[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

13/2. KARTOFFEBÅDE

Er temmelig tidligt oppe, så vi efter morgenmaden kan tage ind og hente fotos, og så tage ud til statens største krybdyrsamling. Fotoene kostede "kun" 880 kroner for to aftryk af seks film plus foto-CD og nye film.

Går over til terrariet, men pigen i indgangen fraråde os at gå ind nu, de har lukket en del af i formiddag, da de støber. Jeg er ikke tændt på ideen, krybdyr skal ses om morgenen.

Tilbage til bilen for at se fotos. Desværre er de ikke så skarpe, som de kan blive. Laboratoriet har sløset, men ikke nok til at jeg tror jeg får noget ud af at klage. Rikke for sorteret, og det bliver en tung pakke til hendes mor.

Over til en anden tre-timers parkeringsplads, og ind til Subway efter lidt mad og kaffe. På posthuset får vi sent pakken til Lene. Urmageren har målt på Rikkes ur batteri, det er i orden, så det er uret det er galt med. Garantien dækker stadig, når vi kommer hjem.

Så går jagten ind på en internatserver, hvor vi kan få lov at ligge fotoerne, så Jesper kan hente dem. Finder en internatcafé, men de har ikke en server (?). Et computerfirma mener de kan, kom om en time.

Tilbage til gågaden, hvor vi finder lidt brandstof: Fed karamel/banankage med tyk chokoladehøvl, samt friturestegte katoffelbåde med chilly- og cremefraiche dip

.Tilbage til computerkontoret, hvor de har lagt det på serveren, og nu gerne vil have 135 kroner. Det får de, det var nok bare billigt sidste gang.

Ind til centrum igen, Rikke har spottet en tattooshop. Fyren mener bare ikke, det er en succes, at tatovere dér, hvor Rikke vil have det. Lettere skuffet bliver hun slæbt ud af shoppen, og ind i et supermarked, for at finde aftensmad.

Så kører vi ud til byens Desert Park, om hvilken Sir David Attenborough har udtalt: There is no museum or wildlifepark in the world that could match it!, så mon ikke det er et besøg værd? De anbefaler mindst tre timer, og lukker om to. Der er mange aktiviteter i løbet af dagen, så det bliver i morgen.

Vi har ledt i tre stater efter et lille klapbord, og kun fundet store. Jeg får en ide, og vi finder en trælast. Flink fyr finder, og skærer, hvad jeg behøver, og vil ikke engang have penge. Her burde vi handle lidt mere!

Hjem på pladsen og snedkerere. Det bliver til et lavt kaffebord, og et passende højt spisebord. Alt lavet af en plade, en pind og så bilen. Så er Rikke det, vi kalder en "happy camper", en cliche vi ofte bruger (da vi første nat kom på pladsen, midt om natten, blev det til "heavy camper", da jeg skruede godt to tons Toyota ind mellem teltene). Imens laver Rikke cafe latté med vanille smag. Vi hygger i skyggens 40oC, og tager et slag kort. Rikke vinder retten til tøjvasken. Jeg tror hun snød, men lader som ingen ting.

Jeg har snart farve og lugt som en abo, så jeg snupper et bad, mens Rikke hygger med lidt tøjvask. Aftensmaden er middelhavsinspireret og rigtig lækker. Den efterfølges af is og kaffe.

Som sagt er det en vældig hyggelig campingplads. Her er ingen børn, og vores naboer er stille unge mennesker. Til den ene side har vi to formodede israelere og til den anden; et australsk/fransk par. Talte lidt med australieren i går, og nu har han lige været ovre for at få gode råd?! Der er næsten altid én af vores naboer, der hører stille og god musik, til maden hørte vi Simon & Garfunkle, Brigde Over Trubled Water. Hvis de hører radio, finder de samme kanal!

Pladsen er også lækker fordi; her er ingen fluer og små sorte myrer. Faciliteterne er pæne, og vi har dem næsten for os selv.

Over for os er en stribe hytter. De hedder Ascot, Hilton, Winsor og så videre.

Vi går tidligt i seng, vi skal opleve en masse i Desert Park'en i morgen, fra halv ni.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]