[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

7/2. THE OLD TIMERS MINE

 Efter en strålende nattesøvn, vågner vi op til en tom campereplads. Vi udnytter straks chancen for lidt uforstyrret tøjvask. Mens Rikke hygger sig med det, finder jeg plads-fatter, og spørger om vi kan drikke vandhanevandet, og om vi kan komme tilbage senere, for at tage et bad. Han forstår mig ikke helt, men fortæller mig, at check-ud tid er klokken ti. Nu er klokken halv tolv, så jeg lister bare af.

Vi får pakket bilen, hængt vasketøj op over soveposerne og snige ubemærket ud. Inde i "byen" går vi ind i den første og bedste shop, for at se, hvad det er for nogle sten de graver ud her. Manden bag skranken er mere end villig til at fortælle os alt om opaler (man skulle næsten tro, han regnede ned at sælge noget). De ligger i tynde lag i limstenene. Det er 150 millioner år gamle koralrev. De fås i forskellige farver fra mælkehvide til sorte. De minder mest om perlemor, med reflekterende lag i gennemsigtig sten. Jo større reflekterende flager, jo større gennemsigtighed, jo flottere farver jo dyrere.

De kan skæres i tynde skiver, og sættes på en tynd skive sten. De kan også skæres endnu tyndere lag som sættes mellem en skive sten og en skive glas. Et poleret stykke på størrelse med en negl kan variere i pris fra 50 til 50.000 kroner. Vi siger; tak for kigget og informationen.

Lige overfor ligger et supermarked, som har ting vi vil købe. Så går vi ud af "hovedgaden" for at finde et museum. Vi kommer til en stor parkeringsplads, hvor en 1000 Års Falk er nødlandet. Meget autentisk, det er nok den fra filmen. På en dør, der sidder på klippen står: Do Enter, og det gør vi. Vi kommer ind i en flot hule. Væggene er beige med rosa og hvide linier og pletter. Store diske med opalsmykker, og anden ikke-salg udstilling.

En flink dame spørger, om hun kan hjælpe. Jeg siger nej tak, vi misbruger bare din gæstfrihed, og kigger os omkring. Det er bare helt i orden. Hun spørger hvor vi kommer fra, og hvad vi har set. Rikke nævner den Thorny Devil vi så, og damen bliver rigtig begejstret. Hun har ikke selv set en i de 30 år hun har levet i Australien, men ville meget gerne. Så fortæller hun lidt om, hvad vi ellers kan se i byen, og om en flot rute uden om byen.

Vi støver rundt i byen, og det vi tidligere har "manglet" af back-packere er her. Mange hoteller med enten små back-packer tour-busser eller store luksus busser. Det er overskyet i dag, men temperaturen får alligevel sneget sig op på 30oC.

Vi finder Old Timers Mine, som er en rigtig mine, der blev startet i 1930. De første opaler blev fundet her i '20'erne. Ind til 1956 var alt med håndkraft; hakke og spande, hånddrevne spil til at trække det udhakkede op med. Det hele lyder som noget fra år 16-1700.

Hist og her sidder opaler, som ikke er blevet udhakket. Nogle er fosiliseret muslinger, andre bare flotte.

De har hakket en tunnel over til et grotte hus, som var i brug, til museet åbnede i 1980. Ligner et almindeligt arbejder hus med små rum, væggene og loftet er bare specielt. Flot håndudhakket limsten med striber af gipskrystaller her og der.

Der er et lille museum, som viser lidt om livet i byen gennem tiderne. Vi har haft hulen for os selv, men møder en dansk familie i udgangen.

Vi finder et pizzeria, og deler én, før vi tager på opdagelse i omegnen. Først ud af Oodnadatta vejen, og så ud til The Dog Fence, som skal holde dingoerne ude. Spørger senere på en tank, hvilken side dingoerne er, og hun svarer leende: Begge. Hegnet var indtil for nogle år siden godt 9.300 kilometer langt, nu er det nede på godt 5.000.

To, næsten identiske bjerge hedder i følge abo'erne; den hvide og den brune dingo. Jeg syntes kun farverne ligner.

Så kommer vi ind i en spændende område, med taffelbjerge i alle farver fra hvidt til mørkerødt. Her er blevet optaget nogle film, såsom Priscille, queen of the desert, Ground zerro og Mad Max, beyond the thunderdome.

Vi nyder de fantastiske udsigter i det meget golde landskab. Finder nogle rigtige flotte sten. Nogle er næsten sorte, og meget glatte. Andre ligner mini terresso. En flok hvie kakkaduer flyver skrigende over vores hoveder, og en luksus turistbus kommer truende nærmere.

Vi kommer ud på 87'eren, og drejer op mod Alice Springs. Et stykke af vejen er tidligere på dagen blevet ramt af en mindre regnvejr, og jorden er våd, en hel ny oplevelse.

Nogle smukke fugle, som umiddelbart lignede små falke, viser sig ved nærmere eftersyn af være store svaler (tror jeg nok), de er sorte, hvide og brune. Vi ser rigtigt mange store falke eller glenter langs vejen. Et par ørne dukker også op, ellers er det kun meget små småfugle, der vimser rundt i rabatten.

Pludselig dukker der en dingo op. Den krydser noncelant vejen foran os, og forsvinder så, i de lave buske på den anden side. Måske ér det på denne side de er?

Vi når Marla, som egentlig bare er et meget stort road-house med camper område, politistation og et par andre faciliteter. I alt 150 indbyggere, hovedsageligt beskæftiget med at betjene de forbikørende. Lige nu er der næsten ingen turister, men motelafdelingens små kabiner er fyldt med det store vejarbejder teams folk.

Vi tanker, og hører på et bad; 20 kroner. Wow, så vi må have det. Damen smiler og siger vi ikke behøver en nøgle, det er inde på camper området. Hun tager ikke penge for det. Så går vi ind i restauranten, og får wienersnitsel og T-bone steak. Sidder og skriver og læser bag efter, indtil personalet kommer provokerende tæt på med rengøringen.

Om bag komplekset for at bade. Rigtige flotte toilet- og badeforhold. Den øverste halve meter af væggene er udskiftet med net, vi er i den varme del af landet.

En lille gekko er kommet ind i lysstofamaturet over mig. Den er i hvert fald ikke død af sult!

Så lister vi ud af området, og triller nordpå igen. Det er sort nat; overskyet, så ikke engang stjernerne lyser op. Ser kun nogle enkelte mus og store insekter samt en lille gekko krydse vejen. Et sted ligger en hugorm, jeg når ikke at se, om den er ramt eller ej.

Vi kører ind på den første rasteplads, som kom efter kun 60 kilometer. Der står et enkelt telt på pladsen, vi er virkelig kommet ind i turistzonen.

Rikke læser om det vi skal se de næste dage mens jeg og skriver og regner: Vi gav 35.000 for bilen, og yderligere 4.400 for indregistrering, forsikring og alarm. Vi har købt for små 3.000 campinggrej og lignende samt 4.200 for nye dæk. I alt står vores mobile hjem i 46.600 kroner. Før vi tog herned indskærpede Rikke mig gentagne gange, at jeg IKKE ville få lov at tage bilen med hjem. Hun er faktisk den eneste, der gentagne gange har snakket om at gøre det, mens vi har været her.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]