[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]

16/7  STARBUCKS & MCDONALD.

Vi sover til klokken ni, og kaster os så ud i den travle by. Rikke kan heldigvis huske, hvor der ligger en Starbucks Café, så vi kan få andet end ris til morgenmad. Hvis jeg skulle være længere tid i Hong Kong/Kina ville jeg sætte mig ind i deres mad, men ikke for to dage.

Resten af dagen går groft sagt med at shoppe og spise. Finder en taske, et par sko og en trøje til Rikke, og en lille souvinier til mig. Her er alt fra de dyre mærker, til de aller billigste efterligninger af dem. Det eneste vi ikke kan finde, er blomster- og dyreforretninger. En enkelt shop har lidt levende potteplanter, ellers er det kun plastikblomster vi ser. Vi ser en del levende dyr i forretninger, men det er restauranter. Der er også en enkelt med fem hundehvalpe og andre remedier til hunde, så de er da heldigvis beregnet til kæledyr.

Finder det pudsigt, at KFC har amerikanske Mac Donald håndtørrerer på toiletterne, mens McDonald har Dan Dryer fra Randers.

Ved middagstid trækker det op til regn, men det nøjes med vindtårre indtil ved syv-tiden. Så kommer der nogle ordentlige blødere, efterfulgt af lyn. Vi har ikke prøvet et ordentligt regnvejr siden Fraser Island, det er vist to en halv måneder siden, men vi har heller ikke savnet det.

Det overskyede vejr har holdt temperaturen nede på 27 grader, men med en luftfugtighed på 87%, er det varmt nok. Her til aften, hvor det regner, kommer termometret ned i nærheden af 23 grader.

Vi pakker de småting ned, vi har brugt og købt. Det lykkes at presse det sammen i kufferterne og rygsækken igen, men vi skal nok holde lidt igen i morgen.

Jeg læser Hong Kong-bogen igen, men kan ikke finde noget, vi nødvendigvis MÅ se. Rikke har snakket om en stor Budda figur, men den ligger i udkanten, og vi kan bruge hele dagen på at komme der ud.

[ Tilbage ]

[ Australien 2002 ]

[ Frem ]