[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

11/3. MØGBONDEN .    

Det blev lidt koldt i nat, men Rikke har lært at tage alt sit tøj på, når vi går i seng, så det går fint. Vi kører først ned til Oatland, som skulle være en rigtig lille hyggelig by. Den virker bare totalt uddød, så efter morgenkaffen driver vi videre.

Den overhyggelige by Ross, spøger stadig lidt i hukommelsen. Vi må tilbage i solskin. Vi finder en omvej på 60 kilometers ensporet grusvej. Den går gennem kvægfoldene, og vi får hilst på et par bønner. Jeg ser en echidnas, standser bilen, og går tilbage. Når næsten at sætte mig, før den graver sig lidt ned. Jeg har god tid, og sætter mig forsigtigt tilrette. Den begynder så småt at titte frem, da møgbonden kommer kørende med sin hund. Han standser selvfølgelig, for lige at se, hvad jeg laver. Samtidig graver echidnas'en rigtigt godt ned, og dér bliver den, den næste halve time. Jeg mister tålmodigheden, også fordi jeg ved, at den sandsynligvis når at dykke ned mens kameraet stiller skarpt. Jeg prøver at vippe den op, men den sidder helt fast i jorden.

Vi triller vider gennem det relativt flade landskab, der udelukkende består af gyldne afsvedne græsmarker med får og køer. Vi er virkeligt "out-back", de enkelte gårde, vi passerer, ligger bag en lille bakke eller skov. Det er kun de uendelige pigtrådshegn med træstolper, der vidner om mennesker.

Vi kommer ind i Ross fra en lille baggrusvej, og finder broen først. Den er stadig flot, men som resten af byen, var den alligevel mere fascinerende i tusmørket. Vi følger floden lidt, og kommer til resterne af kvindefængslet, og den bagved liggende kirke. Den har nogle fantastisk flotte glasmosaikker, som vi i dag kan komme ind og se.

Vi går en tur gennem hovedstrøjet, og ender mærkværdigvis på en café. Så kigger vi lidt i en gave- og antikbutik, der har nogle rigtigt flotte "antikke" hunde sofaer. Naboen er en "skrammel købes- antik sælges" lade, hvor indehaveren kender to Poul Jensen'er. Finder heller ikke rigtigt noget her, så vi køber ikke så meget.

Tværs over nogle flere kvægfolde af små markveje, og vi kommer til Bothwell, som er berømt for sine 40 fredede huse. Der er et par flotte gamle huse, men det største udbytte får vi fra tanken og købmanden.

Vi kører gennem Hollow Tree, som bare er tre-fire gårde, der ligger lidt tæt på hinanden. Når vi ind i mellem kører på en lille strækning asfalt, kommer der snedriver på tværs af vejen. Den stærke vind, og de modne tidsler giver en fantastisk illusion.

Landskabet bliver mere kuperet, som vi kommer sydpå. Nede i en dal under os, ligger en helt rød sø. Der er en eller anden vandplante, men de seks halvanden tons sorte tyre virker ikke indladende, så jeg får ikke lige artsbestemt.

I Ellendale ser vi indgangen til Old MacDonalds Farm.

På en af de andre gårde er en sortbroget ko ved at kælve, lige ud til vejen. Vi standser, så Rikke kan se det, men bonden kommer og jager koen op, og ned seks ben og et hoved i hver ende, bliver den drevet hjem mod gården.

Vi finder ud til Mount Field National Park, hvor der er smukke gåture og lidt vandfald. Vi er rimeligt tidligt fremme, så jeg laver bagsædet færdigt, og for tests skyld, sætter jeg vores skygge/regn-prssening op. Vi har købt den for et stykke tid siden men ikke haft tid eller brug for den. Mens jeg improviserer med snore og elastikker, begynder det helt uventet at dryppe. Da halvtaget er færdigt, begynder det at regne rigtigt. En totalt mærkelig fornemmelse af timing skylder ind over mig, skræmmende!

I morgen skal vi trave et par små ture, og vi skal også finde ud af, om vi skal krydse floden Styx, som ligger lige i nærheden.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]