[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

27/4. DRONNINGER OG KONGER

Klokken syv kommer der nogle håndværkere, som begynder at grave huller med en maskine få meter fra os. Vi tager det som en hint om at stå op.

Vi kører direkte ind til centrum og ned i et parkeringshus med to meter til loftet. Der er flere millimeter til sprinklerne. Vi holder lige mellem de steder, vi skal se i centrum.

Første stop er klokketårnet til rådhuset, som skulle give en god udsigt over byen, men de åbner først klokken ti, der er en time til. Så er der tid til morgenkaffe, inden museet åbner halv ti.

Byens museum er en god blanding af alt. Maskiner, dyr, abo-kunst, dinosaurer og geologi. De har en hel afdeling med udryddede og udrydningstruede dyr i Queensland. Der er røget en parakit, der er 65 vombater med hår på næsen tilbage, de har fundet en mary-mus i løbet af100 år, og sådan bliver de ved med mange dyr. Så ser vi havdyrene og et par dino'er.

Vi søger forgæves efter et insekt- og sommerfuglehus. Det viser sig, at det er nedlagt. Tilbage til tårnet, som er en noget speciel oplevelse. En dame viser modvilligt over til billetautomaten. En tier per næse og så med elevatoren op til tredje. Hen ad en gang og så vente på en italiener, der har haft mange op- og nedture i livet. Lige nu er han elevatordreng her. Han siger en masse mere eller mindre uforståeligt på turen op.

Udsigten er rundt til de nærmeste højhuse, og man kan lige skimte vandet mellem to. På vej ned standser han og forklarer et eller andet om klokke- og urværkerne (som er elektriske). Han fortæller også stolt, at elevatoren er 72 år gammel.

Vi skulle også have været ud til et stort mall, men her er rigeligt med shoppingmuligheder i Queens Street. Gadenavnene er ret logiske: Dronninger den ene vej, og konger den anden. Jesper finder sig en afløser for sin dykkertaske. Den gamle går op i alle sømme, selv om der kun er 25 kilo i.

Det virker som en behagelig by. Den er stor, og alle forretningerne er her, men der er ikke stress og jag. Mange går i shorts og klip-klapper, det virker som én stor sommerby.

Vi spiser frokost og kører ud af centrum og direkte til botaniskhave og planetariet. Jeg gider ikke planetariet, og da de andre har kigget lidt, gider de heller ikke.

Den botaniske have er ramme om to bryllupper med harpemusik og sækkepibe. Her er et kaktushus, en tørlands-zone, tropisk hus og - områder, japansk have, bonzai-hus og en masse andet. Desværre er det ikke den høje standart som Københavns. Parken lukker klokken fem, men vi møder ham, der lukker bonzai-huset klokken tre. Vi maser målbevist rundt om skyggehuset og ser gennem nettet. Der er ikke særligt tæt beplantet udenom.

Vi har set det meste spændende i Brisbane og kører ud. Vi laver lige en ekstra loop, men så er vi på den rigtige vej. Længere nordpå og mod Glasshouse mountains og Beerwah, hvor Australian Zoo ligger.

Vi standser ved en Coles og køber ind til grillen. Deres parkeringsplads har kun 195 centimeter til loftet, så vi holder på en græsplæne ved siden af.

Den første campingplads, som vi finder, gider ikke passe kontoret, så vi tager den næste. Kommer til at køre ned af vejen før og laver en elegant U-vending på en ananasmark. Den næste vil have os, men vi er ikke de eneste. Luften er tyk med myg, og de er sultne.

Efter det lækre måltid, med grillede koteletter, ostepølser og kyllingespyd med pastasalat og gurccemole. Så er der marshmallows over resten af gløderne.

Vi underholder en schweizisk par kosteligt bare ved at snakke dansk.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]