[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

19/2. CLARE

Står tidligt op, så jeg kan få sat kilometertælleren rigtigt. Hele speedometret sidder kun med to let tilgængelige skruer, men man skal huske, at tage batteriet fra (amperemeteret), løsne speedometerkablet i motorrummet, bolte rateholderen af, så rattet kan sænkes, fjerne diverse ledninger og kabel fra bagsiden af speedometer modulet. Så er det bare at skrue ti skruer ud, og så trylle lidt, fjerne en split, og man har talrullerne på akslen. En fjederring fjernes, og talrullerne er lige til at tage af, rense og justere.

Jeg når at samlet det hele før Rikke vågner, og mens hun bader, kigger jeg lige på varmeapparatets ventil. Bypasser ventilen, og opdager at rørene er totalt tæret og smuldrer mellem mine fingre. Da jeg åbner kølere for at efterfylde, pisser den grønne kølervæske ud et sted, jeg slet ikke har pillet.

Jeg står for en gang skyld ikke i en flok små sorte myrer - de er kæmpe store. Da jeg har fået trampet på tilstrækkeligt mange, angriber de. Flygter, og står langt derfra. De små sataner har sat duftspor på mig, så når de vejrer mig på halvanden meters afstand, piler de hen og sætter kæberne i mig.

Får Rikke til at hjælpe med at skubbe bilen langt væk, så jeg kun skal bekymre mig om bilen - og fluerne og de mikro små knoter.

Bruger hjulnøglen til at få den store hule boldt ud. Der skulle have været en slangestuds på den, men den er nærmest pulver. Krise! Gider ikke snakke med en ophugger, det han har er garanteret lige så råddent.

Rikke spørger i receptionen, hvor den nærmeste Toyota forhandler er. To-tre kilometer, så jeg traver af. Spørger forsigtigt på de ting jeg skal bruge: 1100 kroner. Og så er jeg ikke sikker på, hvornår varmeapparatet punkterer. Plan B; to massive bolte. Det har de ikke, men jeg kan prøve et værksted, lidt nede af gaden. Det har de ikke, men jeg kan prøve et byggemarked, lidt nede af gaden, og hen om hjørnet. Det har de ikke, men jeg kan prøve en isenkræmmer, lige nede i hovedgaden.

Finder nogle radiatorstumper og pakkegarn til i alt 20 kroner. En Taxa tilbage til 25, og så på hovedet ned i motorrummet. Propper hullerne til, og forbinder varmeapparatet - med sig selv. Det ser så rodet ud med løse ender i et motorrum. Vi har faktisk været rigtig heldige, at de ikke er røget på et af vaskebrat-vejene, langt fra alt.

Mens jeg har været væk, har Rikke fundet et flot, gult kraveleguan-agtig kræ, som øjensynligt og målbevidst terroriserer pladsen med sit blotte udseende.

Sniger ud af pladsen klokken tolv, og ned til byen for at få en velfortjent kop kaffe, og handle lidt. Kunne godt have brugt et bad, men ikke til 75 kroner. Motoren når at blive driftsvarm, og det ser ud til den holder tæt. Nu har vi (stadig) ikke et varmeapparat, men en fyr jeg snakkede med i morges sagde, det ikke er koldt om natten på Tasmanien, hvor han lige kommer fra.

Vi har, mod forventning (?), ikke fået en SMS eller e-mail fra den søde bankdame om, hun har videresendt vores plastikkort. De skulle (lige som de andre) komme efter en uge, og nu er der gået to. I dag er hun desværre syg, vi kan prøve i morgen.

Vi kører mod Adelaide af hovedvejen. Man må køre 110, men jeg foretrækker 80, så jeg kan se omgivelserne. Det passer ikke de bagvedkørende; vejen er tosporet, og bugter sig en del gennem bakkerne.

Der vises af til en Turist Rute 23, så hvorfor ikke prøve. Vi har kørt mellem havet og Flinders Range, som vi nu kører direkte mod. Vejen er (næsten) tosporet, og begynder at bugte sig i de første bakker. Så når vi til et vildt bugtet pas, der går på tværs af bjergkammen.

Den ene fantastiske udsigt efter den anden. Store hvidstammede eukalyptustræer, græstræer, flotte blomster og højt gult græs. Nogle hårnålesving er anbefalet til 35 kilometer i timen, og det er ikke dumt.

Efter ti kilometer når vi ud på den anden side, og landskabet ændrer sig totalt igen. Store kornmarker på enorme bakker. Får hist og her, og gårde, der ligger skjult i mellem bakkerne. Alle gårde er lavet af galvaniseret bølgeblik. Det bliver brugt til alt fra kornsiloer, lader, beboelseshustag, hegn og i øvrigt også bardiske.

Landskabet flader lidt ud, og vi kommer til Laura. Rigtig lille hyggelig by. Meget store træer midt på vejen, og små forretninger, der får en til at tænke på en filmkulisse eller et museum.

Landskabet ændrer sig igen. Nu består det næsten udelukkende af vinmarker, der er fantastisk flotte, med deres mørkegrønne løv. Flere små idylliske byer dukker op, og så forsvinder vinen til fordel for kornmarker og en masse sortbrogede køer.

Vi standser i Clare dalen, hvor Clare by byder på mange søde specialforretninger. Vi nøjes med lidt at drikke, og triller så videre i heden. Sommeren er virkelig kommet til syden; det er over 40oC i skyggen, og vinden føles som en løbsk føntørrer. Kan ikke have fodspjællene åbne, er bange for at få brandvabler på tæerne.

Vi når Adelaide lige før solen går ned. Finder ud af, der er campingpladser fra 50 til 150 kroner. Byen starter 35 kilometer fra centrum, men godt en million mennesker fylder jo.

Vi vælger den billigste plads, men har et helvede med at finde den. Vi har ikke et kort, hvor gaden er på. Må spørge på to tanke, før vi finder den. Kontoret har lukket, ring på 8216 2891. To telefonbokse lige ved siden af. Den ene er optaget, den anden vil ikke tage penge. Jeg snakker lidt fornuft med den, og den gylper nogle mønter op. Så kommer Rikke igennem, men bliver gentagede gange afbrudt.

Damen i den anden boks tilbyder, at Rikke må låne den. Den nægter også at tage penge, og er ikke til at tale til fornuft. Den vældig søde dame tilbyder at låne os hendes telekort. Så er der hul igennem. Manden spørger, om det er os, der kører i Red Dog? De er lige kørt ind på pladsen.

Ældre hyggeligt ægtepar, som er utroligt søde. Vi tager to nætter foreløbigt, og jeg haster i bad, mens Rikke tryller i køkkenet (som er et stykke affaldstræ bag bilen).

Der er propper til alle vaskene på toilettet, et virkeligt særsyn. Pladsfatter har simpelthen klipper runde stykker ud af en bilslange. Mangler der en, klipper han en ny. Genialt!

Alt fra bordpladen, til det vand, der ikke er på køl, er godt 40 grader varmt. Ubehageligt at vaske fingre i, men det koger hurtigt. Metallet inde i bilen er for varmt at røre ved, i løbet af dagen.

I morgen skal vi ned og hente vores plastikkort i banken, vinde i lotto og møde julemanden. Bagefter går vi nok i botanisk have og måske zoo.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]