Vi er nok sluppet billigt. Senere finder vi ud af hvorfor.

Rikke er sulten, så vi finder ned i byen. Vi er meget nær centrum af Kowloon, og forretningerne bugner med foto, mobiltelefoner, smykker, tøj (også de rigtigt dyre mærker, men i børnestørrelser), souvienere og restauranter.

Vi får en lækker gang majskolbe, kyllingevinger og en grønsagsrulle (OK, vi var på KFC) til kun 60 kroner for to. Massere af neonskilte er tændt, da vi vender tilbage til det proppede fortov. Det er let at fotografere; jeg rager godt og vel et hoved op over de fleste. Vi kigger lidt på deres tøj; det ser ikke pænt ud, og sidder endnu dårligere!

Kigger lidt efter en GPS'er. Jeg var lidt ryster over, der kun var én model i Roskilde, og bliver ikke mindre rystet over, det er den samme de tilbyder mig her! Kan spare 25-35%, men det er alt.

Vi er godt trætte, og klokken 19.30 er vi tilbage på værelset. Så er det, vi finder ud af, hvorfor det er så billigt: Da vi har badet kommer to pakistanske mænd ind, og siger vi skal forlade deres værelse. De har en nydelig kvittering magen til vores. Nu er pakistanske mænd da heldig vis gentlemen (og deres bagage var her i øvrigt ikke), så de smutter igen.

Telefonen ringer, og en eller anden siger lyde i den anden ende. Vi er begge sikre på, det var en morgenvækning, indtil vi ser klokken kun er halv et! Jeg læser mere Lonely Planet, og døser så hen. Gid fanden havde jet-lag'en!

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]